Kaizers Orchestra fejrer 25-års jubilæum med to danske koncerter i Aarhus og København
5.3.2026 12:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
I oktober 2026 kan danske fans opleve Kaizers Orchestra, når den norske sekstet rammer Danmark som en del af deres omfattende europæiske jubilæumsturné. Bandet markerer 25 år på scenen og fejrer det på dansk jord med koncerter på Train i Aarhus den 17. oktober og i VEGA i København den 19. oktober 2026.

Siden udgivelsen af debutalbummet Ompa til du dør i 2001 har Kaizers Orchestra opbygget en dedikeret og nærmest kultagtig fanskare langt ud over Norges grænser. Med deres særegne og teatralske alternative rock – hvor rå energi, cabaret, pumpende rytmer og avantgardistisk percussion smelter sammen med folkemusikalske referencer – har bandet skabt et udtryk, der står helt for sig selv.
Netop dette unikke udtryk har gjort det muligt for Kaizers Orchestra at skabe et musikalsk univers, der fungerer på tværs af sprog og kulturer, da gruppen formår at kommunikere mindst lige så meget gennem stemning som gennem ord. Deres liveoptrædener har derfor også tendens til at udvikle sig til intense kollektive oplevelser fremfor traditionelle rockshows, fordi de om nogen forstår, hvordan man får selv de bagerste rækker revet med.
Til efteråret samler bandet hele deres karriere i et stort anlagt jubilæumsshow, hvor både ikoniske numre og fanfavoritter får nyt liv. Med to danske koncerter er der lagt op til en regulær familiesammenkomst, når den såkaldte “Kaizer Family” mødes på Train og i VEGA for at fejre 25 år med et band, der fortsat formår at udfordre, overraske og samle publikum på tværs af generationer.
Billetter sættes i salg fredag den 13. marts kl. 10 via dtdconcerts.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
The Streets rusker op i Store VEGA: Oplev ’A Grand Don’t Come For Free’ spillet i sin helhed for første gang nogensinde27.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
The Streets vender tilbage til Danmark, når Mike Skinner og hans legendariske projekt indtager Store VEGA den 10. november 2026. Billetsalget starter i morgen, den 28. april kl. 10, på dtdconcerts.dk.
Ruel vender tilbage til Danmark – med nyt album og hitkatalog i ryggen24.4.2026 07:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Det australske popfænomen Ruel gæster København den 20. oktober 2026 med nyt materiale fra sit kommende album Kicking My Feet & Screaming. Billetsalget starter torsdag den 30. april kl. 10 via dtdconcerts.dk.
Two Door Cinema Club vender tilbage til Danmark efter 14 år20.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. februar 2027 kan danske fans opleve Two Door Cinema Club live i Falkonersalen, når trioen bringer deres energiske og dansable indie-univers til København. Billetsalget starter fredag den 24. april kl. 10.
KHALID KOMMER TIL DANMARK20.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
MULTI-PLATIN-SÆLGENDE GLOBAL SUPERSTJERNE VENDER TILBAGE TIL EUROPA MED “IT’S ALWAYS SUMMER SOMEWHERE TOUR” I OKTOBER 2026. Med special guest Jae Stephens. Billetter sættes i salg fredag den 27. marts kl. 10.00.
Efter stor efterspørgsel: Kaizers Orchestra tilføjer ekstrakoncerter i Aarhus og København16.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
I sidste uge offentliggjorde Kaizers Orchestra en omfattende europæisk jubilæumsturné, som bringer bandet til Train i Aarhus den 17. oktober og VEGA i København den 19. oktober 2026. Kort efter det officielle billetsalg startede i fredags, kunne TRAIN melde om kun få billetter tilbage – og nu følger VEGA trop. På grund af den store efterspørgsel tilføjes der derfor nu ekstrakoncerter i både Aarhus og København. De nye koncerter finder sted 16. oktober på Train i Aarhus og 18. oktober i VEGA i København og bliver en del af bandets omfattende europæiske jubilæumsturné. Her fejrer den norske sekstet 25 år på scenen, og publikum kan se frem til et stort anlagt show med sange fra hele bandets karriere – fra debutalbummet Ompa til du dør til nyere fanfavoritter. Billetsalget til ekstrakoncerterne er i gang nu via dtdconcerts.dk. Kaizers Orchesta – 25 års jubilæum 16. oktober – TRAIN, Aarhus (ekstrakoncert) 17. oktober – TRAIN, Aarhus (få billetter) 18. oktober – VEGA, København (ekstrakoncer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum