KV25: Erhvervsledere efterlyser bedre forståelse for erhvervslivets største udfordringer
Knap halvdelen af danske erhvervsledere mener, at kommunalpolitikerne mangler forståelse for og kendskab til erhvervslivets største udfordringer, herunder administrative byrder. De efterlyser desuden hurtigere sagsgange og et stærkere fællesskab, som de er klar til at bidrage til. Det viser en ny pulsmåling fra PwC om erhvervslivets største politiske prioriteter og ønsker op til kommunalvalget.

Som optakt til kommunalvalget 2025 har PwC spurgt danske erhvervsledere, hvordan kommunalpolitikerne bedst kan understøtte et sundt erhvervsliv lokalt, og hvad de ser som de vigtigste politiske emner lige nu.
Pulsmålingen viser, at knap halvdelen (46 %) oplever, at kommunalpolitikerne generelt mangler forståelse for og kendskab til erhvervslivets største udfordringer, mens knap hver fjerde (23 %) mener, at de har et godt kendskab. Erhvervslederne peger især på udfordringer med administrative byrder, lange sagsbehandlingstider, og hvad de oplever som et kommunalt bureaukrati.
“Pulsmålingen peger på, at mange erhvervsledere oplever, at kendskabet til dansk erhvervsliv kan styrkes blandt kommunalpolitikerne, og at der med fordel kunne være en tættere dialog og samarbejde om de udfordringer, der påvirker virksomhedernes vækstmuligheder,” fortæller Mads Rostock Jacobsen, partner og markedsleder for den offentlige sektor i PwC.
Han henviser til, at tillid spiller en væsentlig rolle i relationen mellem kommunalpolitikere og virksomheder. To ud af fem (37 %) erhvervsledere har i mindre grad eller slet ikke tillid til, at kommunalpolitikerne lytter til erhvervslivet i beslutninger, der påvirker virksomhedernes vilkår, mens hver fjerde (24 %) i høj grad eller meget høj grad har tillid til det.
”Tillid er afgørende for et godt samarbejde, og der er et stort potentiale for at øge tilliden og dermed skabe endnu bedre vilkår for erhvervslivet og kommunerne, hvis virksomhederne i endnu højere grad inddrages i de beslutninger, der påvirker deres vilkår,” siger Mads Rostock Jacobsen.
Erhvervslivet ønsker at bidrage til fællesskabet
PwC’s pulsmåling om Kommunalvalget 2025 viser, at danske virksomheder ser det som vigtigt at indgå i fællesskaber og fremme samarbejde. 59 % af erhvervslederne mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt for deres virksomhed at bidrage til lokal trivsel og sammenhængskraft, fx gennem partnerskaber, uddannelse eller sociale initiativer. Derudover mener 63 %, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt for deres virksomhed, at kommunen understøtter fællesskaber og samarbejde mellem borgere, virksomheder og civilsamfund.
“Det er positivt, at de danske virksomheder gerne vil tage ansvar og bidrage, og også derigennem styrke rammevilkårene for virksomhederne og give politikerne et bedre grundlag for at træffe beslutninger, der fremmer lokal vækst og udvikling,” siger Mads Rostock Jacobsen.
Administrative byrder tynger erhvervslivet
Ifølge pulsmålingen mener erhvervslivet, at den vigtigste politiske prioritet for kommunalpolitikken de kommende fire år bør være at reducere de lange sagsbehandlingstider og bidrage til at reducere de administrative byrder for erhvervslivet.
Det svarer mere end tre ud af fire (78 %). Det hænger sammen med de udfordringer, som erhvervslivet oplever lige nu, som særligt er administrative byrder, og hvad virksomhederne oplever som et kommunalt bureaukrati (58 %) samt lange sagsbehandlingstider (37 %) som de to største udfordringer.
“Når så mange erhvervsledere oplever at administrative byrder og lange sagsbehandlingstider i kommunerne er den største udfordring, er det et signal om, at virksomhederne ønsker, at kommunalpolitikerne skal bidrage til at gøre det lettere at drive virksomhed lokalt,” siger Mads Jacobsen.
De 5 vigtigste områder for virksomhederne:
-
Reducere bureaukrati og sagsbehandlingstider i kommunen (78 %)
-
Sikre en effektiv infrastruktur, både til erhvervstransport og grøn mobilitet (59 %)
-
Reducere kommunale skatter og afgifter (47 %)
-
Sikre tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft (41 %)
-
Skabe attraktive by- og handelsmiljøer, der understøtter lokal detailhandel og serviceerhverv (37 %)
Om pulsmålingen
Pulsmålingen er gennemført som en online-survey blandt 400 ledere, bestyrelsesmedlemmer, ejerledere og medarbejdere fra danske virksomheder i perioden fra den 22. september til den 29. oktober 2025. Virksomhederne har svaret på, hvilke temaer de oplever, at kommunalpolitikerne har fokus på, og hvad de mener bør være politiske prioriteter de kommende år. Derudover har de svaret på, hvilke områder der er vigtigst at styrke for at fremme et sundt erhvervsliv, og hvilket forhold der har største betydning for virksomhedernes udvikling.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Familien Topsøe modtager Årets Hæderspris 202513.11.2025 19:04:42 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2025 går til familien Topsøe, der grundlagde den familieejede virksomhed Topsoe A/S (tidligere Haldor Topsøe A/S). Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale industrimarked. Det er niende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler Hædersprisen.
Teknisk ekspertise og konstant fornyelse af forsvarsteknologi: Benny Graff Mortensen fra IFAD TS vinder Årets Temapris 202513.11.2025 18:54:42 CET | Pressemeddelelse
Det blev ejerleder Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S, der løb med Temaprisen ved landskåringen af Årets Ejerleder 2025. Temaprisen uddeles til den ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema 'Ejerledernes konkurrencekraft'. Benny Graff Mortensen modtog prisen for sin evne til at drive fortsat udvikling og styrke virksomhedens position i et marked under konstant forandring.
Visionær ledelse og handlekraft sikrer Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels prisen som Årets Ejerleder 202513.11.2025 18:52:42 CET | Pressemeddelelse
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2025 ved landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem innovativ ledelse arbejdet målrettet på at skabe en arbejdsplads med et stærkt sammenhold og tilbyde service af høj kvalitet. Det har ført til udviklingen af et stærkt hotelkoncept og sikret virksomheden en markant position i et konkurrencepræget marked.
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20255.11.2025 19:04:01 CET | Pressemeddelelse
Mads Bygballe Christiansen fra Ruby Travel Group ApS og Jonas Byskov, Martin Byskov, Jacob Byskov og Anders Bjerregaard Henningsen fra Bedre Nætter ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Ledelse med mening og ambition: Claus Jørgen Larsen fra DMR vinder Årets Ejerleder 2025 i Østjylland5.11.2025 18:56:06 CET | Pressemeddelelse
Claus Jørgen Larsen fra DMR A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. Som ejerleder er Claus inspireret af en værdibaseret og ansvarlig ledelsesstil, samtidig med at han har stået i spidsen for at udvikle virksomhedens vækststrategi. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum