Black Friday: Spar penge og undgå dobbeltforsikring
Årets største shopping dag, Black Friday, nærmer sig med hastige skridt, og mange danskere gør sig klar til at jagte gode tilbud. Særligt elektronik fylder ofte i indkøbskurven, og derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at tjekke deres indboforsikring.

Måske du allerede ved, hvad du vil anskaffe dig af eksempelvis computer, tablet og telefon, hvis du skulle falde over gode tilbud i forbindelse med Black Friday. Inden du når frem til kassen, er det imidlertid en god ide at tjekke din egen indboforsikring og have styr på dækning ved eventuelle skader. Ikke mindst da det kan være dyrt at være dobbeltforsikret.
”De fleste har nok prøvet at stå ved kassen i butikken og blive spurgt, om man vil købe en forsikring til produktet. Vi anbefaler, at man på forhånd tjekker sin egen indboforsikring, så man ved, om det er nødvendigt at tegne en ekstra forsikring. I mange tilfælde er man nemlig allerede dækket, hvis man har tegnet en Indbo Plus, hvor der indgår el- og elektronikdækning, som dækker alle elektronikgenstande i husstanden,” lyder det fra Kristina Køster, skadeschef for Bygning- og Indboskade hos LB Forsikring.
En produktforsikring hos butikken dækker typisk kun det enkelte produkt, man køber. Omvendt kan det være, der ikke er en selvrisiko. Det er derfor en god ide at være bevidst om ens dækningsbehov, inden man skal træffe en hurtig beslutning På Black Friday.
Gode råd inden Black Friday:
- Indboforsikring: Tjek, hvordan du er dækket hos dit forsikringsselskab, inden du takker ja til en engangsforsikring i butikken. Det er fornuftigt forsikre sin dyre elektronik, men det kan være ærgerligt at betale for dobbelt dækning.
- Selvrisiko: Undersøg hvor høj selvrisikoen er på din indboforsikring og hvad din selvrisiko er ved særskilt elektronikforsikring i butikken. Selvrisikoen kan variere og har betydning for, hvor meget du reelt får udbetalt ved en skade.
- Dækningsperiode: Undersøg, om der er en varig dækning på den forsikring, du tegner, eller om den kun gælder et par år eller mindre. Undersøg også, om du får dækket nyprisen eller om der er en afskrivning svarende til produktets levetid.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for skader16.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er flere end 220.000 sommerhuse i Danmark, og det er en god ide at tjekke huset for skader som følge af sne og frost. Smeltevandet kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
LB Foreningen i Region Hovedstaden uddeler en mio. kr. til fællesskaber med fokus på sundhed og trivsel15.1.2026 10:08:23 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Hovedstaden afsætter nu en mio. kroner til fællesskaber, der sætter fokus på trivsel og fysisk aktivitet blandt unge, ældre og udsatte borgere. Midlerne kan søges af både store og små organisationer, der arbejder indenfor området.
LB Foreningen uddeler en million kroner til fællesskaber for udsatte i Region Midtjylland15.1.2026 10:07:51 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland afsætter nu en mio. kroner til fællesskaber, der understøtter meningsfulde fællesskaber, som er med til at skabe bedre rammer og vilkår for udsatte borgere.
LB Foreningen uddeler en mio. kroner til sundhed og sikkerhed i Region Nordjylland15.1.2026 10:07:28 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland afsætter i 2026 en mio. kroner til at udvikle og styrke de fællesskaber, som arbejder forebyggende ift. sundhed og sikkerhed i regionen.
LB Foreningen giver en mio. kroner til bæredygtige fællesskaber i Region Syddanmark15.1.2026 10:07:04 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har i 2026 afsat en mio. kroner til at understøtte det folkelige engagement og de nære fællesskaber i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum