DDoS-angreb: Hvad er det, og hvordan beskytter man sig mod dem?
10.3.2026 13:09:36 CET | Styrelsen for Samfundssikkerhed | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der er en høj trussel fra DDoS-angreb mod danske organisationer. Angrebene rammer ikke kun hjemmesider men også andre internetvendte services og systemer. Sørg for at have sikkerheden på plads, før angrebet rammer.

DDoS står for Distributed Denial of Service og er et overbelastningsangreb. DDoS-angreb kan potentielt gøre hjemmesider og andre internetvendte services og systemer utilgængelige for legitim trafik i kortere eller længere perioder, men angrebet er ikke ødelæggende for de ramte systemer.
Oftest kan angrebet udbedres inden for kort tid og uden større konsekvenser, men det er vigtigt at være forberedt på, at et angreb kan ske i flere bølger, hvor der skal bruges forskellige værktøjer til forsvar.
Truslen fra DDoS-angreb
Danske hjemmesider og andre internetvendte services og systemer udsættes løbende for DDoS-angreb. Angrebene udføres i høj grad af udenlandske – herunder pro-russiske – hackergrupper. Formålet med hackergruppernes aktiviteter er at skabe utryghed og usikkerhed i det danske samfund, bl.a. med henblik på at svække den danske støtte til Ukraine.
Læs mere om truslen fra overbelastningsangreb i disse trusselsvurderinger: Cybertruslen mod Danmark | Styrelsen for Samfundssikkerhed
Beskyt mod DDoS-angreb
Dem, der udfører DDoS-angreb, forsøger at overvælde internetvendte services og systemer, så brugere ikke kan tilgå dem. Det sker ved at forsøge at udtømme serverens ressourcer. For en webserver kan det være hukommelse, datalagring, processor eller netværk. Angrebet har størst effekt, hvis det rammer en komponent, hvor relativt få forespørgsler kan optage mange ressourcer.
DDoS-angreb kan udføres ved hjælp af et større antal enheder, som koordineret forsøger at overbelaste webserveren. Det kan blandt andet ske ved hjælp af et botnet, som kan bestå af mange tusinde internetopkoblede enheder, som er kompromitteret, så de kan misbruges til at udføre DDoS-angreb.
For at beskytte mod DDoS-angreb er det vigtigt at forberede sig, inden angrebet rammer. Det omfatter at sikre, at man har tilstrækkeligt beskyttelse på plads, herunder bør man gennemgå aftaler med internetudbydere, opdatere komponenter som eks. firewalls, routere og IoT-enheder og sikre, at webserverne bliver overvåget, så forsøg på angreb hurtigt bliver opdaget. Dertil kommer, at man med fordel kan udarbejde – og øve – en beredskabsplan.
Det er vigtigt at anlægge en bred forståelse af, hvad der er internetvendt, og gennemføre en risikovurdering, der omfatter hele den eksterne angrebsflade – ikke kun hjemmesider. Styrelsen for Samfundssikkerhed ser i stigende grad, at angreb også rettes mod den underliggende serverinfrastruktur, herunder applikationsservere, API’er og mail gateways, som understøtter organisationens digitale services.
Læs mere om beskyttelse mod DDoS-angreb:
Til baggrund for teknisk interesserede webserver-administratorer har Styrelsen for Samfundssikkerhed også udgivet en artikel, som går i dybden med især den type overbelastningsangreb, der misbruger funktioner eller svagheder i webapplikationer.
Nøgleord
Kontakter
Styrelsen for Samfundssikkerhed Pressetjeneste
Tlf:+45 23 23 63 00presse@samsik.dkStyrelsen for Samfundssikkerhed
Vi arbejder for, at Danmark er forberedt til at kunne håndtere de trusler, samfundet står over for. Det gør vi bl.a. med vejledning om, hvordan virksomheder og myndigheder passer på landets kritiske infrastruktur og planlægger deres beredskab. Vi udgiver trusselvurderinger, informerer borgerne om behovet for et hjemmeberedskab, koordinerer den nationale krisestyring og meget mere. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Ny kampagne: Hvem former dine holdninger?19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremmede magter spreder falske og vildledende historier i et forsøg på at påvirke dit verdensbillede og skabe splittelse i vores samfund. Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag en ny kampagne, der skal minde os om at være kritiske over for, hvad vi læser og hører.
Opfordring: Husk sikkerheden på overvågningskameraer13.1.2026 09:51:25 CET | Nyhed
Der er set flere tilfælde af, at pro-russiske hackergrupper hævder at dele billeder og videoer fra danske overvågningskameraer. Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer til at gennemgå og styrke sikkerheden for overvågningskameraer.
Nyt nordisk-baltisk cyber-konsortium får hovedsæde i Danmark17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cyberangreb kender ingen landegrænser. Derfor sætter 7 lande sig sammen for bedre at kunne analysere, opdage og forhindre cyberangreb på tværs af Baltikum og Norden. Styrelsen for Samfundssikkerhed står i spidsen for det nordisk-baltiske cybersamarbejde. Projektet er støttet af EU via Digital Europe og har et budget på ca. 110 mio. kroner.
Eftersyn af beskyttelsesrum er nu i gang i hele landet5.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle landets kommuner og beredskaber skal nu i gang med at gennemføre fysiske eftersyn af betondækningsgrave, oplyser Styrelsen for Samfundssikkerhed. Eftersynene skal give et overblik over den reelle stand af landets beskyttelsesrum.
Ny vejledning til myndigheder: Sådan bliver du mere bevidst om dine digitale risici2.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Robust IT-sikkerhed og operativt overblik over digitale risici er en kerneopgave for offentlige myndigheder. Nu præsenterer Styrelsen for Samfundssikkerhed en opdateret vejledning om risikostyring til ansatte i myndighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum