8 ud af 10 julerejser er allerede udsolgt
27.11.2025 08:00:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Juledagene markerer samtidig starten på bookingen af vinter-, påske- og sommerferier – og Apollo melder om markant salgsstigning.

Julen nærmer sig - og det samme gør feriestemningen. Tal fra Apollo viser, at årets højtidsrejser sælger i rekordtempo: Hele 8 ud af 10 rejser i julen og nytåret er allerede udsolgt.
– De seneste år har vi set en tydelig stigning i efterspørgslen på juleferier. Det skyldes primært to ting: at helligdagene falder ekstra fordelagtigt i kalenderen, og at flere og flere ønsker at slippe for det traditionelle ”julestress”. Mange vil hellere bruge tiden på uforstyrret kvalitetstid med familien – og her er en ferie jo helt oplagt, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.
De mest populære rejsemål i julen og nytåret er Gran Canaria, Fuerteventura og Hurghada, tæt efterfulgt af Madeira, Dubai og Thailand.
Julen varer helt til påske!
Selvom mange vælger at fejre julen hjemme, er højtiden alligevel højsæson for at drømme sig væk til varmere himmelstrøg – og planlægge den næste ferie. Ifølge Apollos salgstal er juledagene, tro mod traditionen, blandt årets mest populære perioder for booking af både vinter- og påskeferier.
– Når gaverne er pakket op og julemaden er fordøjet, står ferieplanlægningen for tur. Hvor skal årets ferier gå hen, og hvem skal med? Når hele familien er samlet, bliver planlægningen både nemmere og mere effektiv – og år efter år oplever vi en større travlhed på hjemmesiden og telefonerne allerede fra 1. og 2. juledag, siger Bisgaard.
For de to skoleferier - vinter- og påskeferien - er det især to hotelkoncepter, der skiller sig ud: Apollos rendyrkede sportshoteller og familiekonceptet Apollo Mondo Family, med favoritter som Lopesan Baobab og Maspalomas by Dunas på Gran Canaria.
20 % salgsstigning på sommerrejser
Perioden mellem jul og nytår samt de første uger af januar markerer også startskuddet for sommerferiebookingerne, og Apollo melder allerede om en salgsstigning på 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Grækenland ser endnu en gang ud til at blive sommerens mest populære ferieland. Det græske fastland og Samos topper salgslisten med en stigning på næsten 60 procent. Samtidig er også Spanien, Kroatien og Cypern blandt de mest efterspurgte sommerdestinationer lige nu.
– Har du et særligt hotel, en konkret afrejsedato eller et populært rejsemål i tankerne, anbefaler vi at booke tidligt – især nu, hvor vi oplever stor efterspørgsel allerede på dette tidspunkt. Med en pakkerejse behøver du heller ikke betale hele beløbet på én gang. Du reserverer rejsen med et depositum og kan vente med den fulde betaling helt frem til 60 dage før afrejse. På den måde kan du nemt sikre drømmeferien i ro og mag i julen og samtidig fordele udgiften over tid, siger Bisgaard.
Her rejser danskerne hen i julen og nytåret:
- Gran Canaria
- Fuerteventura
- Hurghada
- Tenerife
- Madeira
- Dubai
- Thailand
- Gambia
- Tunesien
- Malaga
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Apollo har evakueret alle nordiske gæster fra Emiraterne9.3.2026 13:40:27 CET | Pressemeddelelse
Urolighederne i Mellemøsten har ført til lukket luftrum og store udfordringer for flytrafikken. Apollo kan nu meddele, at alle deres nordiske gæster er blevet hentet sikkert hjem fra Emiraterne.
Kvinder sætter sig selv først - og ændrer måden vi rejser på8.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinder rejser mere målrettet, mere kvalitetsbevidst og mere nysgerrigt end mænd. Det viser nye tal fra Apollos nordiske rejseanalyse, der slår fast: Rejsen er ikke blot et afbræk fra hverdagen - den er en investering i lykke, udvikling og frihed.
Danskerne vender tilbage - og planlægger ferien i god tid25.2.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
64,8 procent af danskerne vil helst besøge et sted, de allerede kender, og halvdelen planlægger ferien flere måneder i forvejen. Pris er stadig vigtigst, men oplevelser som lokal kultur og mad har også stor betydning for valget af ferie, viser en ny undersøgelse fra Apollo Rejser.
Fra poolkanten til padelbanen: Danskerne træner på ferien9.2.2026 14:19:58 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af danskerne (48%) kan tænke sig at tage på træningsrejse eller bo på sportshotel under ferien. Hovedmotiverne er egentid, at holde formen og socialt samvær, viser en ny undersøgelse fra Apollo Rejser.
Rejseeksperterne knuser KI og influencere2.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne bruger kunstig intelligens til at finde rejsetips – men når ferien skal planlægges, er det stadig eksperterne, vi stoler mest på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum