Børnehjælpsdagen

H.M. Dronningen markerer 100 år med Lillebror Lotteriet

21.2.2026 11:46:00 CET | Børnehjælpsdagen | Pressemeddelelse

Del

H.M. Dronning Mary, protektor for Børnehjælpsdagen, købte årets første lillebrorlodder af to unge lodsælgere på Amalienborg for at markere åbningen og jubilæet af det historiske Lillebror Lotteri. Siden 1926, hvor Børnehjælpsdagens lotteri blev grundlagt, har det haft bred opbakning fra både danskere og Kongehuset.

H.M. Dronningen køber et Lillebrorlod af lodsælger Caroline, der var inviteret inden for på Amalienborg sammen med Børnehjælpsdagen i anledning af Lillebror Lotteriets 100-års jubilæum.
H.M. Dronningen køber et Lillebrorlod af lodsælger Caroline, der var inviteret inden for på Amalienborg sammen med Børnehjælpsdagen i anledning af Lillebror Lotteriets 100-års jubilæum. Kongehuset ©

Besøget hos H.M. Dronningen anno 2026 skriver sig ind i en historisk tradition. I 1975 modtog Dronning Ingrid årets første Lillebrorlod af en ung spejder, og i 1982 mødtes H.M. Dronning Margrethe II med en lodsælgerrepræsentant fra FDF. De ikoniske fotografier fra disse begivenheder vidner om et århundredes opbakning fra Kongehuset til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.

Ved jubilæumsbesøget på Amalienborg var det Oskar fra KFUM-spejderne Borggruppen og Caroline fra Taastrup Håndbold Klub, der repræsenterede de tusindvis af børn og unge over hele landet, som i år har meldt sig som lodsælgere.

”Jeg er rigtig stolt af at jeg fik lov at komme på besøg hos Dronningen, som har købt årets første lodsedler af mig." Sagde Oskar Birkholm, 10 år, der var mødt op i fuld spejderuniform i dagens anledning. 

Caroline Linde Elmgreen, 13 år supplerede: ”Vi sælger lodder for at tjene penge til vores fællesskab, men det betyder også meget, at vi hjælper andre børn. At stå her ved Kongehuset i dag på 100-års jubilæet er meget særligt.”

Lillebror Lotteriet blev grundlagt i 1926 og har siden været en fast del af Børnehjælpsdagens indsats. Jubilæet fejres med Lillebrors Store Jubilæumslotteri, der både omfatter det klassiske lotteri og et nyt digitalt lotteri. Overskuddet går til anbragte børn og unge i Danmark, mens de skoleklasser, klubber og foreninger, der deltager i lodsalget, tjener midler til egne aktiviteter.

Sidste år deltog omkring 18.000 børn og unge i lodsalget under mottoet ”børn hjælper børn”. Ambitionen i jubilæumsåret er at engagere endnu flere til at bakke op om det velgørende lotteri og føre den stærke tradition videre ind i fremtiden.

Sofie Hugo, Direktør i Børnehjælpsdagen, opfordrer alle danskere til at bakke op om lodsalget, der er i gang fra 20. februar og frem til den 24. juni 2026:

“Det er en stolt tradition, hvor børn hjælper børn. Vi håber, at så mange danskere som muligt, store som små, vil støtte lodsalget. Det er et samfundssind, vi kan være stolte af.”

H.M. Dronningen får besøg af Oskar, der er trukket i spejderuniformen som aktiv lodsælger til 100-års jubilæet af Lillebror Lotteriet. Kongehuset ©
H.M.Dronning Margrethe modtager Lillebrorlod fra FDF lodsælger i 1982 Børnehjælpsdagen
Dronning Ingrid modtager Lillebrorlod af ung spejder i 1975 Børnehjælpsdagen

Info om Lillebrors Store Jubilæumslotteri 2026:

• Lodderne sælges i perioden 20. februar – 24. juni 2026
• Fysiske lodder sælges for 40 kr. – og giver direkte indtjening til de sælgende grupper
• Det digitale lotteri har sin egen præmiepulje og giver ekstra muligheder for mersalg
• Tilmelding for klubber, skoleklasser og foreninger her: www.lotteri.bhd.dk/tilmeld

Nøgleord

Kontakter

Billeder

H.M. Dronningen køber et Lillebrorlod af lodsælger Caroline, der var inviteret inden for på Amalienborg sammen med Børnehjælpsdagen i anledning af Lillebror Lotteriets 100-års jubilæum.
H.M. Dronningen køber et Lillebrorlod af lodsælger Caroline, der var inviteret inden for på Amalienborg sammen med Børnehjælpsdagen i anledning af Lillebror Lotteriets 100-års jubilæum.
Kongehuset ©
Download
H.M. Dronningen får besøg af Oskar, der er trukket i spejderuniformen som aktiv lodsælger til 100-års jubilæet af Lillebror Lotteriet.
H.M. Dronningen får besøg af Oskar, der er trukket i spejderuniformen som aktiv lodsælger til 100-års jubilæet af Lillebror Lotteriet.
Kongehuset ©
Download
Børnehjælpsdagens direktør Sofie Hugo og to aktive lodsælgere er inviteret inden for hos H.M. Dronningen på Amalienborg i forbindelse med Lillebror Lotteriets 100-års jubilæum.
Børnehjælpsdagens direktør Sofie Hugo og to aktive lodsælgere er inviteret inden for hos H.M. Dronningen på Amalienborg i forbindelse med Lillebror Lotteriets 100-års jubilæum.
Kongehuset ©
Download
H.M.Dronning Margrethe modtager Lillebrorlod fra FDF lodsælger i 1982
H.M.Dronning Margrethe modtager Lillebrorlod fra FDF lodsælger i 1982
Børnehjælpsdagen
Download
Dronning Ingrid modtager Lillebrorlod af ung spejder i 1975
Dronning Ingrid modtager Lillebrorlod af ung spejder i 1975
Børnehjælpsdagen
Download
Børnehjælpsdagens direktør Sofie Hugo og to Lillebror lodsælgere foran Amalienborg ifbm. lodsalg til H.M. Dronning Mary, 2026
Børnehjælpsdagens direktør Sofie Hugo og to Lillebror lodsælgere foran Amalienborg ifbm. lodsalg til H.M. Dronning Mary, 2026
Børnehjælpsdagen
Download
Oskar skal ind og sælge årets første Lillebrorlodder til H.M. Dronningen. Her banker han på døren ved Fr. VIII's Palæ på Amalienborg.
Oskar skal ind og sælge årets første Lillebrorlodder til H.M. Dronningen. Her banker han på døren ved Fr. VIII's Palæ på Amalienborg.
Kongehuset ©
Download

Links

Børnehjælpsdagen

Hver dag bliver seks børn anbragt uden for hjemmet i Danmark – enten i plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, som arbejder for at styrke anbragte børn og unge gennem fællesskabsaktiviteter, uddelinger og længerevarende forløb. Vores vision er at alle anbragte børn og unge skal have en barndom og ungdom med fællesskab og kærligt opbakning der giver forudsætninger og indre styrke til at skabe sig et godt liv. Det arbejder vi for gennem målrettede aktiviteter, som styrker børnenes relationer, trivsel og livsmod.

H.M. Dronning Mary er protektor for Børnehjælpsdagen, der blev stiftet i 1904 og i dag er en af Danmarks ældste humanitære organisationer.

Læs mere på www.bhd.dk

Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye