Danmark får fire nye ungdomsdelegater til FN
26.11.2025 06:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
DUF har udpeget Danmarks fire nye ungdomsdelegater, der skal repræsentere danske unge i FN. De fire nye ungdomsdelegater skal blandt forhandle inden for demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling til FN-topmøder de kommende to år.

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udpeger fire nye ungdomsdelegater til at repræsentere danske unge på den internationale scene i FN; en ordning, der har eksisteret stort set alle år siden 1972.
Danmarks nye ungdomsdelegater er:
Rasmus Pedersen bliver ny ungdomsdelegat for Demokrati og Partnerskaber. Han er 26 år, fra København og indstillet af Red Barnet Ungdom.
Mads Haugbølle Behrendsen bliver ny ungdomsdelegat for Faglært Uddannelse og Jobskabelse. Han er 21 år, fra Borup og indstillet af EEO – Erhvervsskolernes ElevOrganisation.
Rosa Pedersen bliver ny ungdomsdelegat for Klima og Miljø. Hun er 28 år, fra København og indstillet af Folkekirkens Nødhjælps Ungenetværk
Pernille Kjærholt Pedersen bliver ny ungdomsdelegat for Ligestilling og SRSR (seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder). Hun er 27 år, fra Aarhus og indstillet af DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom.
De fire nye ungdomsdelegater tager over fra Silke Birkenborg Andersen (Demokrati og Partnerskaber), Nikolaj Rosenkilde Kølbæk (Faglært Uddannelse og Jobskabelse), Sigurd Seindal Krabbe (Klima og Miljø) og Abdulkarim Harakow (Ligestilling og SRSR).
”Unge er engagerede og tager et stort ansvar"
Ungdomsdelegaterne har baggrund i og er indstillet af en række forskellige samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer.
Men når de træder ind i rollen som ungdomsdelegat til FN, repræsenterer de ikke kun deres organisation, men indgår i danske delegationer på vegne af den brede danske ungdom.
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF, ser frem til at se det nye ungdomsdelegathold i aktion.
"FN står uden tvivl over for store udfordringer, både når det gælder legitimitet, handlekraft og finansiering. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at FN fortsat er uundværlig. Det er et af de få steder, hvor stater kan mødes, tale sammen og håndtere uenigheder gennem dialog frem for konflikt. FN handler om folket, og derfor er det helt afgørende, at unge også er en del af de samtaler og beslutninger, der foregår og som har stor betydning for verdens udvikling. Og det er uanset om vi taler om klima, ligestilling, uddannelse, fred og konflikt eller noget helt femte”, udtaler Christine Ravn Lund og fortsætter:
”Unge er engagerede og tager et stort ansvar, når det kommer til samfundsudfordringer og -udvikling, og derfor er det både vigtigt og meningsfuldt at have stærke danske ungdomsrepræsentanter i FN. Jeg glæder mig til at følge deres indsats.”
Med udpegningen af fire nye ungdomsdelegater består det samlede hold pr. 1 januar 2026 af:
- Demokrati og Partnerskaber: Emilia Bøge Caliskan og Rasmus Andersen
- Faglært Uddannelse og Jobskabelse: Aksel Munk-Hansen og Mads Haugbølle Behrendsen
- Klima og Miljø: Marie Søndergaard Andersen og Rosa Pedersen
- Ligestilling og SRSR: Petrine Johannesen Berner og Pernille Kjærholt Pedersen
Nøgleord
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Sønderborg Kommune vinder 2. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune løber med 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen giver unge reel indflydelse og sætter ungeinddragelse i højsædet.
Holbæk Kommune indtager 3. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune, der vinder 3. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen har arbejdet målrettet for at sikre, at alle unge i hele kommunen har adgang til fritidsaktiviteter og foreningsliv.
Tårnby Kommune vinder prisen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er Tårnby Kommune, der vinder prisen som Årets Ungdomskommune 2026. Prisen gives blandt andet, fordi kommunen præsenterer et inkluderende foreningsliv, hvor der arbejdes aktivt på at få alle unge med i fællesskaber.
Dansk Ungdoms Fællesråd vælger ny forperson6.12.2025 13:46:06 CET | Pressemeddelelse
Delegerede fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds medlemsorganisationer vælger ny forperson, og valget er faldet på Anneline Larsen, der afløser afgående forkvinde, Christine Ravn Lund. Samtidig bliver Erik Korup Pedersen ny næstforperson for paraplyorganisationen.
Holbæk- og Regstrupspejderne kåret som Årets Ungdomsforening 20256.12.2025 11:33:47 CET | Pressemeddelelse
Et inkluderende skovprojekt, lokalt samarbejde og udvidelse af fællesskabet er afgørende for, at en lokal spejdergruppe på Sjælland er kåret til at være Årets Ungdomsforening 2025. Prisen er overrakt af kulturministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum