Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet
5.11.2025 14:05:33 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
Beskæftigelsesministeren har netop fremsat et lovforslag, der frisætter og forenkler beskæftigelsesindsatsen. Kommuner og a-kasser får større frihed til at målrette samtaler til de ledige, der har mest gavn af det, og får blandt andet mulighed for at undlade at holde samtaler med én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet. 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal heller ikke længere bebyrdes med unødvendige samtaler hos kommunen.
Kommunerne får også større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats for udsatte borgere og vurdere hvilke fagligheder, der skal inddrages. Samtidig afskaffes en række ordninger som fx ressourceforløb og revalidering.
Kommunerne skal ikke længere måles på, om de lever op til en række proceskrav fastlagt fra Christiansborg. I stedet skal de måles på deres resultater med at få borgerne i job eller uddannelse. Derfor afskaffes det skærpede tilsyn med kommunernes opfyldelse af proceskrav.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger:
- Vi politikere på Christiansborg har gennem årene skabt en jungle af uendelige regler og bureaukrati. Vi har nået grænsen. Nu laver vi danmarkshistoriens største forenkling, så medarbejdere i kommuner og a-kasser kan bruge mere tid på at hjælpe ledige i arbejde frem for at udfylde skemaer og klikke af i bokse.
Lovforslaget er et ud af syv lovforslag, der udmønter aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået i foråret 2025 mellem regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Du kan læse mere om lovforslaget her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum