Nu kommer pengene til Kræftplan V: Senfølgeklinikker og bedre palliation til kræftpatienter
27.11.2025 09:28:33 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Investeringer skal sikre hjælp til kræftpatienter før, under og efter behandlingen.

- Mennesker med kræft skal mærke, at de mange gode initiativer i Kræftplan V gør en reel forskel. Med den nye udmøntningsplan kommer vi tættere på det mål. Det er et markant fremskridt for alle, der lever med - eller efter – kræft, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Reaktionen kommer efter, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) i dag på et pressemøde fremlagde den såkaldte ’Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem).
Senfølgeklinikker i alle regioner
Kræftplan V indeholder i alt 36 initiativer, der skal løfte kræftindsatsen i Danmark. Et af de vigtigste nye tiltag er, at der nu oprettes senfølgeklinikker i alle regioner.
Det er nødvendigt, for over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at syv ud af 10, der overlever kræft, oplever en eller flere senfølger 2,5 år efter endt kræftbehandling.
Oprettelsen af klinikkerne betyder, at flere kan få hjælp til deres senfølger.
For 2026 er der afsat 60 mio. kr. til senfølgeklikker, og fra 2030 er der varigt afsat 100 mio. kr. årligt til hele området.
- Vi har længe peget på behovet for mere målrettet hjælp. Flere og flere overlever kræft, men mange lever videre med alvorlige senfølger, der kan forringe livskvaliteten og gøre det svært at vende tilbage til en normal hverdag, siger Jesper Fisker.
Flere investeringer
Med Kræftplan V får den palliative – lindrende - indsats også et tiltrængt løft. Det er et område, som bl.a. Rigsrevisionen flere gange har kritiseret, fordi for mange alvorligt syge patienter dør i smerter uden at blive lindret ved livets afslutning.
Der er afsat over 100 mio. kr. i 2026, og over 50 mio. kr. om varigt om året fra 2030.
Ydermere bliver der også investeret i rehabilitering, præhabilitering og udvidet adgang til tandbehandling. Antallet af kræftpatienter stiger de kommende år – så derfor øges kapaciteten til udredning og behandling.
- Det er vigtigt for os, at pengene kommer patienterne til gode. Vi vil følge med i, om de nye initiativer faktisk hjælper kræftpatienterne, siger Jesper Fisker.
Kontakter
Casper Bagge AndersenPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:28921085caan@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum