Forbrugervalget i DIN Forsyning rykker ud i gadebilledet
24.10.2025 13:14:51 CEST | DIN Forsyning | Pressemeddelelse
Kommunalvalget nærmer sig, og mange gør sig klar til at sætte kryds på stemmesedlen. Men i Esbjerg og Varde kommuner kan borgerne faktisk sætte to – for der er også forbrugervalg i DIN Forsyning.

Derfor hænger DIN Forsyning plakater op rundt omkring i bybilledet – og i Esbjerg Kommune endda en dag før politikerne – for at minde borgerne om det kommende valg til bestyrelserne i DIN Forsynings to vandselskaber.
Her bestemmer DIN Forsynings vand- og spildevandskunder, hvem der skal sidde med ved bordet, når beslutninger om noget af det mest grundlæggende i hverdagen træffes: rent drikkevand, sikre kloakløsninger og fremtidens klimatilpasning.
”Vand og spildevand er kritisk infrastruktur. Det er fundamentet for vores hverdag, og derfor er det vigtigt, at forbrugerne har en stemme i de beslutninger, der former fremtiden. Forbrugervalget giver vand- og spildevandskunderne i vores område en konkret mulighed for indflydelse – til gavn for både nuværende og kommende generationer,” siger Helle Damm-Henrichsen, direktør i DIN Forsyning.
For at det bliver muligt, er det afgørende, at der er engagerede kandidater, som ønsker at repræsentere forbrugerne.
”Vi har et spændende felt med ni kandidater, der alle brænder for at gøre en forskel. Det er både nye kræfter og erfarne kandidater, som tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af vores forbrugere. Det lover godt for den kommende bestyrelse,” siger Helle Damm-Henrichsen.
FAKTA: Sådan stemmer du
- Afstemningsperiode: 10. november – 3. december 2025
- Hvem kan stemme: Alle myndige borgere i Esbjerg og Varde, der modtager vand fra/udleder spildevand til DIN Forsyning. Der er en stemme pr. husstand.
- Sådan stemmer du: Digitalt via MitID
- Brevstemme: Bestilles senest 11. november på 74 74 74 74 eller valg@dinforsyning.dk
Læs mere på dinforsyning.dk/valg
Nøgleord
Kontakter
Anja Helene JensenAfdelingsleder, Kommunikation
Tlf:74747187Tlf:91165685anj@dinforsyning.dkBilleder
Om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Ny udleveringsordning sparer millioner af poser i Varde Kommune16.2.2026 13:04:15 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har halveret mængden af grønne og røde affaldsposer, der bliver uddelt til affaldskunderne i Varde Kommune. Ved blot at ændre måden, poserne uddeles på, er mængderne faldet fra 3,8 millioner poser årligt til 1,5 millioner poser i 2025.
Kogeanbefaling ophævet i Jerne Nord15.1.2026 17:37:20 CET | Pressemeddelelse
Drikkevandet i Jerne Nord kan igen drikkes uden først at skulle koges.
Forbrugerne i Jerne Nord skal fortsat koge drikkevandet13.1.2026 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Efter DIN Forsynings udmelding fredag om en mulig drikkevandsforurening i området omkring Jerne Nord i Esbjerg bliver anbefalingen om at koge vandet nu forlænget.
Mulig drikkevandsforurening i Jerne Nord, Esbjerg9.1.2026 18:42:43 CET | Pressemeddelelse
I området indenfor Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen kan drikkevandet være forurenet med bakterier. Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, at beboerne i området koger vandet, før det drikkes eller bliver brugt til madlavning.
14 navne danner de nye bestyrelser i DIN Forsyning17.12.2025 12:16:17 CET | Pressemeddelelse
Fire gengangere og 10 nye bestyrelsesmedlemmer skal tegne DIN Forsyning fra 1. januar 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

