Københavns Universitet

Klimaprotestens paradoks

24.11.2025 09:50:18 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Forstyrrende protestaktioner anvendes blandt andet af klimaaktivister. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at denne typer aktioner har den ønskede effekt. De gør befolkningen mere opmærksom på klimaforandringer. Men der medfølger en risiko for en modreaktion.

Nødbremsen

Klimaaktivismen tager mange former. Men en af de mest synlige er de såkaldte forstyrrende protestaktioner. De kendetegnes ved, at hverdagen eller særlige kulturelle begivenheder i en periode forstyrres af klimaaktivister, der på den ene eller anden måde afbryder det forventede med en protestaktion.

En forstyrrende protestaktion kunne eksempelvis være en menneskelig blokade af trafikken, maling hældt på et maleri eller en afbrudt sportsbegivenhed. Disse er eksempler på forstyrrende aktioner, der har fyldt mediebilledet i de senere år.

Ifølge adjunkt Clara Vandeweerdt er det naturligt, at klimaaktivister i mange tilfælde vælger netop den forstyrrende protestaktion som kommunikationsform. Forskningen viser, at det virker.

Mere opmærksomhed

Clara Vandeweerdt er adjunkt på Institut for Statskundskab og forsker i klima og offentlige holdninger.

Hendes seneste studie ’The Activist’s Trade-off: Climate Disruption Buys Salience at a Cost’ viser, hvordan ikke-voldelige, forstyrrende protestaktioner fører til mere opmærksomhed på klimaforandringer som et samfundsproblem, men præsenterer også et paradoks:

”Paradokset ligger i, at man med en forstyrrende protestaktion godt kan få opmærksomhed og løfte en sag på den politiske dagsorden. Men vi ser også en lille backlash-effekt,” siger hun.

Bagslags-effekten ligger i den specifikke politiske handling, som aktivister gerne vil have gennemført.

”Det ene eksempel, som jeg har brugt i min forskning, handler om aktivister, som vil forhindre, at der bliver bygget flere motorveje i Danmark. Men man kan se, at folk, der har set den protestaktion, faktisk i højere grad vil støtte op om byggeri af motorveje,” siger Clara Vandeweerdt.

Hendes forskning viser altså, at folk generelt rangerer klimaforandringer som et vigtigere samfundsproblem efter at have set mediedækning af forstyrrende protestaktioner, men at nogle også vil være mindre tilbøjelige til at støtte specifikke politiske tiltag promoveret af aktivisterne. På samme tid forbliver folks generelle bekymring omkring klimaforandringer og deres villighed til at handle den samme.

Metode og resultater

Clara Vandeweerdts forskning tager udgangspunkt i to konkrete eksempler på mediedækning af forstyrrende klimaprotestaktioner. Det ene er en motorvejsblokade fra Danmark, mens den anden er en afbrydelse af en tv-transmitteret snooker-kamp i Storbritannien.

”Det er et klassisk opbygget eksperiment, hvor alle deltagerne har været opdelt i to grupper. Den ene gruppe har bare fået stillet et helt åbent spørgsmål om deres holdning til de vigtigste politiske problematikker lige nu, men også nogle mere specifikke spørgsmål om klimaforandringer og klimapolitik,” fortæller Clara Vandeweerdt.

”Den anden gruppe har svaret på de samme spørgsmål, men først efter at have læst en nyhedsartikel om en forstyrrende protestaktion for klimaet,” siger hun.

Studiet viser, at deltagerne i den anden gruppe var 10-19 procent mere tilbøjelige til at udpege klimaet som et stort samfundsproblem i forhold til kontrolgruppen. Men der kunne altså også måles en mindre bagslagseffekt, hvor de samme deltagere udviste mere negative holdninger til de konkrete politiske klimatiltag, aktivisterne havde krævet.

Kan det betale sig?

Det store spørgsmål er så, om det med denne viden kan betale sig at anvende forstyrrende protestaktioner som klimaaktivistisk værktøj.

”Når aktivister skal beslutte, om de skal lave en forstyrrende protest, en fredelig protest eller helt lade være med at protestere, skal de overveje det her trade-off mellem opmærksomhed og risikoen for backlash,” siger Clara Vandeweerdt.

Hun fremhæver dog, at opmærksomheds-effekten er markant større end backlash-effekten.

”Men det kunne jo være interessant at finde ud af, om der findes måder at gennemføre protestaktioner, hvor man kan hæve opmærksomheden, men undgå modreaktionen. Man kan selvfølgelig lave ikke-forstyrrende aktivisme. Det har ikke nogen backlash-effekt, men vi kan også se, at det stort set ikke får nogen opmærksomhed. Selvom man samler mange flere mennesker til at deltage i en fredelig protestmarch, er det svært at få en fredelig protestmarch i medierne,” siger hun.

Hun forestiller sig også, at forskningen kan have interesse for offentlige myndingheder, regeringer og domstole.

”De skal jo forholde sig til protestaktionerne og forsøge at gøre det rigtige i håndteringen af forstyrrende aktivisme. Det er godt, hvis de ved, hvilken effekt aktivismen faktisk har på samfundet,” siger Clara Vandeweerdt.

’The Activist’s Trade-off: Climate Disruption Buys Salience at a Cost’ er fagfællebedømt og bragt i tidsskriftet Political Behavior.

Nøgleord

Kontakter

Clara Johan E Vandeweerdt
Adjunkt
Institut for Statskundskab
M: +45 21 86 15 49
E-mail: clara.vandeweerdt@ifs.ku.dk

Simon Thinggaard Hjortkjær
Kommunikationskonsulent
KU Kommunikation
M: +45 93 56 53 20
E-mail: sihj@adm.ku.dk

Links

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release

Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.

Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse

Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.

High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release

As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye