Tinlicker vender tilbage til København – nu som trio
24.10.2025 11:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Det hollandske elektroniske powerhouse vender tilbage til Danmark, og besøger spillestedet Poolen den 26. marts 2026.

Over mere end et årti har Tinlicker forfinet og udfordret rammerne for elektronisk musik. Med en lyd, der kombinerer rigtige instrumenter og elektroniske elementer, har gruppen skabt et særegent univers, hvor alt fra strygere til synths mødes i et dybt følelsesladet udtryk. Nu vender de hollandske lydarkitekter tilbage til København for første gang siden deres udsolgte koncert i Pumpehuset i 2024 – denne gang som trio, når de indtager Poolen den 26. marts 2026.
Tinlicker, bestående af Jordi van Achthoven, Micha Heyboer og den nytilkomne britiske sanger og producer Hero Baldwin, står i dag som et af Europas mest nyskabende navne inden for elektronisk musik. Efter deres globale gennembrud med singlen “Because You Move Me” – der har over 1 milliard streams – og de anmelderroste albums som In Another Lifetime (2022) og Cold Enough For Snow (2024), har gruppen udviklet sig fra rene DJ-sæt til fuldgyldige liveoptrædener – med band, instrumenter og ikke mindst en tyngde af stor kaliber. Deres live-performance har taget dem vidt omkring i verden, herunder til store festivaler som Sziget Festival i 2024 og senest Coachella i 2025 til stor begejstring for deres mange internationale fans.
I foråret 2025 trådte Hero Baldwin officielt ind som tredje medlem, og samarbejdet kulminerede med den stærke single “I Want My Freedom” – et nummer, der både fungerer som frihedsmanifest og som forsmag på gruppens kommende fjerde album, der er sat til at udkomme i begyndelsen af 2026. Med hendes klare, drømmende vokal og Tinlickers karakteristiske, melodiske produktioner har trioen fundet en ny, levende form, hvor pop, electronica og indie smelter sammen i et univers af energi og eftertænksomhed.
Tinlickers koncerter er kendt for deres sanselige intensitet, hvor klubstemning og koncertformat mødes i ét samlet udtryk. Publikum i Poolen kan se frem til en aften, hvor Tinlickers hypnotiske beats får både krop og sind til at overgive sig til rytmerne.
Billetsalget starter torsdag den 31. oktober kl. 11 via unitedtickets.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Lisa Ekdahl annoncerer fjerde koncert i DR Koncerthuset17.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for Lisa Ekdahls tilbagevenden til DR Koncerthuset vil ingen ende tage. Efter offentliggørelsen af den første koncert og siden to ekstrakoncerter føjer den svenske sangerinde nu en fjerde koncert til rækken.
Band of Horses spiller jubilæumskoncert i Poolen: 20 år med Everything All The Time9.2.2026 10:00:05 CET | Pressemeddelelse
Den 29. september 2026 vender Band of Horses tilbage til Danmark efter 4 år med turnéen “An Evening with Band of Horses – Celebrating 20 Years of Everything All The Time”, når de spiller i Poolen.
De alternative rock-giganter Garbage gæster København til juni30.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det ikoniske alternative rockband Garbage vender tilbage til Danmark – denne gang med det originale lineup samlet igen. Den 4. juni indtager Shirley Manson, Butch Vig, Duke Erikson og Steve Marker Store VEGA til en koncert, der bliver en unik mulighed for at opleve et af 90’ernes mest markante bands i deres oprindelige form.
Legendariske Tricky vender tilbage til Store VEGA12.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næste år vender det britiske triphop-ikon Tricky tilbage til København og Store VEGA den 20. juni med et helt nyt liveshow. Publikum kan se frem til en intens, atmosfærisk og nyfortolket præsentation af materialet fra en af de mest markante kunstnere i nyere britisk musik. Billetsalget starter den 17. december via United Tickets kl. 10.
Pede B i Falkoner Salen5.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 28. december 2026 lægger Falkoner Salen hus til en kæmpe fest, når rapperen Pede B kommer forbi med sit anmelderroste live-show. Selvom Pede B har været en fast institution på den danske rapscene i snart to årtier, var det først i år, at han modtog en platinplade (for singlen “Hun Vil Ha”). Rapperens status og publikum er gået roligt opad år efter år, og i 2026 står han overfor sin karrieres største spillestedskoncert i Falkoner Salen på Frederiksberg. Pede B’s koncerter er lig med høj energi, nye og gamle numre, stagedives, freestylerap, gæster og overraskelser på scenen. De er elsket af publikum og anmeldere, og Gaffas anmelder kaldte fx hans sidste koncert på Roskilde Festival for “bedste rap-koncert på Roskilde nogensinde”. Om koncerten i Falkoner Salen siger Pede B: “Det her bliver fejringen af 20 år på scenen. Vi har aldrig før turde sætte en så stor koncert op, men med alle de yngre lyttere og nye supportere, vi har fået de sidste par år, giver det pludselig mening. Vi skal
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
