TryghedsGruppens nye bestyrelse på plads

12.3.2026 18:32:38 CET | TryghedsGruppen | Pressemeddelelse

Del

Repræsentantskabsmøde gav både genvalg og nyvalg til TryghedsGruppens bestyrelse. Jørn Rise Andersen blev genvalgt som formand. 

På TryghedsGruppens ordinære repræsentantskabsmøde i dag var der valg til fem pladser i bestyrelsen. Fire bestyrelsesmedlemmer var på valg, mens én ny plads skulle besættes som følge af repræsentantskabets beslutning på mødet i oktober 2025 om at udvide bestyrelsen med ét medlem.

Valg til bestyrelsen
Bestyrelsesmedlemmerne Anne Kaltoft, Jonas Bjørn Jensen, Magnus Skovrind Pedersen og Torben Jensen blev genvalgt og fortsætter således i bestyrelsen.

Herudover blev et nyt medlem valgt ind i bestyrelsen. Det drejer sig om Mette Qvistgaard Væggemose.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jørn Rise Andersen som formand samt to næstformænd, Magnus Skovrind Pedersen og Jens Otto Størup.

”Repræsentantskabet har valgt nogle stærke og kompetente medlemmer til bestyrelsen, og det glæder jeg mig over. Vi har en vigtig opgave med fortsat at styrke og udvikle både trygheden i Danmark, det langsigtede ejerskab af Tryg og det medlemsdemokratiske arbejde i TryghedsGruppen,” siger Jørn Rise Andersen, formand for TryghedsGruppens bestyrelse.

Repræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer betyder, at TryghedsGruppen med 4 kvinder og 5 mænd har en ligelig kønsfordeling.

Kandidater til bestyrelsen i Tryg A/S
Som TryghedsGruppens kandidater til bestyrelsen i Tryg A/S indstillede bestyrelsen Jørn Rise Andersen, Anne Kaltoft, Jonas Bjørn Jensen og Torben Jensen (alle genvalg). Trygs bestyrelse vælges på den ordinære generalforsamling i Tryg den 26. marts 2026.

Øvrige personvalg
Nadia Gullestrup blev valgt som næstformand for TryghedsGruppens repræsentantskab.

Jørn E. E. Nielsen, Daniel Skovhus og Fatma Cetinkaya blev valgt til valgbestyrelsen for det kommende valg i Region Syddanmark i 2027.

Kontakt:

Pressechef Robert Neimanas på 93 94 02 05 eller rob@tryghedsgruppen.dk

 

 

 

 

 

 

 

TryghedsGruppen er en medlemsdemokratisk virksomhed med 1,5 mio. medlemmer og den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vi udbetaler i år ca. 1,25 mia. kr. i medlemsbonus og står bag TrygFonden, der årligt uddeler op til 775 mio. kr. til almennyttige projekter.

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale fysiske tryghedspunkter24.6.2026 10:48:23 CEST | Pressemeddelelse

”Det er altså skønnere at fryse sammen med andre end at gøre det alene”. Sådan siger en borger fra Bornholm. Beredskabsforbundet og TrygFonden har igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som nu danner baggrund for en ny fælles indsats. ”Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation, siger Laila Walther, underdirektør i TrygFonden. Præsident i Beredskabsforbundet Simon Kollerup siger, at han ser store potentialer i udviklingen af lokale tryghedspunkter: ”Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed som fx el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når vi arbejder videre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye