F&P roser øget tempo i kystsikring
Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse. Det får ros fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, for klimaforandringer giver stadigt vildere vejr, lyder det fra F&P.
En indsprøjtning på 900 mio. kroner skal sætte ekstra fart under kystsikring i hele landet – helt konkret er der udpeget 14 særligt sårbare områder, hvor kystsikringsprojekter skal kickstartes. Og samtidig skal statens rolle styrkes i klimasikringsprojekter.
Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget i dag blevet enige om med den såkaldte Accelerationspakke. Og den får rosende ord med på vejen fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
- Med klimaforandringerne bliver vejret kun vildere, og stadigt flere danskere oplever, at deres hjem og værdier er i fare. Det har politikerne forstået og taget bestik af. Klimasikring er en presserende opgave, og derfor er det overordentligt positivt med bred politisk enighed om, at arbejde og finansiering skal speedes gevaldigt op, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.
Stat og kommuner skal ifølge aftalen deles om opgaven med forundersøgelser af de 14 mest udsatte kyststrækninger, landets diger skal have et helbredstjek, og der skal sættes gang i næste fase af stormflodssikring af hovedstaden.
- Mange af de kyster, der er udpeget som særligt udsatte, er de kyster, der blev hårdt ramt af stormfloden i oktober 2023, og det er godt, at både stat og kommune får et medansvar for klima- og kystsikring her. Vand og vildt vejr kender jo ikke til kommunegrænser, siger Kent Damsgaard og fortsætter:
- I går blev der indgået aftale om finansloven med fokus på klimatilpasning, og i dag sætter politikerne på tværs af partiskel yderligere tempo under klimatilpasning og -sikring. I alt afsættes der ca. 5 mia. kr., hvilket vidner om et øget og tiltrængt fokus, og det skal holdes skarpt de kommende år, for klimaforandringerne holder ingen pauser.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P bifalder fokus på bekæmpelse af digital svindel i nyt politiforlig4.12.2025 14:19:22 CET | Pressemeddelelse
Det netop indgåede politiforlig betyder, at indsatsen over for digital økonomisk kriminalitet styrkes betydeligt. Det glæder forsikrings- og pensionsbranchen, der har oplevet en tydelig ændring i kriminalitetsbilledet i Danmark gennem de seneste år.
Historisk nybrud, at pensionsbranchen skal bygge fremtidens kaserner2.12.2025 17:13:54 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har taget et vigtigt skridt mod at modernisere Forsvarets indkvarteringsfaciliteter. Forsvarsministeriet har netop tildelt et konsortium med bl.a. PensionDanmark opgaven med at udvikle løsninger, der skal huse de mange nye værnepligtige, der kommer til næste år. F&P (Forsikring og Pension) hilser beslutningen velkommen og ser den som et markant nybrud i branchens voksende engagement på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det sker gennem en Offentlig-Privat Partnerskabs-model (OPP).
Indien overhaler Kina i pensionsinvesteringer28.11.2025 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at de danske pensionsselskabers investeringsbeholdning i Indien langt overstiger den i Kina. USA forbliver dog det største investeringsland, hvor 25 pct. af alle pensioner er investeret.
Danskerne frygter, det bliver svært at forsikre sig mod klimaskader i fremtiden28.11.2025 08:10:34 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal frygter, at klimaskader gør det dyrere og sværere at forsikre sin bolig. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion foretaget for F&P - forsikrings- og pensionsbranchen.
Vejrskader koster milliarder - og rammer geografisk skævt27.11.2025 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Vildt vejr har kostet samfundet og forsikringsselskaberne 4,6 milliarder kroner de seneste år – og skaderne rammer geografisk skævt. Det viser en ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der efterlyser en samlet statslig plan for klimasikring af Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum