Min Købmand i Gesten inviterer til demokratiaften med politikerne
Vejen Kommunes politikere lægger vejen forbi Min Købmand Gesten til demokratiaften den 2. november. Alle borgere er velkomne til at møde politikerne og drøfte de emner, der betyder mest i hverdagen.

En lang række partier har meldt sig til og er klar til at debattere med borgerne, når Min Købmand i Gesten og købmand Allan Pihl Haagensen inviterer til demokratiaften søndag den 2. november.
Formålet med de lokale debatarrangementer er blandt andet at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundene.
”Her i butikken vil vi gerne være byens lokale samlingspunkt og mere end en købmand. Det er derfor, at vi laver forskellige arrangementer, og derfor glæder det mig rigtigt meget, at politikerne er klar, og ser frem til at spille en rolle i kommunalvalget. Vi håber at se så mange borgere som muligt,” siger købmand Allan Pihl Haagensen, som tidligere i år blandt andet stod bag et påskeægsarrangement, der samlede 200 børn og deres familier på jagt gennem byen. Et arrangement, han også har vundet en pris for i konkurrence med landets øvrige købmænd i kæden. Ved mødet disker Allan Pihl Haagensen og hans personale i øvrigt op med lidt forplejning til de tilmeldte.
Butikken i Gesten er en af i alt tre Min Købmand og tre SPAR-butikker, som inviterer til Nærdemokrati med lokale politikere forud for kommunalvalget den 18. november. Dagrofa, som står bag de to kæder samt MENY og Let-Køb, har arrangeret møderne i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd, brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) og KFI Erhvervsdrivende Fond.
Formålet med de lokale debatarrangementer er at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundene. Sådan lyder det fra Brian Videbæk, direktør for landdistriktsudvikling og butiksprojekter i Dagrofa.
”SPAR og Min Købmand er meget mere end steder, hvor man handler ind. Vi er en del af det lokale fællesskab – et samlingssted. Derfor giver det helt naturligt mening for os at åbne dørene for demokratiet. Vi vil gerne skabe en ramme, hvor lokalpolitik og lokaludvikling kommer tættere på hinanden, og hvor borgerne får mulighed for at tale direkte med dem, der træffer beslutningerne,” siger Brian Videbæk og tilføjer:
”Kommunalvalget handler i virkeligheden om alt det, der præger vores hverdag. Derfor giver det mening, at samtalen også finder sted dér, hvor hverdagen leves – i lokalsamfund, hvor vores butikker spiller en vigtig rolle.”
Mødet hos Min Købmand Gesten vil ske i et opvarmet telt på butikkens parkeringsplads. Seks partier har takket ja og deltager i søndagens møde. Borgerne kan derfor møde: nuværende borgmester Frank Schmidt-Hansen (C), Christian Lund (V), Lene-Theresa Hansen (M), Jørgen Thøgersen (A), Jonas Lee Jeppesen (Æ) og Allan Thomsen (SF).
Nærdemokratimøderne afholdes også i Østerild i Thisted Kommune, Gjern i Silkeborg Kommune, Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune, Vissenbjerg i Assens Kommune og Vindinge i Roskilde Kommune.
En del af Dagrofas samfundsløfte
Arrangementerne er en konkret forlængelse af Dagrofas samfundsløfte, der handler om at skabe liv og sammenhængskraft i hele Danmark. Koncernen arbejder målrettet for at bevare og styrke dagligvareforsyningen i landdistrikter og mindre byer – ikke mindst gennem samarbejde med lokale ildsjæle.
Siden 2016 har Dagrofa, i tæt samarbejde med borgere og lokalsamfund, været med til at etablere mere end 115 borgerstøttede butikker over hele landet.
”Når der er en dagligvarebutik i byen, sikrer man noget større – nemlig sammenhængskraften i lokalsamfundet. Vi kan se, hvordan engagementet vokser, når folk føler ejerskab. NærDemokrati bygger på den samme tanke: at demokratiet bliver stærkere, når vi står sammen om det,” siger Esben Keller, kædedirektør i Dagrofa.
Åbent for alle
”Kommunalvalget er for alle danskere, uanset postnummer, for det er her, vi som borgere, oftest møder det offentlige. Og vi ved, at de bedste løsninger findes i dialog med dem, det handler om – borgerne. Derfor ser vi frem til en række gode valgmøder og demokratiaftener sammen med de lokale borgere – dér hvor de bor ” siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Demokratiaftenerne er åbne for alle borgere, kandidater og repræsentanter fra foreningslivet, der ønsker at engagere sig i byens udvikling. Alle er velkomne til at lytte, stille spørgsmål eller blot tage del i fællesskabet.
Tilmelding kan ske via QR-kode, som kan findes i et opslag på butikkens facebook-side. Det er også muligt at tilmelde sig i butikken.
Pressen er også velkommen og kan kontakte Dagrofas kommunikationsafdeling for tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
1.000 danskere får et gratis lift hjem til jul18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har igen i år muligheden for et gratis lift på kryds og tværs af landet for at komme hjem til jul. Det sker når supermarkedskæden SPAR holder sin tradition i hævd og sender næsten 1.000 danskere hjem til jul. De mere end 40 julepyntede busser kører mandag den 22. december.
MENY ser frem til at åbne et stort madmarked på Østerbro i absolut topklasse5.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra medio januar 2026 bliver den nuværende MENY-butik på Bryggervangen 17 på Østerbro hjemløs i en midlertidig periode. MENY har været lejere i den pågældende bygning siden 1969, men nu har ejeren besluttet af de eksisterende bygninger skal rives ned til fordel for et ambitiøst nybyggeri. Det nye ejendomsprojekt bliver en blanding af boliger og erhvervsareal. Derfor vender MENY også meget stærkt tilbage til Bryggervangen, når byggeriet forventes færdigt i starten af 2029. Richo Boss, kædedirektør i MENY, fortæller: -”MADarbejderne i MENY Bryggervangen er utroligt dedikerede, og butikken nyder godt af en virkelig stor lokal opbakning. Derfor er vi selvsagt kede af, at vi nu ser ind i en periode, hvor butikken så at sige bliver hjemløs.” Han fortsætter: -”Jeg glæder mig til gengæld meget over, at vi vender stærkt tilbage til Bryggervangen med en ny og større butik, når ejendomsprojektet er færdigt. De lokale kunder vil kunne se frem til et madmekka i absolut topklasse med alt det bedste
Dagrofa søger ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand5.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa, som blandt andet står bag detailkæderne SPAR og Min Købmand, søger ny direktør. Dagrofa vil finde en ny kandidat, som kan fortsætte den strategiske udvikling af kæderne med et øget fokus på effektivitet og forbedret indtjening hos de selvstændige købmænd.
Aarstiderne er flyttet ind i Bagsværds MENY4.12.2025 07:51:27 CET | Pressemeddelelse
Kunderne i MENY Bagsværd kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.
Aarstiderne er flyttet ind i Nordhavns MENY4.12.2025 07:37:06 CET | Pressemeddelelse
Kunderne i MENY Nordhavn kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum