Boligejere ruster sig mod det våde vejr: If melder om stor interesse for særlig dækning
2.11.2025 06:00:00 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If har siden 2020 oplevet en vækst på over 100 procent i antallet af danske kunder, der er omfattet af dækningen.

De seneste år har budt på adskillige skybrud og kraftig regn, og det har fået flere danskere til at forsikre sig yderligere mod det våde vejr.
If, Nordens største forsikringsselskab, har oplevet en markant interesse for tilvalgsdækningen ’udvidet vand’, der sikrer kunder med en husforsikring mod de fleste typer af vandskader.
“I If er vi meget tilfredse med udviklingen, da det betyder, at vores kunder er godt sikret, uanset om der er tale om skybrud eller kraftig regn samt mange andre vandskader,” siger Helene Ibsen, boligchef i If.
Forsikringsselskabet har siden 2020 oplevet en vækst på 110 procent i antallet af danske kunder, der er omfattet af dækningen.
Det betyder, at omkring halvdelen af alle Ifs danske privatkunder i dag er omfattet af udvidet vand-dækningen. Til sammenligning var det 20 procent i 2020.
Forsikringsselskabet oplever især, at interessen for udvidet vand er stor blandt nye kunder, hvor mere end fire ud af fem tilvælger dækningen.
Våde rekorder
Udviklingen kommer efter en årrække, hvor danskerne er blevet ramt af store mængder nedbør. 2023 blev det vådeste år nogensinde målt i Danmark, hvilket førte til mere end 16.000 nedbørsskader blandt Ifs danske kunder. Det er det højeste antal nedbørsskader, som forsikringsselskabet har registreret på et år blandt sine danske kunder.
Det våde vejr i Danmark fortsatte ind i 2024, der bl.a. bød på den vådeste april nogensinde og den vådeste sommer i 13 år.
“Der er ingen tvivl om, at danskerne er blevet mere opmærksomme på at sikre deres boliger efter flere år med massive mængder nedbør, hvilket har fået flere til at vælge dækningen til. Samtidig gør vi en stor indsats for at forklare kunderne, hvordan dækningen kan hjælpe dem. Det har også bidraget til den positive udvikling,” siger Helene Ibsen, boligchef i If:
“Vi har styrket vores rådgivning og uddannelse, så vi bedre kan hjælpe kunderne med at forstå deres risici og deres muligheder. Det er et vigtigt bidrag til den kollektive klimatilpasning.”
Fakta om 'udvidet vand'-dækning:
- En ekstra dækning til husforsikringen, som blandt andet dækker:
- Vandskader som følge af nedbør, der trænger ind i huset - fx fygesne eller regn.
- Vandskade som følge af opstigning af grund- og kloakvand, selvom der ikke er tale om skybrud.
- Vandskade som følge af dryp eller udsivning fra synlige rørinstallationer samt beholdere på over 10 liter - fx en radiator i stuen, der er blevet utæt.
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jmw@topdanmark.dkFølg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Vildt sommervejr ramte boligejerne: Nu truer kraftige regnskyl7.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De typiske skybrudsskader, som Ifs kunder blandt andet bliver ramt af, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag samt kloakvand op gennem toiletter, lyder det fra If.
If advarer mod ukrudtsbrændere: Meget høj risiko flere steder i landet30.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv små gnister kan udvikle sig til milliondyre brande i det tørre vejr, som præger større områder af Sjælland, Fyn og Jylland. Derfor opfordrer If danskerne til at droppe ukrudtsbrænderen.
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum