Massive Attack indtager Royal Arena i 2026
24.2.2026 10:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2026 kan danske fans opleve britiske Massive Attack live i Royal Arena, når gruppen bringer deres mørke og atmosfæriske lydunivers til København. Billetsalget starter fredag den 27. februar kl. 10 via dtdconcerts.dk

Massive Attack opstod i begyndelsen af 90’erne og markerede sig hurtigt med deres hypnotiske fusion af tunge hiphop-rytmer, soulede melodier, dybe dub-basser og elektroniske teksturer. Med albumklassikere som Blue Lines, Protection og det skelsættende Mezzanine satte de en ny standard for, hvordan elektronisk musik kunne lyde – mørkere, mere filmisk og følelsesmæssigt intens. Især Mezzanine, der toppede hitlisterne i Storbritannien, cementerede gruppens status som en af sin generations mest toneangivende navne.
Rødderne går tilbage til Bristol i 1980’erne og soundsystem-kollektivet The Wild Bunch, hvorfra Massive Attack udsprang, før de i 1991 udsendte debutalbummet Blue Lines. Albummet er siden blevet hyldet som en uomgængelig klassiker, der har lagt fundamentet for en karriere, som har omfattet millioner af solgte albums, banebrydende visuelle liveproduktioner og et kompromisløst kunstnerisk udtryk. Gennem årene har duoen Robert “3D” Del Naja og Grant “Daddy G” Marshall konstant udfordret formatet – både musikalsk og politisk.
Massive Attack er kendt for koncerter, hvor lyd, lys og visuals smelter sammen i en totaloplevelse, der både er overvældende og eftertænksom. Senest fik danske fans mulighed for at opleve den prominente gruppe live på NorthSide, hvor koncerten blandt andet udløste en 6-stjernet anmeldelse af Soundvenue, som beskrev oplevelsen som “en hårrejsende, ubeskriveligt voldsom audiovisuel totaloplevelse, med en hermetisk lukket intensitet, som nærmest ikke burde være mulig at skabe på en festivalscene.”.
Publikum kan derfor se frem til en helt særlig aften i Royal Arena, når gruppen vender tilbage til dansk jord med deres ikoniske numre som “Teardrop”, “Unfinished Sympathy” og “Safe from Harm” – sange, der har defineret en æra og fortsat inspirerer nye generationer af kunstnere og lyttere.
Køb billet fra fredag den 27. februar kl. 10 via dtdconcerts.dk og ticketmaster.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
KHALID KOMMER TIL DANMARK20.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
MULTI-PLATIN-SÆLGENDE GLOBAL SUPERSTJERNE VENDER TILBAGE TIL EUROPA MED “IT’S ALWAYS SUMMER SOMEWHERE TOUR” I OKTOBER 2026. Med special guest Jae Stephens. Billetter sættes i salg fredag den 27. marts kl. 10.00.
Efter stor efterspørgsel: Kaizers Orchestra tilføjer ekstrakoncerter i Aarhus og København16.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
I sidste uge offentliggjorde Kaizers Orchestra en omfattende europæisk jubilæumsturné, som bringer bandet til Train i Aarhus den 17. oktober og VEGA i København den 19. oktober 2026. Kort efter det officielle billetsalg startede i fredags, kunne TRAIN melde om kun få billetter tilbage – og nu følger VEGA trop. På grund af den store efterspørgsel tilføjes der derfor nu ekstrakoncerter i både Aarhus og København. De nye koncerter finder sted 16. oktober på Train i Aarhus og 18. oktober i VEGA i København og bliver en del af bandets omfattende europæiske jubilæumsturné. Her fejrer den norske sekstet 25 år på scenen, og publikum kan se frem til et stort anlagt show med sange fra hele bandets karriere – fra debutalbummet Ompa til du dør til nyere fanfavoritter. Billetsalget til ekstrakoncerterne er i gang nu via dtdconcerts.dk. Kaizers Orchesta – 25 års jubilæum 16. oktober – TRAIN, Aarhus (ekstrakoncert) 17. oktober – TRAIN, Aarhus (få billetter) 18. oktober – VEGA, København (ekstrakoncer
Kaizers Orchestra fejrer 25-års jubilæum med to danske koncerter i Aarhus og København5.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2026 kan danske fans opleve Kaizers Orchestra, når den norske sekstet rammer Danmark som en del af deres omfattende europæiske jubilæumsturné. Bandet markerer 25 år på scenen og fejrer det på dansk jord med koncerter på Train i Aarhus den 17. oktober og i VEGA i København den 19. oktober 2026.
Eagles of Death Metal fejrer 20 år med 'Death by Sexy' i Amager Bio23.2.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 6. november 2026 kan danske fans opleve Eagles of Death Metal helt tæt på, når det amerikanske rockband markerer 20-års jubilæet for deres andet studiealbum, Death By Sexy, i Amager Bio.
Lisa Ekdahl annoncerer fjerde koncert i DR Koncerthuset17.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for Lisa Ekdahls tilbagevenden til DR Koncerthuset vil ingen ende tage. Efter offentliggørelsen af den første koncert og siden to ekstrakoncerter føjer den svenske sangerinde nu en fjerde koncert til rækken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum