Anklager opgiver sag mod Ikast-slagter
Efter fødevareminister Jacob Jensen tidligere på måneden gik ind og ændrede på reglerne for fødevarekontrollen, har Midt- og Vestjyllands Politi nu formelt opgivet sagen mod slagtermester Lene Hammer Larsen fra Østerport Slagter i Ikast.

Tre års limbo i retssystemet er nu formelt afsluttet for Lene Hammer Larsen, indehaver af Østerport Slagter i Ikast.
Midt- og Vestjyllands Politi har netop meddelt slagtermesteren, at anklagemyndigheden opgiver sagen, hvor hun oprindeligt blev idømt en bøde på 40.000 kroner for at have glemt at fremhæve allergenen ’æg’ med fed eller store bogstaver på en pakke hjemmelavede frikadeller.
Sagen har vakt stor medieopmærksomhed og kulminerede i begyndelsen af oktober, da fødevareminister Jacob Jensen besluttede at ændre reglerne for fødevarekontrollen. Fremover skal sager som den mod Lene Hammer Larsen håndteres med en løftet pegefinger i stedet for store bøder.
- Det er helt som ventet, at sagen nu opgives, men vi er alligevel glade for, at der endelig bliver sat et punktum, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i brancheorganisationen FødevareDanmark, der har ført sagen for Ikast-slagteren.
- Der har aldrig været tvivl om, at sagen var ude af proportioner, og derfor er det også positivt, at myndighederne nu også er nået til samme erkendelse, så vi kan få afsluttet et forløb, der har trukket alt for længe ud og kostet en hårdtarbejdende fødevarehåndværker mange bekymringer og søvnløse nætter, forsætter Leif Wilson Laustsen.
Mangler principiel dom
Selvom FødevareDanmark glæder sig over, at sagen nu er afsluttet for Lene Hammer Larsens vedkommende, ville direktøren gerne have haft en principiel dom vedrørende fødevarekontrollens bødestørrelser.
- Vi havde egentlig gerne set, at sagen var kommet for retten, så vi kunne få en principiel afklaring af, hvorvidt fødevarekontrollens bøder står mål med forseelserne. Det handler ikke om at slippe for ansvar, men om at sikre proportionalitet og sund fornuft i et system, der i alt for mange tilfælde rammer hårdere, end rimeligt er, siger Leif Wilson Laustsen, der håber, debatten om sagen også får fødevarekontrollen til at se lidt indad.
- Det er vores klare håb, at vi fremover ser færre af den her type sager – og at flere kan løses dér, hvor de opstår: ude i virksomhederne, gennem dialog og vejledning, ikke med bødeblokken som første greb, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark.
FødevareDanmark repræsenterer godt 600 små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren – fra slagtere, bagere og ostehandlere til producenter, grossister og fødevareiværksættere. Det er Hans Peter Storvang fra Leoni Advokater i Aalborg, der har ført sagen for FødevareDanmark og Lene Hammer Larsen.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06leif@wlaustsen.dkMikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkBilleder



Om FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisationen for små og mellemstore fødevarevirksomheder – fra slagtere, bagere, oste- og fiskehandlere til producenter, grossister, fødevareiværksættere og gourmetbutikker. FødevareDanmarks medlemmer er således drivkraften i den danske madkultur. Det er virksomheder, der står for kvalitet, faglighed og nærhed – værdier, der ikke kan importeres udefra.
FødevareDanmark arbejder for, at Danmark også i fremtiden skal være et land med stolte fødevarehåndværk, stærke specialbutikker og lokale fødevarearbejdspladser. Samtidig tilbyder organisationen specialiseret rådgivning til sine medlemmer inden for blandt andet fødevarelovgivning, HR, jura, markedsføring og økonomi. FødevareDanmark bygger på en enkel idé: Når fødevarehåndværkere står sammen på tværs af brancher, står vi stærkere.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Uhensigtsmæssige køre- og hviletidsregler spænder ben for den lokale fiskebil25.12.2025 12:18:28 CET | Pressemeddelelse
Små mobile fødevarevirksomheder som eksempelvis den lokale fiskebil er underlagt nogle uhensigtsmæssige regler, der gør det svært at drive de populære salgsvogne efter reglerne, lyder det fra FødevareDanmark.
Ny kvælstofaftale: Fødevareerhvervet frygter konsekvenserne for dansk fødevareproduktion12.12.2025 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen FødevareDanmark frygter konsekvenserne af den nye kvælstofaftale. Sammen med seks andre organisationer fra landbrugs- og fødevareerhvervene opfordrer organisationen til, at den grønne trepart sættes på pause, indtil konsekvenserne er fuldt belyst.
FødevareDanmark anker gebyrsag til Højesteret: Dommen strider mod EU-retten1.12.2025 12:29:19 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret frifandt i november Fødevarestyrelsen for at have taget for høje priser for sin kødkontrol. Nu anker brancheorganisationen FødevareDanmark imidlertid afgørelsen til Højesteret, da man mener, at dommen er i strid med EU-retten.
Chikane skal stoppes: FødevareDanmark støtter ministerens udmelding24.11.2025 08:46:10 CET | Pressemeddelelse
Flere tilfælde med trusler og chikane mod slagtere har fået justitsminister Peter Hummelgaard til at se nærmere på straffeloven. FødevareDanmark hilser ministerens initiativ velkomment.
Østre Landsret mener ikke, at Fødevarestyrelsens gebyrpraksis er ulovlig14.11.2025 14:13:58 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret har fredag afsagt dom i en sag om Fødevarestyrelsens gebyrpraksis, som FødevareDanmark har ført på vegne af Himmerlandskød. Landsretten mener ikke, at Fødevarestyrelsens omdiskuterede gebyrpraksis er ulovlig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum