FødevareDanmark advarer: Valgkamp på landbrugets bekostning kan få store konsekvenser

Landbruget er ikke en isoleret sektor, som kan reguleres, uden det får konsekvenser for resten af fødevareklyngen.

Sådan lyder advarslen fra syv organisationer på tværs af fødevareklyngen i en fælles kronik i dagens udgave af Jyllands-Posten. Tilsammen repræsenterer de godt 5.000 virksomheder, titusindvis af arbejdspladser og cirka 70 procent af den jord, Danmark producerer sine fødevarer på.

Ifølge Leif Wilson Laustsen, direktør i brancheorganisationen FødevareDanmark og en af medunderskriverne på kronikken, er landbruget fundamentet for en stærk fødevareklynge. Og ryster man fundamentet, ryster hele huset, lyder det.  

- Landbruget er råvaregrundlaget for en fødevareklynge med 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på over 200 milliarder kroner. Hvis valgkampen fører til nye indgreb, der eksempelvis begrænser produktionen eller gør det dyrere at producere fødevarer i Danmark, så forplanter det sig i hele fødevareklyngen, siger Leif Wilson Laustsen og peger på, at størstedelen af landbrugets værdiskabelse sker uden for staldene.

- 70-80 procent af fødevareklyngens samlede eksportværdi skabes i følgeerhvervene, fordi vi har et stærkt landbrug og er i stand til at forarbejder råvarerne herhjemme, siger han.

Vær ærlig om konsekvenserne
FødevareDanmark maner til besindighed i valgkampen og efterlyser en åben debat om konsekvenserne af vidtgående indgreb.

- Politikere er naturligvis i deres fulde ret til at mene, at dansk svineproduktion skal reduceres. Men så skylder man også at være ærlig om, hvad det betyder for arbejdspladserne, for eksporten og for de lokalsamfund, hvor fødevareklyngen er selve fundamentet under økonomien. Hver femte arbejdsplads i kommuner som Tønder, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Vesthimmerland er tilknyttet fødevareklyngen. Hvilke konsekvenser har vidtgående indgreb mod landbruget her?, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:

- Og så skal vi huske, at man ikke bare kan fjerne eller voldsomt begrænse menneskers livsgrundlag uden at kompensere. Det så vi med minksagen – det skal politikerne være bevidste om, siger han.

Sæt treparten på pause
I kronikken retter de syv organisationer samtidig kritik af datagrundlaget for flere af de seneste års store indgreb på landbrugsområdet – herunder den grønne trepart. De opfordrer derfor til, at treparten sættes på pause, indtil både det faglige og juridiske grundlag er fuldt gennemarbejdet.

- I dag bygger centrale dele af treparten på modelberegninger og gennemsnitstal. Ingen har systematisk målt den faktiske kvælstofudledning på markniveau. Er det virkelig et urimeligt krav at stille, at indgreb, der kan ændre produktionsgrundlaget for en hel eksportklynge, hviler på et solidt datagrundlag?, skriver de.

Samtidig opfordrer de til, at alle, der udleder næringsstoffer og organisk materiale til miljøet, bliver underlagt de samme regler.

- Hvis forureneren skal betale, må princippet gælde alle – også rensningsanlæggene, der årligt leder millioner af kubikmeter urenset spildevand ud i vandmiljøet. Hvorfor er kravene ikke ens?, lyder det.

Læs hele kronikken her...