Esbjerg blev hårdt ramt af skybrudsskader
30.10.2025 06:15:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Gentagne skybrud har givet Esbjerg Kommune en plads på top ti over kommuner, med flest skybrudsskader i forhold til antal indbyggere. Det viser en opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.

2023 og 2024 var rekordvåde år, og det er tydeligt, at Esbjerg Kommune i perioden fra 1. januar 2023 til 30. juni 2025 har været hårdt ramt af skader fra skybrud. Derfor indtager kommunen en femteplads på den knap så attraktive top ti over danske kommuner med flest skybrudsskader de seneste 2,5 år med 16 skader pr 1000 indbyggere. Eller i alt 1887 forsikringsanmeldte skader.
- Jeg tror ikke, borgerne i Esbjerg er i tvivl om at klimaforandringer er en realitet, og at de kommer med vildere vejr og voldsommere nedbør. Oversvømmede kældre, vand i husene og ødelagt indbo har ikke været noget særsyn, og ved siden af de mange forsikringsskader har kommunen oplevet ødelagte veje, togstrækninger og offentlige bygninger. Det har været hårde år for Esbjerg Kommune, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Skybrud er som udgangspunkt omfattet og dækket af forsikringen, men med stadigt vildere vejr i form af oftere og voldsommere hændelser som skybrud, dobbelte skybrud og langvarig og intens regn, er det vigtigt at forebygge, at skaderne sker, mener Pia Holm Steffensen.
- Vand ødelægger alt, og det tager lang tid at genopbygge og reparere efter oversvømmelse. Mange ting, som har helt særlig værdi for én, kan slet ikke erstattes. Arvestykker, børnetegninger og fotos for eksempel. Derfor er det vigtigt at sørge for, at skaderne ikke sker – og især at de ikke sker igen. Det er selvfølgelig en opgave for husejeren at sikre det helt nære ved boligen - men det er også en opgave for kommunen, siger hun.
Esbjerg Kommune ligger tæt på Vesterhavet og er ikke ubekendt med voldsomt vejr. Derfor er den også udpeget som særligt sårbar i regeringens nye og brede aftale om øget finansiering af kystsikring.
Men F&P opfordrer også til, at klimasikring og forebyggelse mod skybrud bliver en del af kommunalvalgkampen og et centralt fokusområde – også efter valget.
- Den kommende kommunalbestyrelse i Esbjerg står overfor en stor opgave med at sikre, at borgerne kan føle sig trygge, når vejret viser tænder. Fra andre steder i Europa ved vi, at hvis intet bliver gjort, kan forsikringsselskaber være nødsaget til at trække sig fra store områder, fordi de oversvømmes igen og igen. Der er vi ikke nået til i Danmark – og det gør vi heller ikke, hvis vi viser rettidig omhu, siger Pia Holm Steffensen.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Billeder

Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
Uigennemskuelig lovgivning bremser klimasikring af Danmark9.2.2026 10:46:12 CET | Pressemeddelelse
Klimatilpasning er reguleret af et virvar af regler, der trækker i hver sin retning, og som gør lovgivning på området uigennemskueligt. Resultatet er, at Danmark bliver klimasikret for lidt, for sent og for dyrt, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu foreslår en række forenklinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum