Bondelauget på Djursland får størstedelen af årets Merkur Værdipulje: 382.812 kr. til at styrke lokal, regenerativ fødevareproduktion
Afstemningen om Merkur Værdipulje 2025 er afsluttet, og andelshaverne i Merkur Andelskasse har fordelt årets pulje på i alt 745.000 kr. blandt fire not-for-profit kandidater. Med flest stemmer blandt andelshaverne går den største andel af puljen til Bondelauget, som modtager 382.812 kr.

”En værdig modtager af Værdipuljen”
Administrerende direktør i Merkur Andelskasse, Charlotte Skovgaard, glæder sig over igen at kunne dele ud af overskuddet på vegne af andelshaverne i Merkur og siger om Bondelaugets nominering og andel i midlerne:
”Med Værdipuljen vil vi gerne give en del af Merkurs indtjening tilbage til samfundet gennem vores not-for-profit kunder, der hver især adresserer en samfundsudfordring. I en tid hvor tre ud af fire grøntsager er importeret, er Bondelaugets arbejde med at sikre lokale fødevarer uden sprøjtegifte og udbrede viden om området vigtigere end nogensinde før. Det gør dem til en meget værdig modtager af puljen.”
Puljen består af 0,3 % af Merkurs netto rente- og gebyrindtægter fra året før, og den resterende del af puljen for 2025 fordeles således:
- Det Runde Bord: 182.979 kr.
- Fonden Baglandet: 129.209 kr.
- Merkur Fonden: 25.000 kr.
Charlotte fortsætter om årets stemmefavorit blandt andelshaverne: ”Jeg ønsker Bondelauget stort tillykke og glæder mig til at følge med i deres videre arbejde, for det er simpelthen så vigtigt, at vores fødevarer bliver produceret med respekt for både mennesker, klima og natur.”
Bondelauget: ”Et kæmpe skulderklap”
Hos Bondelauget vækker støtten både glæde og ydmyghed:
”Det betyder, at vi får et kæmpe skulderklap på alt det arbejde, som vi og producenterne i Bondelauget laver hver evig eneste dag. Når de står ude på marken i al slags vejr for at skabe de bedste råvarer for Djursland og resten af Danmark – og i symbiose med naturen. Det er hårdt arbejde for nogle lønkroner, der ikke helt går op, men vi brænder allesammen for at skabe en forening, hvor råvarerne, naturen og menneskerne bag er i én smuk cirkel sammen.”
Med støtten kan fællesskabet nu sætte endnu mere tryk på deres aktiviteter og drømmen om et stærkt lokalt fødevarefællesskab:
”Støtten betyder, at vi kan skabe en sundere og stærkere forening, hvor vi kan give endnu mere tilbage til alle dem omkring os – og sikre, at dem, der altid går de ekstra mil, også bliver anerkendt. Vi har i Danmark desværre glemt, hvordan mad smager, fordi vi prioriterer hurtig mad mad, før næringsindhold og ordentlig produktion.”
Bondelauget vil bruge midlerne fra Merkurs Værdipulje til at genskabe glæden ved lokalt producerede økologiske råvarer:
”Vi er et af de lande i verden, der importerer mest frugt og grønt. Vi står overfor et kæmpe generationsskifte og ingen unge, der kan overtage produktionen. I Bondelauget prøver vi at skabe et nyt system, hvor vi løfter i flok og gør det muligt at have frugt og grønt produktion i Danmark.”
Pengene skal bruges lokalt – og helt konkret
Bondelauget planlægger nu at realisere projekter, der har været længe undervejs:
- Bønnepatruljen – hvor børn på Djursland arbejder med lokale råvarer og lærer om jordforståelse, natur, madglæde og sæsoner.
- Støtte alle de lokale regenerative bønder så Danmark kan blive ved med at skabe en stærk fødevarekultur med frugt og grønt. Bondelauget vil gerne vise, at det i fællesskab kan lykkedes
- Lokale råvarer året rundt – bl.a. gennem opbygning af en gårdbutik, et lokalt mosteri, og flere muligheder for fermentering, tørring, syltning og vinterdyrkning.
”Vi glæder os til at invitere endnu flere med i fællesskabet om jorden – børn, unge, naboer, landsbyer og byfolk. Det er sådan vi skaber lokal madkultur, der kan bære generationer.”
Nøgleord
Kontakter
Sara Rønning-BækKommunikations - og Pressechef
Tlf:42209507srb@merkur.dkBilleder
Links
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed. Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Flere kunder samler deres økonomi hos Merkur – andelskassen markerer vigtig milepæl27.8.2025 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse har offentliggjort sit halvårsregnskab for 2025 med et overskud før skat på 21,1 mio. kr. og fortsat vækst i både ind- og udlån. Det solide resultat får andelskassen til at opjustere forventningerne for året – og markerer samtidig en vigtig milepæl: 2 mia. kr. i udlån.
Merkur Andelskasse henter erfaren erhvervsdirektør fra Realkredit Danmark23.6.2025 09:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Tina Bengsten bliver ny erhvervsdirektør i Merkur Andelskasse og skal omsætte andelskassens ambitioner på erhvervsområdet til virkelighed. Hun kommer fra en stilling som erhvervsdirektør i Realkredit Danmark og Danske Bank i Aarhus og tiltræder officielt den 1. september.
Merkur styrker organisationen med ny vicedirektør3.3.2025 15:53:10 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse er en organisation i vækst og har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke og udvikle organisationen. Som et led i denne udvikling byder andelskassen nu velkommen til en vicedirektør, der bl.a. får ansvar for hvidvaskområdet.
Merkur Andelskasse fejrer historisk årsregnskab med en ”utålmodig” udlånspulje til erhvervskunder på 20 mio. kr.26.2.2025 10:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ved halvårsregnskabet fejrede Merkur resultatet med en ekstra fridag til medarbejderne. Andelskassen fejrer nu det ekstraordinært flotte resultat for 2024 med en pulje af utålmodige udlånskroner på 20 mio. kr., som skal ud og arbejde for en bedre verden for mennesker, natur og miljø hos pengeinstituttets erhvervskunder.
Grøn andelskasse giver fridag til medarbejdere på bagkant af historisk halvårsregnskab28.8.2024 10:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse leverer i år et ekstraordinært positivt halvårsregnskab. Det kan andelshaverne naturligvis mærke i deres afkast, og administrerende direktør Charlotte Skovgaard går nu skridtet videre og giver alle medarbejdere i Merkur en ekstra fridag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



