Ny fredskovsvurdering indgår i det videre arbejde med geotermi i Virum
2.7.2026 12:15:30 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at det meste af arealet ”Grønningen” ved Virumgårdsvej er fredskov. Afgørelsen indgår nu i det videre arbejde med at undersøge mulige placeringer for geotermi.

Lyngby-Taarbæk Kommune har peget på arealet ”Grønningen” ved Virumgårdsvej som et muligt areal for geotermi. Som led i vurderingen af, om området er egnet, har det blandt andet skullet vurderes, om området er omfattet af skovlovens regler om fredskov.
Kommunen vurderede umiddelbart, at der ikke var tale om fredskovpligtigt areal. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har vurderet anderledes, således at en større andel af arealet er fredskovpligtigt, mens en mindre del ikke er omfattet af reglerne om fredskovspligt. Det tager kommunen til efterretning.
”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at det meste af arealet ”Grønningen” ved Virumgårdsvej er fredskov. Det tager vi til efterretning. Forvaltningen vil nu undersøge, om der kan etableres en løsning, der går uden om fredskoven eller om en dispensation fra eller ophævelse af dele af fredskovpligten skal afsøges. Afgørelsen indgår nu i det videre arbejde. Der er ikke truffet beslutning om den endelige placering. Hensynet til naboer, natur og rekreative værdier indgår i den samlede vurdering,” siger Sidsel Poulsen, centerchef i Center for By og Natur.
Processen omkring undersøgelse af arealet fortsætter. Kommunalbestyrelsen besluttede 25. juni, at der ikke er truffet endelig beslutning om valg af placering, og at flere alternative placeringer skal undersøges.
Afgørelsen om, hvilken del af arealet der er fredskov, bliver taget i betragtning, når de alternative placeringer undersøges. Samtidig vil kommunen undersøge, hvilke muligheder der eventuelt er for ophævelse af fredskovpligten eller dispensation fra fredskov-reglerne.
Fakta om fredskov
- Reglerne om fredskov følger af skovloven og er oprindelig indført for mere end 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet.
- Et fredskovpligtigt areal skal som udgangspunkt bevares som skov og drives efter skovlovens regler.
- Skovloven indeholder dog bestemmelser om henholdsvis ophævelse (§ 6) og dispensation fra fredskovpligten (§ 11), herunder om under hvilke vilkår og betingelser dette kan ske. SGAV oplyser, at der generelt er en restriktiv praksis herfor.
- Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der er myndighed på spørgsmål om fredskov; både konstatering af fredskovpligten og eventuelle dispensationer herfra eller ophævelse af fredskovpligten.
Kontakter
Kommunikation
presse@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Letbanen åbner i Lyngby: Aktiviteter på alle syv stationer i kommunen lørdag 22. august7.8.2026 11:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællessang, loppemarked, pannabane, grillpølser, spejderhygge, slagtøjsorkester, 5 km motionsløb, Torvedage, superligaspillere, kæmpekor, selvkørende biler, brass band, science shows og madboder er nogle af de nøgleord, der fylder åbningsprogrammet for Letbanens første køredag med passagerer i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Cykelløb på Strandvejen søndag 16. august3.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Se hvordan IRONMAN Copenhagen påvirker trafikken søndag 16. august - og hvordan du kommer ud og ind af Taarbæk i dagtimerne, mens løbets cykelryttere kører T/R fra København til Nordsjælland via Strandvejen.
Lyngby-Taarbæk fastholder model for juniormesterlære – eleverne bliver i deres egen klasse25.6.2026 13:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Den første årgang juniormesterlæreelever afslutter nu folkeskolen. Samtidig har Børne- og Skoleudvalget besluttet at videreføre Lyngby-Taarbæks model, hvor eleverne fortsat er en del af deres egen klasse, mens de er i praktik i lokale virksomheder.
Mulig lokation for geotermisk anlæg i Virum udpeget8.5.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune, Vestforbrænding og Innargi inviterer naboer til borgermøde om planerne for et geotermisk anlæg ved Virumgårdsvej.
Ny undersøgelse viser positiv udvikling i unges trivsel, familierelationer og sundhedsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune28.4.2026 12:46:25 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste unge i Lyngby‑Taarbæk Kommune trives, og udviklingen går samlet set i en positiv retning. Det viser resultaterne af årets ungeprofilundersøgelse 2025/26, som netop er offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum