Børnehjælpsdagen

Årets prisuddeling på anbringelsesområdet – hvem løber med hæderen?

Del

PRESSEINVITATION: To prismodtagere kåres blandt de seks nominerede, når Børnehjælpsdagen hylder fightere og ildsjæle på anbringelsesområdet. Årets Børnehjælpspris og Lillebrorpris 2025 uddeles i Festsalen på Københavns Rådhus tirsdag den 4. november 2025, hvor beslutningstagere, ambassadører og engagerede aktører samles til den traditionsrige fejring.

De 6 nominerede til Børnehjælpsdagens Lillebrorpris og Børnehjælpsprisen 2025
De 6 nominerede til Børnehjælpsdagens Lillebrorpris og Børnehjælpsprisen 2025

Hvornår: Tirsdag den 4. november 2025, kl. 14.00–16.30
Hvor: I festsalen på Københavns Rådhus

En hyldest af mennesker, der gør en forskel

Børnehjælpsdagen inviterer pressen til årets vigtigste prisoverrækkelse på anbringelsesområdet. Sammen fejrer vi de mange og de ekstraordinære indsatser – både blandt børn og unge selv og blandt de voksne, der hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel.

Prisuddelingen er et højtideligt arrangement for omkring 180 inviterede gæster – herunder dedikerede aktører og beslutningstagere på anbringelses- og socialområdet samt Børnehjælpsdagens samarbejdspartnere og ambassadører.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen og Direktør i Børnehjælpsdagen Sofie Hugo byder velkommen i den smukke festsal på Københavns Rådhus, mens Timm Vladimir, ambassadør for Børnehjælpsdagen, fører gæsterne igennem programmet. Dagen byder især på personlige indsigter fra anbragte børn og unge samt et særligt musikalsk indslag. Foruden selvfølgelig præsentationen af et stærkt felt af nominerede.

De nominerede til årets priser

I alt er seks kandidater nomineret til henholdsvis Lillebrorprisen og Børnehjælpsprisen 2025.
De er udpeget af Børnehjælpsdagens Priskomité på baggrund af indstillinger fra offentligheden – og de repræsenterer både anbragte og tidligere anbragte unge samt fagpersoner, der har gjort en ekstraordinær indsats.

Børnehjælpsprisen – Årets Støtte
Tildeles en person, har ydet en ekstraordinær indsats for et eller flere anbragte børn eller på anbringelsesområdet.

Lillebrorprisen – Årets Indsats
Tildeles en anbragt eller tidligere anbragt, som har gennemgået en positiv udvikling og/eller har taget ejerskab over eget liv til inspiration for andre. 

Læs mere om de seks nominerede her: De nominerede til Børnehjælpsdagens prisuddeling 2025 - Børnehjælpsdagen

Program for dagen: BHD-Prisuddeling-2025-Program.pdf


Formålet med prisuddelingen

Siden 1993 har Børnehjælpsdagen årligt hyldet de mennesker, der med nærvær, omsorg og gejst skaber bedre liv og vilkår for anbragte børn og unge – samt de unge, der med viljestyrke og fighterånd tager ejerskab over deres eget liv.

Prismodtagerne viser, hvordan indsats, tillid og håb kan ændre livsbaner og inspirere andre til at tro på egne muligheder.

_____________________________________________________________________________

Pressekontakt

Maja Spangsberg Krogstrup
Kommunikationschef i Børnehjælpsdagen
TLF: 2625 2497
mk@bhd.dkwww.bhd.dk


Deadline for tilmelding/akkreditering

Senest dagen før prisuddelingen, mandag den 3. november, kl. 10.
Send dit navn, titel og medie til Maja Spangsberg Krogstrup.


Briefing til pressen

Mødetid for akkrediterede er kl. 14.00 på Københavns Rådhus.
Alle akkrediterede vil få nærmere besked samt brief på dagen. 


Mulighed for interviews eller skriftlige udtalelser før og på dagen fra:

  • De nominerede og prismodtagerne af årets Lillebrorpris og Børnehjælpspris
  • Børnehjælpsdagens Administrerende Direktør, Sofie Hugo
  • Der vil være mulighed for at tage fotos og at tale med gæsterne til receptionen efter det officielle program.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Børnehjælpsdagen

Hver dag bliver seks børn anbragt uden for hjemmet i Danmark – enten i plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, som arbejder for at styrke anbragte børn og unge gennem fællesskabsaktiviteter, uddelinger og længerevarende forløb. Vores vision er at alle anbragte børn og unge skal have en barndom og ungdom med fællesskab og kærligt opbakning der giver forudsætninger og indre styrke til at skabe sig et godt liv. Det arbejder vi for gennem målrettede aktiviteter, som styrker børnenes relationer, trivsel og livsmod. I 2024 var vi i kontakt med 6.660 børn og unge på tværs af vores indsatser.

H.M. Dronning Mary er protektor for Børnehjælpsdagen, der blev stiftet i 1904 og i dag er en af Danmarks ældste humanitære organisationer.

Læs mere på www.bhd.dk

Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen

Lillebror Lotteriet 2025 skudt i gang - 18.000 børn og unge gør en forskel for anbragte børn i Danmark20.2.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse

Den 20. februar 2025: Årets Lillebror Lotteri er officielt skudt i gang. Børn og unge i skoleklasser og i fritidsfællesskaber i hele landet står klar til at sælge lodder til fordel for anbragte børn og unge. Gennem Børnehjælpsdagens årlige lotterier får ca. 18.000 lodsælgere ikke kun mulighed for at styrke deres eget fællesskab, men også bidrage til et vigtigt formål - nemlig at støtte anbragte børn og unge i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye