Tårnby Kommune vinder prisen som Årets Ungdomskommune 2026
27.2.2026 16:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Det er Tårnby Kommune, der vinder prisen som Årets Ungdomskommune 2026. Prisen gives blandt andet, fordi kommunen præsenterer et inkluderende foreningsliv, hvor der arbejdes aktivt på at få alle unge med i fællesskaber.

Tårnby Kommune vinder æren og titlen som Årets Ungdomskommune 2026, som uddeles af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Prisen gives til en kommune, som gør noget særligt for det gode ungdomsliv i kommunen.
I tildelingen af prisen lægger dommerpanelet vægt på, at Tårnby Kommune arbejder målrettet og helhedsorienteret for at skabe gode og inkluderende rammer for alle unge i kommunen. Det er særligt kommunens fokus på unge med særlige behov i foreningslivet, som er afgørende for, at prisen til Årets Ungdomskommune 2026 går til Tårnby Kommune.
”Tårnby Kommune går foran som eksempel”
Anneline Larsen, der er forperson i DUF og en del af årets dommerpanel, mener, at Tårnby Kommune på mange punkter er en kommune, som man kan kigge mod for at få inspiration til, hvordan man kan inkludere endnu flere unge i foreningslivet.
For eksempel har kommunen stort fokus på handicapområdet og arbejder aktivt med, at unge med handicap kan deltage på lige vilkår. Derudover fokuserer kommunen på, at unge ved, hvor man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp eller vejledning.
”Tårnby Kommune vinder, fordi de arbejder med en bred vifte af tilbud, der skal sikre alle unge en plads i fællesskabet. Især deres arbejde for at sikre, at unge med særlige behov bliver en del af et fællesskab har imponeret os. Tårnby Kommune går foran med et godt eksempel på, hvordan en kommune kan være med til at nedbryde barrierer, der spænder ben for, at unge bliver en del af et fællesskab i fritiden”, udtaler Anneline Larsen fra DUF.
Tårnby prioriterer i høj grad fritidslivet og at alle unge kan blive en del af en fritidsaktivitet med andre unge. Med et udvidet fritidspas og tilknyttede fritidsvejledere har kommunen et skarpt blik for unge, der ellers risikerer at stå uden for foreningslivet.
Målrettet indsats for unges trivsel
Sidste år vandt Helsingør Kommune prisen, for målrettet at arbejde for at skabe fællesskaber til unge, hvor unge har indflydelse, og igen i år har der været rift om prisen som Årets Ungdomskommune 2026, hvor hele 16 kommuner er indstillet til prisen af enten borgere, foreninger eller kommunen selv. Derfor er Allan Steenberg Andersen (S), der er borgmester i Tårnby Kommune også glad og beæret over, at det er netop hans kommune, der løber med prisen og de 10.000 kroner, som er øremærket ungeområdet.
"Jeg er utrolig stolt over, at Tårnby Kommune er kåret til Årets Ungdomskommune 2026. I Tårnby tror vi på, at unge ikke bare er fremtiden – de er en aktiv del af nutiden. Derfor arbejder vi målrettet for, at unge får reel indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres hverdag og muligheder. Vi investerer i fritidsliv, kultur, fællesskaber og trivsel, fordi vi ved, at det er her fundamentet for et godt liv skabes og det er vigtigt, at alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet”, udtaler Allan Steenberg Andersen og fortsætter:
”Samtidig samler vi vores indsatser, så støtte, uddannelse og job tænkes sammen i én helhedsorienteret ungeindsats. Det handler om at møde unge med tillid, høje forventninger og den rette støtte på rette tidspunkt. I Tårnby tager vi ansvar for, at alle unge får mulighed for at lykkes.”
Prisen overrækkes af Anneline Larsen til Tårnbys Borgmester. Det sker fredag eftermiddag, hvor kommunen har inviteret en række aktører, som er engagementet i ungeområdet, samt en del af kommunens unge til at være en del af prisoverrækkelsen.
Årets dommerpanel består af
Anneline Larsen, forperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune (sidste års vinder)
William Korte, formand for SUMH (Sammenslutningen af unge med handicap)
Arnt Louw, lektor hos Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet
Om prisen
Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.
Prisen uddeles på baggrund af dommerpanelets beslutning, som er truffet på baggrund af tre kriterier, som består af: Deltagelse, Fritids- og foreningsliv samt Livsmuligheder og trivsel.
Udover prisen og æren ved at være Årets Ungdomskommune 2026 følger en pengepræmie på 10.000 kroner, som er øremærket initiativer eller eksisterende tiltag på ungeområdet.

Nøgleord
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Links
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Sønderborg Kommune vinder 2. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune løber med 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen giver unge reel indflydelse og sætter ungeinddragelse i højsædet.
Holbæk Kommune indtager 3. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune, der vinder 3. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen har arbejdet målrettet for at sikre, at alle unge i hele kommunen har adgang til fritidsaktiviteter og foreningsliv.
Dansk Ungdoms Fællesråd vælger ny forperson6.12.2025 13:46:06 CET | Pressemeddelelse
Delegerede fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds medlemsorganisationer vælger ny forperson, og valget er faldet på Anneline Larsen, der afløser afgående forkvinde, Christine Ravn Lund. Samtidig bliver Erik Korup Pedersen ny næstforperson for paraplyorganisationen.
Holbæk- og Regstrupspejderne kåret som Årets Ungdomsforening 20256.12.2025 11:33:47 CET | Pressemeddelelse
Et inkluderende skovprojekt, lokalt samarbejde og udvidelse af fællesskabet er afgørende for, at en lokal spejdergruppe på Sjælland er kåret til at være Årets Ungdomsforening 2025. Prisen er overrakt af kulturministeren.
Danmark får fire nye ungdomsdelegater til FN26.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DUF har udpeget Danmarks fire nye ungdomsdelegater, der skal repræsentere danske unge i FN. De fire nye ungdomsdelegater skal blandt forhandle inden for demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling til FN-topmøder de kommende to år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum