DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Haderslev

Del

Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Haderslev. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.

Pressen inviteres til
DI KV 2025 bustur i Haderslev Kommune,
torsdag den 6. november, kl. 12.30

Med på busturen er lokale politikere og erhvervsfolk. Deltagerne får lejlighed til at besøge de to lokale virksomheder Lindab A/S og Cawo A/S . På busturen bliver der lejlighed til at drøfte tidens vigtigste lokalpolitiske og lokale erhvervspolitiske temaer.

Bussen kører kl. 12.40 fra Haderslev Rådhus, Christian X’s Vej 39 og fortsætter til Lindab A/S, Langkær 20, og derefter til Cawo A/S, Hejsagervej 42. Valgbussen afslutter sin rute i Haderslev cirka 16.30.

På virksomhederne er der lagt op til aktuel politisk debat, især med fokus på, hvordan vi sammen kan få flere unge gennem uddannelse og ind på arbejdsmarkedet.

Deltagerne på busturen er bl.a. spidskandidaterne Marie Skødt, Socialdemokratiet, Kjeld Thrane, Det Konservative Folkeparti, Carsten Leth Schmidt, Slesvigsk Parti, Jakob Vindel Duedahl, Radikale Venstre og Holger Mikkelsen, Liberal Alliance, samt bestyrelsesleder, DI Sønderjylland, adm. direktør, Lindab A/S, Heino Juhl og vicebestyrelsesleder i DI Byggeri Sydjylland, projektleder Bo Beck Jørgensen, Cawo A/S.


Målet med DI’s KV25 Tour er at skabe et levende mødested mellem erhvervsliv og beslutningstagere. Vi tror på, at det fysiske møde skaber grobund for bedre dialog og stærkere samarbejde.

I år er Dansk Industris primære fokus, hvordan kommuner og virksomheder i fællesskab kan bane vejen for, at flere unge kommer godt gennem skole, uddannelse og videre ud i arbejdslivet. Det er et fælles formål, der kræver lokale løsninger – og et stærkt samarbejde.

Billeder

Links

For yderligere information om DI Sønderjylland: regionalpolitisk erhvervskonsulent for DI Sønderjylland Nikoline Mikkelsen, tlf. 52196010, e-mail nidm@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland

Haderslev går markant tilbage i DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Haderslev Kommune går tilbage i landets største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som Dansk Industri udfører hvert år blandt virksomhederne i landets kommuner. Kommunen opnåede i sidste års undersøgelse en placering som nr. 29 – i år ser det noget anderledes ud med en placering som nummer 52 i 2025. Selvom undersøgelsen generelt peger på potentialer for forbedring, har Haderslev også rykket sig flot på nogle områder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye