Mulig lokation for geotermisk anlæg i Virum udpeget
8.5.2026 14:45:00 CEST | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune, Vestforbrænding og Innargi inviterer naboer til borgermøde om planerne for et geotermisk anlæg ved Virumgårdsvej.

Geotermi er en grøn varmekilde, hvor varmt vand fra undergrunden bruges til at producere fjernvarme. Anlægget skal være med til at sikre en mere klimavenlig og fremtidssikret varmeforsyning i Virum.
Siden det første informationsmøde i december 2024 er projektet kommet videre, og anlæggets planlagte placering er nu klar til at blive præsenteret. Borearbejdet forventes at foregå i det grønne område syd for erhvervsområdet – i daglig tale også kaldet Grønningen.
Det er virksomheden Innargi, der står for etablering af det geotermiske anlæg, herunder reetablering af det grønne område på Grønningen. Brøndkældrene placeres under jorden. Efter endt arbejde reetableres området som et rekreativt areal, der er fuldt tilgængeligt for alle. Den tilhørende tekniske bygning placeres efter planen i erhvervsområdet på Virumgårdsvej. De arealer, der er i spil til realisering af projektet, er ejet af enten Lyngby-Taarbæk Kommune eller Vestforbrænding.
På et borgermøde onsdag 27. maj kl. 19 i Classic Car House vil Lyngby-Taarbæk Kommune, Vestforbrænding og Innargi orientere om projektets status, de planlagte placeringer og de forhold, der kan få betydning for naboer og lokalområde. Naboer inviteres via e-boks.
Åbenhed om gener og hensyn
Kommunen er opmærksom på, at projektet kan give gener i anlægsfasen. Der vil i perioder være boring døgnet rundt, og de nærmeste naboer kan forvente både støj og øget trafik i området. Derfor er målet med mødet også at give berørte borgere mulighed for at få svar på spørgsmål om såvel anlægs- som driftsfasen.
- Borgermødet optages og kan også ses direkte på fjernvarme.ltk.dk
- Spørgsmål inden mødet kan sendes til fjernvarme@ltk.dk
- Læs mere om Geotermi her
Videre proces
Næste skridt i processen er en politisk principbeslutning af den nøjagtige placering af det geotermiske anlæg. Derudover skal der gennemføres en vurdering af projektets påvirkning af omgivelser med tilhørende offentlige høringsperioder.
|
Faktaboks 1: Hvad er Geotermi? |
Kilde: Innargi |
|
Faktaboks 2: Geotermi i Virum |
|
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab og betjener omkring 1 million borgere på tværs af 19 sjællandske kommuner. Vestforbrænding har en ambitiøs plan for udvidelse af fjernvarme, Varmeplan 2030, som giver 39.000 husstande mulighed for at konvertere fra gas- og oliefyr til fjernvarme. Geotermi bliver i den forbindelse en af de fremtidige varmekilder, der skal levere varme til Vestforbrændings fjernvarmenet. Varme til 10.000 husstande 2.300 meter dybe boringer Det geotermiske vand pumpes til overfladen, hvor varmen høstes og overføres til fjernvarmenettet ved hjælp af varmevekslere og varmepumper. Herefter pumpes det nu afkølede geotermivand retur i undergrunden til genopvarmning. Kilde: Innargi |
|
Faktaboks 3: Hvorfor Geotermi? |
|
Stabile priser: Prisen for varmen er stabil i de næste 30 år – og konkurrencedygtig overfor alternativer. I modsætning til andre energikilder som olie og naturgas er geotermisk energi ikke i samme grad udsat for udsving i råvarepriser og forsyningsafbrydelser Lokal energi: Geotermi er lokal energi, der hjælper lokalsamfund med at få kontrol over deres omkostninger og energiforsyning. Det er varme fra under vores fødder. Det gør os mindre afhængige af det globale energimarked. Naturligt varmelager: Geotermi bruger jorden som sit eget naturlige lager. Du kan lukke for hanen, når der ikke er brug for varme Uafhængig af vejr og vind: Geotermisk varme er den ideelle grundlastvarme, da den altid er tilgængelig, uafhængig af vind og vejr En god nabo: Et geotermianlæg fylder mindre end alternativerne. Når det først er etableret, er der næsten ingen gener fra støj, lugt eller luftforurening. Kilde: Innargi. |
Nøgleord
Kontakter
Henriette Leth NielsenKommunikationskonsulent Trafik, Miljø & Bæredygtighed | Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:23 74 22 40hleth@ltk.dkfjernvarme.ltk.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Letbanen åbner i Lyngby: Aktiviteter på alle syv stationer i kommunen lørdag 22. august7.8.2026 11:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Fællessang, loppemarked, pannabane, grillpølser, spejderhygge, slagtøjsorkester, 5 km motionsløb, Torvedage, superligaspillere, kæmpekor, selvkørende biler, brass band, science shows og madboder er nogle af de nøgleord, der fylder åbningsprogrammet for Letbanens første køredag med passagerer i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Cykelløb på Strandvejen søndag 16. august3.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Se hvordan IRONMAN Copenhagen påvirker trafikken søndag 16. august - og hvordan du kommer ud og ind af Taarbæk i dagtimerne, mens løbets cykelryttere kører T/R fra København til Nordsjælland via Strandvejen.
Ny fredskovsvurdering indgår i det videre arbejde med geotermi i Virum2.7.2026 12:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at det meste af arealet ”Grønningen” ved Virumgårdsvej er fredskov. Afgørelsen indgår nu i det videre arbejde med at undersøge mulige placeringer for geotermi.
Lyngby-Taarbæk fastholder model for juniormesterlære – eleverne bliver i deres egen klasse25.6.2026 13:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Den første årgang juniormesterlæreelever afslutter nu folkeskolen. Samtidig har Børne- og Skoleudvalget besluttet at videreføre Lyngby-Taarbæks model, hvor eleverne fortsat er en del af deres egen klasse, mens de er i praktik i lokale virksomheder.
Ny undersøgelse viser positiv udvikling i unges trivsel, familierelationer og sundhedsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune28.4.2026 12:46:25 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste unge i Lyngby‑Taarbæk Kommune trives, og udviklingen går samlet set i en positiv retning. Det viser resultaterne af årets ungeprofilundersøgelse 2025/26, som netop er offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum