Guldborgsund øverst på top ti med flest skybrudsskader
28.10.2025 07:00:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune topper listen over de danske kommuner, der i forhold til antal indbyggere har været hårdest ramt af skybrudsskader. Det viser den nyeste opgørelse fra forsikrings- og pensionsbranchen.

2023 og 2024 var rekordvåde år, og det er tydeligt, at Guldborgsund Kommune i perioden fra 1. januar 2023 til 30. juni 2025 har været hårdt ramt af skader fra skybrud.
Den nyeste opgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsselskaberne – viser, at Guldbordsund Kommune har indtaget den knap så attraktive førsteplads blandt danske kommuner med flest skybrudsskader anmeldt til forsikringsselskaberne med 22 skader pr 1000 indbyggere de seneste 2,5 år.
- Jeg tror ikke, at borgerne i Guldborgsund Kommune er i tvivl om, at klimaforandringerne er en realitet, og at de byder på vildere vejr og voldsommere nedbør fremover. Skybrud i området har betydet oversvømmede kældre, vand i husene og ødelagt indbo, og Guldborgsund er ud over det også sårbar overfor stormflod fra havet og fra højtstående grundvand, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
Skybrud er som udgangspunkt omfattet og dækket af forsikringen, men med stadigt vildere vejr i form af oftere og voldsommere hændelser som skybrud, dobbelte skybrud og langvarig og intens regn, er det vigtigt at forebygge, at skaderne sker, mener Pia Holm Steffensen.
- Vand ødelægger alt, og det tager lang tid at genopbygge og reparere efter oversvømmelse. Mange ting, som har helt særlig værdi for én, kan slet ikke erstattes. Arvestykker, børnetegninger og fotos for eksempel. Derfor er det vigtigt at sørge for, at skaderne ikke sker – og især at de ikke sker igen. Det er selvfølgelig en opgave for husejeren at sikre det helt nære ved boligen - men det er også en opgave for kommunen, siger hun.
Hun opfordrer derfor til, at klimasikring og forebyggelse bliver en del af kommunalvalgkampen og et centralt fokusområde, også efter valget.
- Den kommende kommunalbestyrelse i Guldborgsund står overfor en stor opgave med at sikre, at borgerne kan føle sig trygge, når vejret viser tænder. Fra andre steder i Europa ved vi, at hvis intet bliver gjort, kan forsikringsselskaber være nødsaget til at trække sig fra store områder, fordi de oversvømmes igen og igen. Der er vi ikke nået til i Danmark – og det gør vi heller ikke, hvis vi viser rettidig omhu, siger Pia Holm Steffensen
Hun peger på, at F&P har spillet flere forslag til løsninger på banen – f.eks. at kommunerne skal bygge mere klimarobust især ved kysten, så bygninger kan modstå kraftige stormfloder. Og kommuner kan anlægge regnvandsopsamling, der samtidig kan anvendes som rekreative områder for kommunens borgere.
- Der er mange skruer at skrue på, der kan forebygge og sikre mod det voldsomme vejr, og vi samarbejder gerne med kommende kommunalbestyrelser, siger Pia Holm Steffensen.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
Billeder

Vedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed28.1.2026 16:51:07 CET | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Kvinders pensionsformue halter fortsat efter mænds26.1.2026 09:26:28 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har i gennemsnit 27 pct. mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. En ny analyse fra bracheforeningen Forsikring & Pension viser, at selvom forskellen er blevet mindre de senere år - særligt blandt yngre - vil kvinders pensionsformue fortsat være mindre end mænds i fremtiden.
Skiferie i Italien? Læs de nye regler, før du kører ud på pisterne22.1.2026 10:04:09 CET | Pressemeddelelse
Italien har indført nye regler på pisterne: Husk hjelm, når du løber på ski. Ellers vanker der bøde. I det hele taget skal man huske at orientere sig i sit ferielands lovgivning, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum