Nyt partnerskab sætter fokus på digital bekvemmelighed: Telmore giver alle kunder et halvt år med Wolt+
750.000 Telmore-kunder får nu gratis adgang til Wolt+, som en del af et nyt samarbejde mellem to digitale frontløbere. Samarbejdet markerer et nyt skridt i Telmores ambition om at udvide værdien af mobilabonnementet, da man nu også kan tilbyde fri levering af takeaway og dagligvarer i et halvt år. Det er et eksempel på, hvordan moderne digitale tjenester kan integreres i én samlet oplevelse, der giver kunderne mere tid i en travl hverdag.

Telmore lancerer et samarbejde med Wolt, der giver alle eksisterende kunder seks måneders gratis adgang til Wolt+. Tilbuddet bliver tilgængeligt via Mit Telmore fra midten af november og markerer endnu et skridt mod at redefinere, hvad et mobilabonnement kan tilbyde. Nye kunder, der tilmelder sig Telmore, får naturligvis samme fordel.
”Vi har altid haft ambitionen om at give vores kunder mere end bare tale og data. Med Wolt+ bygger vi videre på den rejse, vi startede med Telmore Play, og giver vores kunder endnu mere convenience i hverdagen. Det handler om at gøre noget ekstra for vores eksisterende, loyale kunder og samtidig vise, at et mobilabonnement kan være meget mere end blot tale og data,” udtaler Telmores CEO, Henrik Lehman.
Partnerskab, der giver kunder mere tid til det, der betyder mest
Med partnerskabet forener Telmore og Wolt to stærke digitale brands, der begge gør hverdagen nemmere. Hvor Telmore har været pioner inden for at samle kommunikation og underholdning, tilføjer Wolt+ en ny dimension af bekvemmelighed – alt fra takeaway til dagligvarer leveret direkte til døren på abonnement. Sammen giver de kunderne mere tid til det, der betyder mest.
”Rigtig mange kender Wolt, og stadig flere får i dag leveret alt fra takeaway og dagligvarer til kæledyrs- og babyartikler med Wolt+. Samarbejdet med Telmore giver os en unik mulighed for at vise værdien af vores abonnementsløsning til en stor og digitalt stærk kundebase. Det er et partnerskab, der bygger på fælles værdier: bekvemmelighed, fleksibilitet og digitale løsninger, der passer til en moderne livsstil,” siger CEO i Wolt Danmark, Søren Svendsen.
Vil skabe mere værdi for kunderne
Telmore har tidligere sat nye standarder for, hvad et mobilabonnement kan indeholde med lanceringen af Telmore Play. Nu tager selskabet endnu et skridt mod at udvide værdien for kunderne. Partnerskabet med Wolt er et eksempel på, hvordan mobilmarkedet bevæger sig mod større integration af digitale tjenester, der gør hverdagen nemmere.
”Vi vil være den evige udfordrer, der hele tiden skubber til grænserne for, hvad et mobilabonnement kan være. Partnerskabet med Wolt er et stærkt eksempel på, hvordan vi kombinerer telefoni med services, der giver kunderne mere tid og fleksibilitet,” uddyber Henrik Lehman.
Sådan får kunderne adgang
Alle eksisterende Telmore-kunder kan aktivere seks måneders gratis Wolt+ via en voucher i Mit Telmore. Nye kunder, der tilmelder sig Telmore, får naturligvis samme fordel. Tilbuddet er frivilligt, og man kan til enhver tid opsige servicen. Efter de seks gratis måneder fortsætter Wolt+ automatisk som en betalingsløsning, medmindre man selv afmelder sig inden periodens udløb. Wolt+ giver fri levering på tusindvis af restauranter og butikker – og dermed en nemmere hverdag for alle.
Læs mere på telmore.dk
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkBilleder
Om Telmore
Telmore startede den 31. oktober 2000 som det første danske online teleselskab. I dag er Telmore en del af Nuuday, hvilket giver Telmores flere hundredetusind kunder Danmarks bedste netværk. Telmore er dog meget mere end et mobilabonnement. Med abonnementet Telmore Play får man som kunde adgang til et univers af streaming og underholdning med Netflix, HBO Max, Viaplay, Telmore Musik og meget mere.
Læs mere om Telmore på telmore.dk.
Om Wolt
Wolt er en lokal handelsplatform med oprindelse i Finland. Siden 2017 har Wolt arbejdet for at gøre det let for danskerne at få leveret alt fra burgere og blomster til bordtennisbolde og bidelegetøj til hunden på 30 minutter. Mere end 80% af danskerne kan benytte Wolt, der tilbyder levering døgnet rundt i København og Aarhus.
I dag leverer mere end 12.000 kurérpartnere årligt millioner af ordrer til danskerne fra over 4.000 restauranter og 1.000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 60 danske byer. Wolts virtuelle supermarked, Wolt Market, er til stede i Danmarks fem største byer, hvor varerne pakkes med 15 sekunders intervaller fra 10 butikker.
Wolt er til stede i 32 lande verden over, og har siden starten i 2014 skabt mere end 150 mia. kr. i omsætning for erhvervsdrivende på tværs af landene. I Danmark er Wolt jævnligt på listen over de ti mest benyttede online-butikker ifølge Dansk Industris årlige Commerce Tracker.
Følg pressemeddelelser fra Telmore
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telmore
Telmore har været katalysator for mobilmarkedets udvikling - Nu fylder den evige udfordrer 25 år29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks første online mobilselskab runder en milepæl. Siden år 2000 har Telmore skubbet til grænserne for danskernes mobilvaner: Først med kun at være online, først med enklere og billigere abonnementer og først med at inkludere streamingtjenester med Telmore Play. Det har mere end 5.000 kunder kvitteret for ved at have været med på rejsen siden starten for 25 år siden. Her er udviklingen gået fra høje pristakster pr. minut og sms til fri tale og data, fra manuel kundebetjening til digital selvbetjening og fra mobilen som en simpel forbindelse til omverdenen til en samlet indgang til både kommunikation og underholdning. Nutid og fremtid handler om at forblive nr. 1 inden for on-demand underholdning med det stærkeste værditilbud på mobil og mobilt bredbånd baseret på den bedste digitale kundeoplevelse.
Telmore og Tinderbox udvider partnerskabet: større musikquiz og mere glimmer til festivalgæsterne17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere års succesfuldt samarbejde lægger Telmore og Tinderbox an til en endnu større fest ved dette års Tinderbox-festival, hvor der vil være mere glimmer, quiz og feststemning til festivalgæsterne. Som noget nyt, rykker Telmores populære musikquiz ind på en af festivalscenerne med plads til flere tusinde gæster.
Telmore går igen forrest for at give danskerne endnu mere frihed til at vælge streaming20.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år gik mobilselskabet Telmore forrest på det danske marked ved at give kunderne muligheden for helt selv at vælge, hvilke streamingtjenester man ønsker at mixe med sit mobilabonnement – og det har vist sig, at være lige hvad kunderne efterspurgte. Nu sammensætter 80% af Telmores kunder deres Telmore Play pakker selv, men der er appetit på endnu mere valgfrihed. Derfor åbner Telmore nu op for endnu en kombinationsmulighed, hvor man kan nøjes med tre streamingtjenester til en samlet lavere pris.
Tinderbox indgår partnerskab med Telmore Musik16.6.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Litervis af lyserøde popcorn, daglig musikquiz og silent-disco skal samle festivalens musikelskere – og så kan gæsterne møde den internationale stjerne Dean Lewis. Musikfestivalen Tinderbox i Odense og Telmore Musik indgår partnerskab til årets festival. Begge parter ser et fællesskab i musikken og et stort potentiale i at udvikle samarbejdet i fremtiden.
Telmore tager underholdningen til nye højder og lancerer næste generation af Telmore Play10.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Telmore var de første til at kombinere mobiltelefoni med on demand underholdning under konceptet Telmore Play. Nu driller frontløberen endnu engang markedet og lancerer frit valg i næste generation af det populære underholdningsunivers. Dermed fortsætter Telmore med at levere på strategien om at være den foretrukne on demand underholdningspartner for danskerne og tilbyde mere end bare et mobilabonnement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


