Ny aftale om gymnasiale enkeltfag skal sikre en fortsat fleksibel vej til uddannelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en ny aftale om gymnasiale enkeltfag, som sikrer en fleksibel vej til uddannelse for personer, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet.
Der skal fortsat være en fleksibel vej til uddannelse for personer, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet eller som ønsker at ændre uddannelsesvalg og skrifte spor senere i livet. Det er regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om med en ny delaftale om indhold af gymnasiale enkeltfag. Hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag fra skoleåret 2030/31.
Konkret er regeringen og partierne enige om at videreføre den fleksibilitet og de muligheder, der kendetegner hf-enkeltfag i dag i det nye gymnasiale enkeltfagssystem. Ligesom at de er enige om, at det skal være muligt at sammenstykke en gymnasial eksamen via gymnasiale enkeltfag. Det betyder blandt andet, at kursister vil kunne sammensætte gymnasiale enkeltfag på en måde, der giver den ønskede studiekompetence og som kan tilpasses den enkelte kursist behov. Gymnasiale enkeltfag vil samtidig give mulighed for supplering, for at opnå adgang til videregående uddannelser og ændre uddannelsesvalg gennem hele livet.
Enkeltfagssystemet udgør allerede i dag en vigtig og fleksibel vej til videre uddannelse. I dag er ca. 85 procent af de kursister, der i 2021 fik deres gymnasiale eksamen via hf-enkeltfag, påbegyndt en erhvervs- eller videregående uddannelse inden for tre år. Knap 40 pct. af disse kursister er begyndt på en professionsuddannelse, mens mere end hver femte er begyndt på en akademisk bacheloruddannelse.
Delaftalen kommer som en led i epx-aftalen, der blev indgået tidligere i år, og som medfører store forandringer på uddannelsesområdet. Her er det samtidig besluttet, at der ikke skal være egenbetaling på gymnasiale enkeltfag for personer i den erhvervsaktive alder, der ikke har en gymnasial eksamen. Det er der i dag på hf-enkeltfag.
”Det er ikke alle, der går den lige vej gennem uddannelsessystemet. Og det skal der være plads til. For nogle kommer livet i vejen, for andre ændrer interesserne sig. Med gymnasiale enkeltfag giver vi folk en reel chance for at bygge videre, når tiden er rigtig. Uanset om man har job, børn eller slidte knæ, skal man stadig kunne tage en uddannelse. Det sikrer vi med den her aftale”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”Med aftalen sikrer vi, at der fortsat er fleksibilitet for alle de unge, som har brug for mere plads til at tilpasse deres individuelle forløb på vejen mod at få en ungdomsuddannelse. Det er virkelig positivt. For Socialdemokratiet har det samtidig været vigtigt at skabe plads til, at den nye gymnasiale enkeltfagseksamen kan rumme og inkludere alle elever i fællesskabet. Derfor glæder det mig meget, at det fortsat bliver muligt at lave inklusionsklasser ud af en sammenstyrtning af enkeltfag”, siger Mathilde Powers, Socialdemokratiet.
”I Venstre mener vi, at man skal kunne uddanne sig hele livet. Derfor er det vigtigt, at der stadig er gode uddannelsesmuligheder for voksne i det nye uddannelseslandskab, der skal på plads over de kommende år. Med aftalen her sikrer vi, at det stadig er muligt at uddanne sig og opnå studiekompetence via gymnasiale enkeltfag med samme fleksibilitet, som vi kender fra hf enkeltfag”, siger Anni Matthiesen, Venstre.
“Med denne delaftale tager vi næste skridt i epx: Hf-enkeltfag erstattes af fleksible gymnasiale enkeltfag, så man kan tilrettelægge vejen til studiekompetence hele livet. Den nye ‘gymnasiale enkeltfagseksamen’ skaber klarhed – og mulighed for overbygning til fuld studiekompetence. Tilbuddet er fortsat målrettet voksne, overgangen bliver smidig, og erhvervsaktive uden gymnasial eksamen slipper for egenbetaling. Det er ordentlighed og flere muligheder – i hele landet", siger Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.
”Det er for SF fuldstændig afgørende at enkeltfagssystemet giver fleksibilitet og gode muligheder for at blive student for alle dem, der ikke tager den lige vej. Med den her aftale viderefører vi alt det gode fra hf-enkeltfag i de nye gymnasiale enkeltfag, samtidig med at vi gør det mere fleksibelt at opnår studiekompetencer. Det er en vigtig del af at sikre at vi har et uddannelsessystem der holder døre åbne og giver alle unge en chance", siger Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.
Om gymnasiale enkeltfag
Med denne delaftale fastlægges indholdet af gymnasiale enkeltfag. Som udgangspunkt videreføres gældende regler for hf-enkeltfag for gymnasiale enkeltfag med enkelte tilpasninger, blandt andet som følge af afskaffelsen af 10. klasse og den toårige hf-uddannelse som selvstændige uddannelsestilbud.
Aftalepartierne har med delaftalen besluttet, at overbygningen til den gymnasiale enkeltfagseksamen skal forhandles i et senere forhandlingsløb om indhold af epx. Det skal ses i lyset af, at der skal udvikles en lignende overbygning på epx, der giver epx-studenter adgang til optagelse på akademiske bacheloruddannelser.
Der pågår pt. et forsøg på et antal institutioner med hf-enkeltfag, hvor sårbare unge kan optages på hf-enkeltfag direkte efter grundskolen. Forsøget løber frem til og med skoleåret 2026/27. Aftalepartierne vil i forlængelse af forsøgets resultater vurdere, om det skal være en generel mulighed på gymnasiale enkeltfag for udvalgte grupper af unge. Dette er besluttet med epx-aftalen.
Pejlemærker for udbud og placering af gymnasiale enkeltfag er fastlagt med 1. delaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionsland-skab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet fra juni 2025.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Udkast til lovforslag om fysisk indgriben i grundskolen er sendt i offentlig høring3.11.2025 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et udkast til lovforslag, der skal indføre udtrykkelige regler om skolens omsorgsansvar og fysisk indgriben i grundskoler, er nu sendt i offentlig høring.
Finanslov for 2026: Indsats mod skolefravær og styrkelse af dagtilbud23.10.2025 14:38:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti har med aftalen om finansloven for 2026 blandt andet besluttet at afsætte 30 millioner kroner årligt i fire år til indsatser mod langvarigt bekymrende skolefravær.
Minister vil have Nexø med i gymnasiets danskkanon8.10.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vil tilføje forfatter Martin Andersen Nexø til den nye litterære kanon, der blev præsenteret af ministeriet i forrige uge.
National handlingsplan for børn og unge i langvarig bekymrende fravær er klar6.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. Nu er regeringen klar med handlingsplan.
Gymnasier får over 100 millioner kroner til nye fysiske bøger6.10.2025 14:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Gymnasieelever skal have flere fysiske bøger i hænderne. Og læselysten skal styrkes. Derfor øremærker regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti nu mere end 100 millioner kroner til bogindkøb til danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum