Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred

Havet er skønt! Og så er vi som land næsten totalt omgivet af det. Det giver et enormt potentiale i forhold til at få en stor dansk tangproduktion stablet på pælene. I øjeblikket er det dog kun sukkertang, man dyrker i stor skala herhjemme. Men langs de danske kyster gror der massevis af forskellige tangarter, hvoraf en del er særdeles egnede til fødevarer. Eksempelvis spiser danskerne i dag primært tang som sushitang – eller nori, som det kaldes på japansk. Det meste importeres fra Asien, selvom det faktisk gror vildt langs de danske kyster.

Det store tangpotentiale er dog ikke blevet indfriet helt endnu, selvom der de sidste mange år har været en støt stigning i brugen af tang i de danske køkkener. Det har Simon Weber Marcussen fra Dansk Tang og Peter Søndergaard Schmedes fra DTU Aqua derfor kastet sig ud i at få ændret. De er sammen med Hidrostal A/S og foreningen Havhøst i fuld gang med tangprojektet NyeTangArter, hvor de er ved at undersøge muligheden for at dyrke tangarterne purpurhinde og Gracilaria langs den danske kyst. Projektet er støttet af den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) med over to millioner kroner.

”Tang er en meget alsidig spise, hvor der kan være stor forskel på, hvordan den smager og hvordan teksturen på tangen er. Vi forsøger i projektet at få knækket koden, så Nori kan dyrkes herhjemme i et omfang, hvor vi kan sikre faste leveringer til f.eks. restauranter og køkkener. Vi har de seneste par år oplevet en større efterspørgsel fra restaurationsbranchen efter tang og den vil vi gerne kunne mætte”, fortæller Simon Weber Marcussen fra Dansk Tang.

Flerfarvet fødevare er fremtiden

Potentialet i dansk-dyrket tang handler dog ikke kun om at lave tang til sushi – for tang er ikke bare tang, og mens noget er godt til fisk, så findes der et væld af tangarter, der måske på sigt kunne finde vej til køkkenerne og middagsbordet.

”De fleste tænker nok, at tang er tang, men der er enorm forskel på de forskellige typer af tangarter. F.eks. har man sukkertang, fingertang, strengetang og søsalat, blot for at nævne nogle få. Derfor er der i vores øjne, et stort potentiale for, at tang kan blive en del af kosten herhjemme. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi i højere grad har brug for en fødevareforsyning, hvor der tænkes i alle baner og her er tang et endnu relativt ubeskrevet blad i Danmark. Det på trods af, at tang er en meget proteinholdige fødevarer og derfor ville kunne være et supplement eller alternativ til andre proteinkilder i kosten”, fortæller Peter Søndergaard Schmedes.

Udover at tang er en udmærket spise, så vil en større dansk produktion også have andre afledte positive effekter. Der er f.eks. en miljømæssig dimension i projektet, idet tang hjælper med at optage næringsstoffer fra havmiljøet og kan forbedre vandkvaliteten. En vigtig del af projektet er derfor også at udbrede den viden, erfaring og de resultater, der indsamles undervejs, til en større gruppe af tangavlere.

”Håbet er, at vi på sigt kan dyrke flere forskellige arter i flere af årets måneder. Vi kan se, at der allerede nu er en efterspørgsel efter tang og lykkedes projektet her, vil det være et stort skridt på vejen mod en bæredygtig produktion, der kan levere frisk tang til forbrugerne”, siger Simon Weber Marcussen.

Projektet NyeTangArter løber frem til udgangen af 2026. Projektet har modtaget tilsagn om tilskud på samlet 2.392.922 kroner.

Fakta om tilskudsordningen ”Grøn omstilling akvakultur”

Tilskudsordningen ”Grøn omstilling: Akvakultur” administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og er medfinansieret af den Europæiske Hav- Fiskeri- og Akvakulturfond.

Tilskudsordningen har til formål at fremme den grønne omstilling af akvakultursektoren gennem udvikling af bæredygtige teknologier, skaldyrsopdræt og erhvervsmæssig tangproduktion. Ordningen er opdelt i to puljer, hvor der kan gives tilskud til udviklingsprojekter inden for klima, miljø og lavtrofisk akvakultur samt erhvervsmæssig tangproduktion. Alle projekter, der modtager støtte gennem ordningen, skal leve op til målsætningerne i Danmarks akvakulturstrategi "Strategi for en bæredygtig akvakultursektor 2021-2027".

Ordningen havde i 2024 en samlet pulje på 10,9 millioner kroner.