Stil op – og gør Sjælland mere trygt
30.10.2025 08:00:00 CET | TryghedsGruppen | Pressemeddelelse
Vil man være med til at bestemme, hvad TryghedsGruppen skal arbejde for, kan man nu stille op til valg i TryghedsGruppen. Bliver man valgt, kan man gøre noget for trygheden – både på Sjælland og i resten af landet.

Skal TryghedsGruppen støtte projekter, der opsætter flere hjertestartere i lokalområdet? Skal vi styrke indsatsen for unges mentale trivsel eller bidrage til at forebygge stress i arbejdslivet? Hvor meget skal vi udbetale i bonus til vores medlemmer? Og hvordan udøver vi bedst muligt vores rolle som største aktionær i Tryg?
Det – og meget andet – kan TryghedsGruppens ca. 208.000 medlemmer i Region Sjælland nu være med til at bestemme. De kan nemlig stille op til valget til TryghedsGruppens repræsentantskab og få indflydelse på, hvad TryghedsGruppen og TrygFonden skal arbejde for. Der skal vælges 10 repræsentanter til en femårig periode i repræsentantskabet. Orientering om opstilling og valg sker via e-Boks.
Man er medlem af TryghedsGruppen, hvis man er kunde i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere. Dermed er man også en del af et demokratisk fællesskab med i alt 1,5 mio. medlemmer.
"Som repræsentant i TryghedsGruppen, er man med til at bestemme både, hvilke projekter vi skal støtte på Sjælland, og hvordan vi skaber mere tryghed i hele landet. Jeg vil derfor opfordre alle, som brænder for at styrke trygheden samt deltage aktivt i et af Danmarks største medlemsdemokratier, til at melde sig som kandidat," siger Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens repræsentantskab.
TryghedsGruppen er den største aktionær i Tryg og står bag TrygFonden, der i år uddeler ca. 700 mio. kr. til almennyttige projekter. Som medlem af TryghedsGruppen kan man stille op som kandidat til valget til og med 4. december 2025. Efterfølgende kan alle medlemmer i regionen stemme fra 19. januar 2025 til og med 2. februar 2026.
Læs mere om TryghedsGruppens valg, og hvordan man stiller op, på: Stil op til valget i Region Sjælland - tryghed.dk
Kontakt: Robert Neimanas, pressechef, på rob@tryghedsgruppen.dk og 93 94 02 05.
Om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen er en medlemsdemokratisk virksomhed med 1,5 mio. medlemmer og den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vi udbetaler i år ca. 1 mia. kr. i medlemsbonus og står bag TrygFonden, der i år uddeler op til 700 mio. kr. til almennyttige projekter.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale fysiske tryghedspunkter24.6.2026 10:48:23 CEST | Pressemeddelelse
”Det er altså skønnere at fryse sammen med andre end at gøre det alene”. Sådan siger en borger fra Bornholm. Beredskabsforbundet og TrygFonden har igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som nu danner baggrund for en ny fælles indsats. ”Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation, siger Laila Walther, underdirektør i TrygFonden. Præsident i Beredskabsforbundet Simon Kollerup siger, at han ser store potentialer i udviklingen af lokale tryghedspunkter: ”Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed som fx el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når vi arbejder videre
TryghedsGruppens nye bestyrelse på plads12.3.2026 18:32:38 CET | Pressemeddelelse
Repræsentantskabsmøde gav både genvalg og nyvalg til TryghedsGruppens bestyrelse. Jørn Rise Andersen blev genvalgt som formand.
TryghedsGruppen vedtager medlemsbonus på 1.250 mio. kr. i 202612.3.2026 11:37:03 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppens repræsentantskab har netop besluttet at udbetale en bonus på samlet op til 1.250 mio. kr. til sine medlemmer. Det er ellevte år i træk, at der udbetales medlemsbonus.
TryghedsGruppen opnår resultat på 1.490 mio. kr. og indstiller til medlemsbonus på 7 pct.2.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppen opnåede i 2025 et resultat på 1.490 mio. kroner og støttede gennem TrygFonden trygheden i Danmark med 691 mio. kroner. Samtidig blev der udbetalt 972 mio. kroner i medlemsbonus.
10 kandidater er valgt til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Sjælland4.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og det står klart, hvilke 10 kandidater TryghedsGruppens medlemmer i Region Sjælland har valgt til repræsentantskabet. De skal blandt andet være med til at beslutte, hvilke lokale projekter TrygFonden skal støtte, og om der skal udbetales bonus til TryghedsGruppens medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum