Nets vinder sag om Dankort kampagne
Sø- og Handelsretten har netop afsagt en kendelse, som giver Nets, som er ejer af Dankort, medhold i, at beregningerne der ligger til grund for en Dankort marketing kampagne er solide. Nets ser dommen i dag som en anerkendelse af, at det er korrekt at Dankort sparer Danmarks butikker for 500 mio. kr. årligt i gebyrer.

Retten har ikke nedlagt forbud mod de 11 besparelsesudsagn i Nets' markedsføringskampagne for Dankort, da retten fandt, at de pågældende udsagn var i overensstemmelse med markedsføringslovens dokumentationskrav og hverken var vildledende eller i strid med god markedsføringsskik. Retten nedlagde dog forbud mod to andre besparelsesudsagn i kampagnen, dog ikke kampagnens hovedbudskab om, at Dankort årligt sparer butikkerne 500 millioner kr.
"Vi er glade for, at Sø- og Handelsretten har bekræftet os i, at beregningerne der ligger til grund for vores kampagne er solide. Vi skal glæde os over den mangfoldighed i betalingsalternativer som vi har i dag i Danmark, hvor Dankort – i stadig større grad – komplementeres af andre betalingsalternativer, herunder primært internationale betalingskort. Denne mangfoldighed, som Dankort udgør en vigtig del af, er en samfundsmæssig styrke, som er med til at sikre en aktiv konkurrence i forhold til prissætning og funktionalitet," siger Esben Torpe Jørgensen, direktør for Dankort, og fortsætter:
Dankort er i dag nøje reguleret af de danske myndigheder. Prissætningen er politisk bestemt og et resultat af en fordeling af de omkostninger, der er til drift af systemet, som Konkurrence og Forbrugerstyrelsen hvert andet år forholder sig til og godkender. Dette gør, at Dankort er det billigste og mest effektive betalingsalternativ for butikkerne, og dermed også for forbrugerne og samfundet.
Det er nu anden sag inden for kort tid Nets har vundet over Flatpay i relation til Dankort, da Sø- og Handelsretten så sent som 18. december 2023 slog fast at Flatpay ikke har ret til at bruge Dankort varemærket.
Flatpay skal efter sagens resultat betale delvise sagsomkostninger til Nets. Sagsomkostningerne er ud fra sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. ekskl. moms
Læs hele kendelsen fra Sø- og Handelsretten: https://domstol.dk/soeoghandelsretten/aktuelt/2024/1/forbudssag-om-dankort-kampagne/
For mere information:
Peter Glüsing Pedersen, Head of Media Relations, Nordics
Email: peter.pedersen@nexigroup.com
Om Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Svindlere narrer barmhjertige danskere på shopping-tur ved grænsen15.12.2025 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere tager turen over grænsen omkring juletid for at handle ind til juledagene og finde gaver, der kan ligge under træet. Men for nogle bliver det desværre en dyr fornøjelse, da stadig flere bliver svindlet af kriminelle, der giver sig ud for at være indsamlingsorganisationer.
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum