FødevareDanmark: Sænk fødevaremomsen, men hæv ikke priserne andre steder
7.11.2025 10:31:36 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
FødevareDanmark støtter ønsket om lavere fødevaremoms, men afviser De Samvirkende Købmænds (DSK) forslag om at finansiere momsnedsættelsen ved at hæve momsen på ”mindre nødvendige varer”.

Torsdag lancerede De Samvirkende Købmænd (DSK) en analyse, der viser, at det er muligt at sænke momsen på fødevarer fra 25 til 15 procent, mod at man hæver momsen på ikke-fødevarer til 27 procent. Det skulle ifølge DSK holde ændringen udgiftsneutral for staten.
Brancheorganisationen FødevareDanmark, der repræsenterer små- og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren, hilser ønsket om lavere moms på fødevarer velkomment. Men organisationens direktør, Leif Wilson Laustsen, mener ikke, at en momsnedsættelse på fødevarer skal finansieres ved at hæve momsen andre steder.
- Vi er enige med DSK i, at momsen på fødevarer bør sænkes. Momsen er for høj, og med de prisstigninger på fødevarer, som vi har set de seneste år, skal der gøres noget. Men jeg bryder mig ikke om en model, hvor vi løser et problem ved at skabe et nyt med højere moms på andre varer. Det er i forvejen dyrt nok at være dansk forbruger, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:
- Vi har brug for løsninger, der gør fødevarer billigere. Men vi har ikke brug for talgymnastik, hvor man blot flytter byrden fra én hylde til en anden, siger Leif Wilson Laustsen.
Mindre bureaukrati
En analyse fra COOP fra 2023 viser, at to ud af fem danskere mener, at Folketinget bør ændre afgiftssystemet på fødevarer, så de afspejler fødevarernes klimaaftryk. Det er også en model, som blandt andet Moderaterne tidligere har foreslået.
FødevareDanmark advarer dog mod at gå den vej.
- Klimamærkning af fødevarer er i sig selv komplekst. Og at koble det direkte til moms vil være helt urealistisk. Det vil kræve et nyt bureaukratisk system, flere år med opbygning af IT-systemer og masser af ressourcer til løbende kontrol. Og vigtigst: Sådan en model vil ramme de små producenter hårdest, fordi de har færrest ressourcer til at dokumentere og registrere, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark ønsker i stedet en model, hvor fødevaremomsen sænkes bredt – uden at finansiere det gennem højere moms på andre varer eller nye klimaafgifter.
- Hvis målet er lavere priser og mindre grænsehandel, skal vi holde fast i de løsninger, der virker. Det handler om lavere moms og færre administrative byrder – ikke flere, siger Leif Wilson Laustsen.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkMikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisationen for små og mellemstore fødevarevirksomheder – fra slagtere, bagere, oste- og fiskehandlere til producenter, grossister, fødevareiværksættere og gourmetbutikker. FødevareDanmarks medlemmer er således drivkraften i den danske madkultur. Det er virksomheder, der står for kvalitet, faglighed og nærhed – værdier, der ikke kan importeres udefra.
FødevareDanmark arbejder for, at Danmark også i fremtiden skal være et land med stolte fødevarehåndværk, stærke specialbutikker og lokale fødevarearbejdspladser. Samtidig tilbyder organisationen specialiseret rådgivning til sine medlemmer inden for blandt andet fødevarelovgivning, HR, jura, markedsføring og økonomi. FødevareDanmark bygger på en enkel idé: Når fødevarehåndværkere står sammen på tværs af brancher, står vi stærkere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
FødevareDanmark advarer: Valgkamp på landbrugets bekostning kan få store konsekvenser1.3.2026 08:53:53 CET | Pressemeddelelse
FødevareDanmark advarer mod at lade valgkampens ophedede stemning føre til forhastede beslutninger på landbrugsområdet. Nye politiske indgreb kan få vidtrækkende konsekvenser for tusindvis af arbejdspladser i hele fødevareklyngen.
FødevareDanmark: Tid til et mere realistisk syn på kød24.2.2026 14:38:26 CET | Pressemeddelelse
Danskerne spiser ikke mindre kød trods flere års kampagner, viser ny DTU-rapport. FødevareDanmark ønsker en mere realistisk fødevaredebat med fokus på kvalitet frem for kvantitet.
Emballageafgift: Administrationen koster langt mere end selve afgiften10.2.2026 08:20:54 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fødevarevirksomheder bruger seks til syv gange flere ressourcer på at administrere den nye emballageafgift end på selve afgiften. Det vidner om et klart behov for forenkling, lyder det fra FødevareDanmark.
Nu skærpes straffen for chikane mod slagtere2.2.2026 14:23:12 CET | Pressemeddelelse
Efter flere episoder med målrettede trusler og hærværk mod slagterforretninger har et bredt flertal i Folketinget nu besluttet at skærpe straffen for chikane mod personer, der udfører et lovligt hverv. Tiltaget bliver rost af brancheforeningen FødevareDanmark.
FødevareDanmark: Model for lavere moms skal være enkel28.1.2026 12:46:17 CET | Pressemeddelelse
En generel momsnedsættelse på alle fødevarer er den mest enkle og mindst bureaukratiske model, hvis momsnedsættelsen skal kunne mærkes hos forbrugerne, lyder det fra brancheorganisationen FødevareDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum