Fiskerikontrollen afslører ulovligt fangst af mere end 60 ål og torsk i Hornbæk Havn
Årvågen borger hjalp fiskerikontrollen med at få sat en stopper for ulovligt fiskeri i Hornbæk Havn. Fiskerikontrollen fandt ulovlig fangst af 22 store levende ål og 43 torsk, der var gemt i en jolle i havnen.

En anmeldelse om ulovligt fiskeri var afgørende, da Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrollører for nylig var forbi Hornbæk Havn. En borger havde anmeldt et mistænkeligt forhold, og derfor rykkede fiskerikontrollen ud for at følge op på anmeldelsen. Takket være meget præcise oplysninger i anmeldelsen, kunne fiskerikontrollørerne hurtigt finde frem til en jolle, der viste sig at gemme på en større mængde ulovlig fangst af ål og torsk. I jollen fandt fiskerikontrollørerne ikke mindre end 22 store levende ål samt en spand med bl.a. 43 torsk.
”Det er heldigvis sjældent, at vi oplever tilfælde som dette, hvor en eller flere rekreative fiskere har set stort på både forbuddet mod at fange ål i saltvand og forbuddet mod at fange torsk i Østersøen. Vi sætter stor pris på anmeldelsen fra borgeren, der var med til at sikre, at vi kunne få genudsat den ulovlige fangst,” fortæller styrelsens vicefiskeriinspektør i Ringsted, Jan Rømer.
Ålen er en truet art, og derfor er det i hele 2025 forbudt for lyst- og fritidsfiskere at fange ål i saltvand i danske farvande. Ligeledes har der i hele 2024 og 2025 været forbud mod at fange torsk i Østersøen, da bestanden er presset. Hvis man som lyst- eller fritidsfisker fanger en torsk i Østersøen eller en ål i saltvand, skal den straks genudsættes ifølge reglerne.
”Vi skal passe på vores fælles fiskebestand og derfor er det vigtigt, at lovgivningen bliver overholdt. Reglerne er til for at beskytte bestanden. Det er heldigvis vores oplevelse, at langt de fleste lyst- og fritidsfiskere overholder reglerne. Men der er desværre enkelte, der tilsyneladende ikke kan finde ud af det. Vi er derfor taknemmelige for alle de anmeldelser om ulovligt fiskeri, vi modtager,” fortæller Jan Rømer.
Overtrædelser af fiskerilovgivningen for lyst- og fritidsfiskeri kan medføre konfiskation af redskaber og fangst, inddragelse af fisketegnet og en bøde. Har man mistanke om ulovligt fiskeri, opfordrer fiskerikontrollen til at anmelde det på styrelsens hjemmeside www.lfst.dk
På vores hjemmeside kan du også altid finde gældende regler for fiskeri, herunder fredningstider og mindstemål i danske farvande.
Billeder
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Undgå at få en uønsket julegave med hjem fra julerejsen23.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du ud og rejse uden for EU i løbet af vinteren? I så fald skal du være opmærksom på, at du ikke får en hadegave med retur, hvis du tager planter, frugt eller blomster med retur fra de varmere himmelstrøg.
Danske juletræer har kurs mod udlandet – med papirerne på plads19.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der har været fuld gang i den danske eksport af juletræer til hele verden. I denne søde juletid har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen derfor været i fuld sving med at sikre, at julen i udlandet ikke spoleres af uønskede gæster i de juletræer, som sendes afsted.
100 millioner kroner til nye grønne fødevareprojekter16.12.2025 15:05:56 CET | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026.
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

