Danskerne vender tilbage - og planlægger ferien i god tid
25.2.2026 08:30:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
64,8 procent af danskerne vil helst besøge et sted, de allerede kender, og halvdelen planlægger ferien flere måneder i forvejen. Pris er stadig vigtigst, men oplevelser som lokal kultur og mad har også stor betydning for valget af ferie, viser en ny undersøgelse fra Apollo Rejser.

Danskerne adskiller sig fra mange af deres nordiske naboer ved at foretrække kendte destinationer fremfor at udforske nye steder. Kun en tredjedel ønsker at rejse til et sted, de aldrig har besøgt før, hvilket gør dem til de mest tilbagevendende feriegæster i Norden.
Samtidig er danskerne prisbevidste forbrugere. 69 % oplyser, at prisniveauet er det vigtigste, når de beslutter, hvor sommerferien skal gå hen.
– Danskerne vil gerne være sikre på, at de får en ferie, de er velkendte og trives med, men de planlægger også i god tid for at finde den bedste pris og de rette oplevelser, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.
Oplevelser og kultur vejer tungest
Når danskerne vælger, hvor ferien skal gå hen, er det oplevelserne, der vejer tungest. Lokal kultur topper listen med 52 procent, men madoplevelser (41,6 procent) og sol og strand (46,7 procent) er også vigtige kriterier.
For mange handler det om mere end blot at finde et sted med godt vejr – de vil smage lokale retter, opleve traditioner og få en autentisk følelse af stedet, de besøger. Samtidig er et bredt aktivitetstilbud vigtigt, når det endelige valg træffes.
– Den moderne ferie handler om både tryghed og oplevelser. Danskerne vil koble af, men samtidig opleve og smage på destinationen. En ferie skal byde på både afslapning og oplevelser, siger Bisgaard.
Planlægger tidligt - med fleksibel længde
50 procent af danskerne planlægger ferien flere måneder i forvejen, og 17,2 procent af disse starter mere end et halvår før afrejse. Når det gælder længden på ferien, foretrækker flest 10 dage (28,2 procent), mens en uge passer for 25 procent og to uger for 21,6 procent.
– Vi er alle forskellige, med forskellige feriebehov. Nogle ønsker en kort og intens pause fra hverdagen, mens andre vil have længere tid til at opleve og udforske rejsemålet. Derfor tilbyder vi også fleksible pakkerejser med rutefly, så vores gæster kan skræddersy ferien præcis efter egne ønsker og vargihed, siger Bisgaard.
Nøgletal fra undersøgelsen
- 64,8 % foretrækker kendte rejsemål
- 35,2 % vil prøve et nyt sted
- 50 % planlægger ferien flere måneder i forvejen
- 17,2 % starter planlægning mere end et halvår før
- 69 % oplyser prisniveau som det vigtigste kriterium ved valg af rejsemål
- 52 % prioriterer lokal kultur ved valg af rejsemål
- 46,7 % prioriterer sol og strand ved valg af rejsemål
- 41,6 % prioriterer madoplevelser ved valg af rejsemål
- 28,2 % foretrækker 10 dages ferie
- 21,6 % foretrækker to ugers ferie
Om undersøgelsen: Undersøgelsen blev gennemført af Inqvita på vegne af Apollo Rejser i januar 2026 og omfattede i alt 4 180 respondenter fra Norden, herunder over 1 000 fra Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Fra luksus til livsstil: Sådan holder danskerne ferie i dag13.4.2026 09:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Anmeldelser, lokale hoteller og oplevelser uden for hotellet fylder mere end stjerner og poolområder, når danskerne planlægger ferie. En ny undersøgelse fra Apollo peger på et markant skifte i danskernes feriestil.
Disse storbyer lokker mest lige nu8.4.2026 10:48:43 CEST | Pressemeddelelse
Klassiske favoritter topper listen – men en ny udfordrer bevæger sig op!
Udenlandsferien er årets højdepunkt for danskerne31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slår både jul, nytår, weekender og fødselsdage!
Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta - et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Leif Vase Larsen forlader DERTOUR Group18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 25 år i DERTOUR Group har Leif Vase Larsen, CEO International, valgt at fratræde sin stilling ved udgangen af april 2026. Fra den 1. maj starter han i en ny rolle uden for koncernen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum