Dansk Ungdoms Fællesråd vælger ny forperson
6.12.2025 13:46:06 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Delegerede fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråds medlemsorganisationer vælger ny forperson, og valget er faldet på Anneline Larsen, der afløser afgående forkvinde, Christine Ravn Lund. Samtidig bliver Erik Korup Pedersen ny næstforperson for paraplyorganisationen.

28-årige Anneline Larsen bliver ny forperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der har 78 medlemsorganisationer og repræsenterer over 600.000 børn og unge i Danmark. Det beslutter delegerede fra DUFs medlemsorganisationer til Delegeretmøde 2025. Anneline Larsen er indstillet af Fagbevægelsens Ungdom og er lærerstuderende. Derudover har hun været næstforperson for DUF det seneste år. Den plads bliver nu udfyldt af Erik Korup Pedersen, der er indstillet af Det Danske Spejderkorps. Det er første gang siden DUF’s stiftelse i 1940, at en repræsentant fra fagbevægelsen træder til som forperson.
”Jeg er stolt og beæret over den tillid, som de delegerede viser mig. Jeg glæder mig til, sammen med medlemsorganisationerne, at arbejde for, at alle unge oplever at være en del af et forpligtende foreningsfællesskab, og at DUF fortsætter med at være den brede ungdoms stemme i den offentlige debat”, siger Anneline Larsen oven på dagens valg.
Hun blev valgt uden modkandidat og overtager posten fra Christine Ravn Lund, som har siddet som forkvinde på vegne af FDF siden 2021.
”DUF er en kerneaktør”
Det er ikke første gang, at Anneline Larsen sætter sig i spidsen for en organisation. Hun har tidligere været forperson for Lærerstuderendes Landskreds, ligesom hun har været foreningsaktiv i flere af DUFs medlemsorganisationer. Og med det nye hverv som forperson for DUF glæder hun sig til at være med til at sætte dagsordnen på vegne af den brede danske ungdom.
”Det er vigtigt for mig, at vi styrker unges deltagelse i demokratiet. DUF er en kerneaktør, når det handler om unge, demokrati og foreningsliv, og vi må aldrig tage demokratiet for givet. Derfor skal vores generation også være centrale i arbejdet for aktivt at udvikle og bevare det. Her spiller foreningslivet en afgørende rolle, da det er her mange børn og unge tidligt oplever, hvad det vil sige at tage ansvar, lytte til andre og finde fælles løsninger”, udtaler den nyvalgte forperson.
Den nyvalgte politiske ledelse
Udover valget af Anneline Larsen som ny forperson og Erik Korup Pedersen som næstforperson valgte de delegerede også nyt forretningsudvalg og ny styrelse.
Dermed er følgende valg til at sætte den politiske retning for DUF de kommende to år:
Anneline Larsen, forperson, Fagbevægelsens Ungdom
Erik Korup Pedersen, næstforperson, Det Danske Spejderkorps
Esben Bjørn Salmonsen, medlem af forretningsudvalget, Danske Studerendes Fællesråd
Martin Dommerby, medlem af forretningsudvalget, Venstres Ungdom
Nicolas Ditlev Nilausen Fromsejer, medlem af forretningsudvalget, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
Aksel Munk-Hansen, medlem af styrelsen, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
Casper Schmedes, medlem af styrelsen, Danske Skoleelever
Daniel Fisker Jensen, medlem af styrelsen, KFUM-Spejderne i Danmark
Emilie Ghali, medlem af styrelsen, Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Hannah Larsen, medlem af styrelsen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Henriette Kudahl, medlem af styrelsen, Youth for Understanding Danmark
Kasper Bjørnskov, medlem af styrelsen, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Marcus Taulborg, medlem af styrelsen, Israelsmissionens Unge
Niels Christian Aarestrup, medlem af styrelsen, KFUM og KFUK i Danmark
Pippi Lester, medlem af styrelsen, Coding Pirates Danmark
Sally Kathrine Hundahl, medlem af styrelsen, Ungdomsringen
Sille Andrea Nørgaard, medlem af styrelsen, Ungdommens Røde Kors
Victor Pittelkow, medlem af styrelsen, Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber
Victoria Egeberg Kaxe, medlem af styrelsen, Landsforeningen Bifrost
Anneline Larsens Blå Bog:
Til dagligt går Anneline Larsen på læreruddannelsen på Carlsberg (Københavns Professionshøjskole). Hun er opvokset i Dragør og Lyngby og flyttede sidenhen til Amagerbro. I dag bor hun i Lejre sammen med sin kæreste og deres fælles barn.
CV:
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
2025-????: Forperson
2024-2025: Næstforperson
2024: Forperson for lokalforeningspuljen
Lærerstuderendes Landskreds
2023-2025: Forperson
2021-2025: Medlem af forretningsudvalget
2020-2021: Medlem af bestyrelsen
Danmarks Lærerforening
2023-2025: Hovedstyrelsesmedlem
HK Hovedstaden
2021-2022: Phoner
Center for Undervisningsmidler (CFU)
2020-2021: Studentermedhjælper
DUI-Leg og Virke København
2020: Projektkoordinator
BOGhandleren Lyngby
2019: Butikschef og bogindkøber
2016-2019: Salgsassistent og bogindkøber
Aurehøj Gymnasium:
2016: Forperson for elevrådet
2015: Elevrepræsentant i skolebestyrelsen
DSU - Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
2017-2018: Distriktskasserer i DSU København
2016-2017: Formand for DSU København Nord
2016: Næstformand i DSU København Nord
2014-2016: Bestyrelsesmedlem i DSU København Nord
Derudover sidder Anneline Larsen også som repræsentant i 2030-panelet.
Nøgleord
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Links
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
Sønderborg Kommune vinder 2. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune løber med 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen giver unge reel indflydelse og sætter ungeinddragelse i højsædet.
Holbæk Kommune indtager 3. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune, der vinder 3. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen har arbejdet målrettet for at sikre, at alle unge i hele kommunen har adgang til fritidsaktiviteter og foreningsliv.
Tårnby Kommune vinder prisen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er Tårnby Kommune, der vinder prisen som Årets Ungdomskommune 2026. Prisen gives blandt andet, fordi kommunen præsenterer et inkluderende foreningsliv, hvor der arbejdes aktivt på at få alle unge med i fællesskaber.
Holbæk- og Regstrupspejderne kåret som Årets Ungdomsforening 20256.12.2025 11:33:47 CET | Pressemeddelelse
Et inkluderende skovprojekt, lokalt samarbejde og udvidelse af fællesskabet er afgørende for, at en lokal spejdergruppe på Sjælland er kåret til at være Årets Ungdomsforening 2025. Prisen er overrakt af kulturministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum