Thomas Helmig giver kæmpekoncert i Aalborg
31.10.2025 10:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Aalborg får besøg af en af landets største musiklegender, når Thomas Helmig giver sit største headliner-show i 2026 på Trekanten – med special guest Jonah Blacksmith og support fra Ella Augusta.

Publikum kan se frem til en magisk sommeraften på Trekanten den 22. august, fyldt med de ikoniske hits, der i snart fire årtier har gjort Thomas Helmig til en af Danmarks mest elskede artister. Med klassikere som “Stupid Man”, “Malaga”, “Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af” og “Jeg Tager Imod” har Helmig skrevet sig ind i dansk musikhistorie – og hans koncerter er fortsat garant for både fest, fællesskab og følelsesfuld popmagi.
Aftenen bliver krydret med flere stærke musikalske indslag, når det spirende poptalent Ella Augusta åbner showet. Med sin ærlige og nærværende pop har hun på kort tid markeret sig som en af landets mest lovende nye artister – med millioner af streams, to P3 Guld-nomineringer og en udsolgt debutturné bag sig.
Herefter indtager det nordvestjyske syvmandsband Jonah Blacksmith scenen, som med deres store lyd, spilleglæde og stærke publikumstække for længst har cementeret sig som et af Danmarks mest elskede livebands. Publikum kan glæde sig til både nye sange fra albummet Ages og velkendte favoritter som “House On Fire”, “Ocean” og “Yellow Bike”, når bandet bringer deres karakteristiske, storslåede folkpop-univers til Aalborg.
Der er med andre ord lagt op til en helt særlig sommeraften, når Thomas Helmig gæster Trekanten med sin største headliner-koncert i 2026. Med to udsolgte Royal Arena-shows til marts og rekordhurtigt udsolgte koncerter i Malaga til september rider Helmig videre på en bølge af live-succes – og næste stop er Aalborg.
Det officielle billetsalg starter mandag den 3. november kl. 10 via dtdconcerts.dk og unitedtickets.dk.
Tidsplan
16.00: Dørene åbner
18.00: Support - Ella Augusta
19.45: Special Guest - Jonah Blacksmith
22.00: Thomas Helmig
Arrangementet forventes færdig ca. kl. 23.45.
OBS: alle tider er cirkatider og der tages forbehold for ændringer
Nøgleord
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Kaizers Orchestra fejrer 25-års jubilæum med to danske koncerter i Aarhus og København5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2026 kan danske fans opleve Kaizers Orchestra, når den norske sekstet rammer Danmark som en del af deres omfattende europæiske jubilæumsturné. Bandet markerer 25 år på scenen og fejrer det på dansk jord med koncerter på Train i Aarhus den 17. oktober og i VEGA i København den 19. oktober 2026.
Massive Attack indtager Royal Arena i 202624.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2026 kan danske fans opleve britiske Massive Attack live i Royal Arena, når gruppen bringer deres mørke og atmosfæriske lydunivers til København. Billetsalget starter fredag den 27. februar kl. 10 via dtdconcerts.dk
Eagles of Death Metal fejrer 20 år med 'Death by Sexy' i Amager Bio23.2.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. november 2026 kan danske fans opleve Eagles of Death Metal helt tæt på, når det amerikanske rockband markerer 20-års jubilæet for deres andet studiealbum, Death By Sexy, i Amager Bio.
Lisa Ekdahl annoncerer fjerde koncert i DR Koncerthuset17.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for Lisa Ekdahls tilbagevenden til DR Koncerthuset vil ingen ende tage. Efter offentliggørelsen af den første koncert og siden to ekstrakoncerter føjer den svenske sangerinde nu en fjerde koncert til rækken.
Band of Horses spiller jubilæumskoncert i Poolen: 20 år med Everything All The Time9.2.2026 10:00:05 CET | Pressemeddelelse
Den 29. september 2026 vender Band of Horses tilbage til Danmark efter 4 år med turnéen “An Evening with Band of Horses – Celebrating 20 Years of Everything All The Time”, når de spiller i Poolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
