Falsk markedsføring - fjernvarme er IKKE aflyst
5.11.2025 14:30:00 CET | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Flere borgere har modtaget brev fra en varmepumpevirksomhed med ukorrekte informationer om fjernvarmeudrulningen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen understreger, at udrulning af fjernvarme ikke er aflyst nogen steder i Lyngby-Taarbæk.
Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet bekendt med, at varmepumpevirksomheden Daikin har sendt et brev med ukorrekte informationer til en række borgere der bor i områder, som er omfattet af Lyngby-Taarbæk Kommunes varmeplan.
I brevet skriver varmepumpevirksomheden fejlagtigt, at fjernvarmeudrulningen er aflyst i de pågældende områder.
"Der er ikke aflyst nogen planer om etablering af fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune. Tværtimod har Vestforbrænding, der etablerer fjernvarmen, netop fundet en entreprenør til næste af fase af udrulningen. Borgerne i denne fase vil blive informeret om den nærmere tidsplan for udrulningen i begyndelsen af næste år," udtaler direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune, Kasper Graa Wulff.
Han tilføjer: “Vi ser med stor alvor på sagen og er i dialog med Vestforbrænding. I værste fald kan brevet medføre, at borgere på et forkert grundlag bruger tusindvis af kroner på en varmepumpe, selvom de om få år har mulighed for at blive tilkoblet fjernvarme. Derfor er det magtpåliggende for os at understrege, at ingen dele af den planlagte udrulning af fjernvarme er aflyst”.
Opgaven med udrulning af fjernvarme i næste fase i Lyngby-Taarbæk Kommune er gået til M. J. Eriksson, som også står for udrulningen af den igangværende fase.
Nøgleord
Kontakter
Henriette Leth NielsenKommunikationskonsulent Trafik, Miljø & Bæredygtighed | Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 74 22 40hleth@ltk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Mulig lokation for geotermisk anlæg i Virum udpeget8.5.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune, Vestforbrænding og Innargi inviterer naboer til borgermøde om planerne for et geotermisk anlæg ved Virumgårdsvej.
Ny undersøgelse viser positiv udvikling i unges trivsel, familierelationer og sundhedsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune28.4.2026 12:46:25 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste unge i Lyngby‑Taarbæk Kommune trives, og udviklingen går samlet set i en positiv retning. Det viser resultaterne af årets ungeprofilundersøgelse 2025/26, som netop er offentliggjort.
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med PFA og OK-Fonden om at opføre et nyt friplejehjem10.4.2026 14:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Planen er, at der skal bygges et nyt friplejehjem i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, PFA og OK-Fonden. Projektet er nu så langt, at der foreligger et skitseforslag, og arbejdet med lokalplanen kan igangsættes. Lokalplanen forventes i offentlig høring i sommeren/efteråret 2026.
DGI og DIF: Flot stigning i medlemstallet i LyngbyTaarbæk Kommune27.3.2026 13:43:00 CET | Pressemeddelelse
Idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune gik frem med 459 medlemmer i 2025. På landsplan sætter foreningernes samlede medlemstal rekord.
Lyngby-Taarbæk Kommune indgår kontrakter om anlæg af fire nye kunstgræsbaner19.3.2026 15:39:31 CET | Pressemeddelelse
Tre kunstgræsbaner i Lyngby Idrætsby og en på Virumgårds Jorde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum