Hun så en dansebjørn - og ændrede verden for millioner af dyr
6.11.2025 06:00:00 CET | World Animal Protection Danmark | Nyhed
Gitte Buchhaves personlige møde med dansebjørne på glødende kul blev til den danske afdeling af World Animal Protection, der i denne måned har 75 års jubilæum.

Den globale dyrebeskyttelsesorganisation - der i dag er kendt som World Animal Protection - har i 75 år været med til at sætte lys på dyrevelfærd og bedre forhold for millioner af vilde dyr og landbrugsdyr.
“Det er med enorm stolthed, jeg kan se tilbage på de mange store sejre, som World Animal Protection har vundet for dyr over hele verden. Og det er med stort håb og forventning, jeg kigger fremad på de kommende år,” siger Gitte Buchhave i anledning af jubilæet.
I de næsten 30 år hvor hun har stået i spidsen for den danske afdeling, kan hun konstatere, at der ikke er blevet mindre at lave.
Bjørne på glødende kul
I Danmark startede World Animal Protection ganske beskedent som en lille satellit af den britiske organisation, WSPA (World Society for the Protection of Animals). det startede i et kælderlokale i København, hvor Gitte Buchhave satte gang i den danske afdeling i sommeren 1997.
Gitte havde som ganske ung rejst Sydeuropa tyndt som rejseguide, og i Tyrkiet og Grækenland, havde hun set noget, der ikke ville forlade hende.
Langs de veje, hvor turistbusserne holdt i kø, var det dengang udbredt at bruge vilde bjørne som underholdning for at tiltrække turister, og det pinte den unge danske guide, hvor elendige forhold de store vilde dyr var tvunget til at leve under.
Bjørnene blev holdt i lænker og var spærret inde i små uhumske bure, når de ikke skulle ‘optræde’, og de blev trænet med ekstremt voldsomme metoder. Blandt andet lærte de såkaldte dansebjørne at stå på bagbenene ved at blive tvunget til at gå på glødende kul nogen fik trukket deres kløer og tænder ud, og tæsk hørte til den daglige rutine, når bjørnene skulle knækkes mentalt, så de blev medgørlige.
Mange millioner
I London fandt den unge rejseguide ud af, at hun rent faktisk kunne gøre en forskel for de forsømte dyr, da hun kom i kontakt med WSPA (The World Society for Protection of Animals), som organisationen hed dengang.
Da hun kom tilbage til Danmark i sommeren 1997, var det med en aftale om at stable en dansk afdeling på benene.
Det blev startskuddet til en indsats, der siden har betydet mange aktive millioner kroner, der kommer på arbejde for dyrene i nogle af de 50 lande, hvor World Animal Protection gør en markant forskel.
Verdens første bjørnereservat
Sidste år lød det danske overskud på et tocifret millionbeløb, der kommer fra organisationens støtter, medlemmer og fondsmidler, og som bliver sendt videre ud i verden, hvor det er med til at styrke arbejdet for bedre dyrevelfærd.
“Vi byggede verdens første bjørnereservater, og vi er kendt og respekteret for vores arbejde for at forhindre udnyttelsen af vilde dyr som underholdning,” siger Gitte Buchhave, der blandt andet refererer til organisationens partnerreservat, Libearty i Rumænien, der er Europas største bjørnereservat, og som forrige år blev kåret som det mest etiske reservat af National Geographic.
Pionérer for dyrebeskyttelse
“Vi er måske mest kendt som ‘dem med bjørnene’, men vi kommer meget vidt omkring. Vores redningsarbejde har været banebrydende for, at Røde Kors nu også tænker dyr ind i deres katastrofearbejde. Regeringer, for eksempel Indiens, har inkluderet dyr i landets beredskabsplaner.
Vi har udbredt fortællingen om vigtigheden af at passe på dyrene i lokalsamfund i Afrika gennem skoleprojektet, 'Kindness Clubs', og vi har tacklet systematiske aflivninger af millioner af hunde via vores rabies-vaccinationsprogram, en metode, der nu er anerkendt af WHO, som den eneste måde at komme rabies til livs på,” siger Gitte Buchhave, blot for at nævne nogle få nedslagspunkter.
Fremtidens dyrebeskyttelse - vildtvenlige områder
Hun kunne også have nævnt organisationens elefantreservater i Thailand, der er det levende eksempel på kampen mod den udbredte udnyttelse af ride- og vaskeelefanter i det populære asiatiske turistland.
Eller det ambitiøse samarbejde med marineorganisationen WCA (World Cetacean Alliance) om det verdensomspændende koncept, Wildlife Heritage Areas, der ved hjælp af lokale partnerskaber kortlægger og udvikler særligt attraktive dyre- og naturområder, hvor rejsende kan opleve dyr i vildtvenlige områder. En ny måde at anskue turisme på, som direkte involverer rejsebranchen samt lokale aktører, og samtidig udgør et dyrevenligt alternativ til traditionelle zoologiske haver og delfinarier.
“Trods vores store fremskridt og en voksende bevidsthed omkring dyrevelfærd, er der stadig meget at kæmpe for, og uendeligt mange dyr, der har hårdt brug for hjælp. Både i naturen og i landbruget, hvor den menneskeskabte vækst presser de dyr, der ikke kan tale for sig selv,” slutter Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.
Fakta:
World Animal Protection er en global organisation med kontorer i 12 lande.
Organisationen har indsatser i op mod 50 lande.
World Animal Protection har højeste rådgivende status i FN.
Organisationen arbejder i EU som medlem af EuroGroup For Animals.
World Animal Protection Danmark har status som velgørenhedsorganisation og har omkring 50.000 medlemmer.
Historie:
1950: World Federation for the Protection of Animals bliver stiftet.
1959: International Society for the Prevention of Cruelty to Animals stiftes.
1964: ISPA står bag den første katastrofeindsats for dyr.
1981: WFPA og ISPA bliver lagt sammen til WSPA (World Society for the Protection of Animals).
1997: Gitte Buchhave starter WSPA i København.
2014: Organisationen skifter navn til World Animal Protection.
2025: World Animal Protection fejrer 75-års jubilæum som global dyrebeskyttelsesorganisation
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Links
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik17.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum