Rejseeksperterne knuser KI og influencere
2.2.2026 08:00:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne bruger kunstig intelligens til at finde rejsetips – men når ferien skal planlægges, er det stadig eksperterne, vi stoler mest på.

Apollos nyeste rejselivsundersøgelse* fra januar 2026 viser, at 35 % af danskerne bruger kunstig intelligens til at finde konkrete rejsetips som restauranter og seværdigheder, mens 26,7 % anvender teknologien til at udarbejde en egentlig rejseplan. Alligevel er det kun 8 %, der har fuld tillid til anbefalingerne.
– “Kunstig intelligens kan give dig en liste over hoteller eller destinationer og komme med forslag til dagsprogrammer og oplevelser, men den kan ikke vurdere kvalitet, sikkerhed eller skræddersy den menneskelige oplevelse. Mange oplever også, at tipsene ikke altid stemmer – og det forklarer den lave tillid,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.
Rejsearrangørerne er danskernes klare favoritter
Når det handler om tillid, ligger rejsearrangørerne og deres eksperter solidt på førstepladsen: 55,9 % af danskerne stoler mest på dem, når ferien skal planlægges. Traditionelle medier følger efter med 9,7 %. Kunstig intelligens og influencere ligger markant lavere med henholdsvis 8 % og 5,8 %.
Tallene viser en tydelig tendens: Selvom kunstig intelligens inspirerer og bliver brugt som et værktøj i planlægningen, kan teknologien ikke erstatte den faglige viden og erfaring, som rejseeksperterne tilbyder. Eksperterne hjælper danskerne med at træffe de rette valg – uanset om det handler om at finde de bedste destinationer til børnefamilier, områder med ro og lokal kultur eller den optimale balance mellem pris, oplevelser og sikkerhed. Derudover kan de tilpasse deres rådgivning til den enkelte rejsende – noget AI endnu ikke mestrer.
– “At planlægge ferie kan hurtigt blive overvældende, og det er her, eksperterne gør den største forskel. De kender stederne, kulturen og de små detaljer, der kan gøre en ferie helt unik. Med personlig rådgivning kan du opleve ferien, præcis som den passer dig – uden at gå glip af det, der betyder mest,” siger Glenn Bisgaard.
Nøgletal fra undersøgelsen
- 55,9 % stoler mest på rejseeksperter og rejsearrangører
- 9,7 % stoler mest på traditionelle medier
- 8 % stoler mest på kunstig intelligens
- 5,8 % stoler mest på influencere
- 35 % bruger kunstig intelligens til at finde konkrete rejsetips
- 26,7 % bruger kunstig intelligens til at lave en rejseplan
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Solorejser i kraftig vækst25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports oplever rekordstor interesse for sine SOLO-rejser. Det seneste år er salget steget med 30 procent, samtidig med at flere afgange er blevet udsolgt længe før afrejse. Nu imødekommer rejsearrangøren den stigende efterspørgsel med flere afgange i 2027.
Apollo Sports lancerer Shaolin Kung Fu-retreat i Kina20.8.2026 08:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports fortsætter med at udvide udbuddet af unikke træningsrejser og lancerer nu et 12-dages Shaolin Kung Fu-retreat i Dengfeng i Kina. Her får deltagerne mulighed for at træne autentisk Shaolin Kung Fu med erfarne mestre – blot få minutter fra det legendariske Shaolintempel.
DERTOUR Group European Travel Trend Report del III: Slow travel og solorejser vinder frem blandt europæiske rejsende19.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne søger i stigende grad ferier, hvor tempoet sænkes, opholdet forlænges, og fokus flyttes fra mange oplevelser til få, men mere mindeværdige øjeblikke. Samtidig er solorejser ved at blive en fast del af europæernes ferievaner. Det viser tredje og sidste del af DERTOUR Groups European Travel Trend Report.
Apollo åbner charterrejser fra Sønderborg Lufthavn19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2027 lancerer Apollo sine første charterrejser fra Sønderborg Lufthavn. Med direkte fly til Kreta og Ioannina får de rejsende adgang til både græske storfavoritter og nye oplevelser i Albanien.
Hver tredje dansker har oplevet eller jagtet kærligheden på ferien17.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien byder ikke kun på sol, strand og lange middage – den skaber også kærlighedshistorier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum