Energi Fyns fonde gør tanke til handling - Nu kan du søge støtte
Fra i dag og frem til den 31. januar 2026 kan ildsjæle, lokale fællesskaber, virksomheder og forskere søge støtte hos Energi Fyns to fonde. Gennem årene har fondene hjulpet mere end 300 gode idéer på vej. Både de fællesskabende og de fremadskuende. Til gavn for Fyn og fynboerne.

Har du en idé, der kan gavne og gøre en forskel på Fyn? Så er det nu muligt at søge støtte fra Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond til at føre den ud i livet.
– Som andelsselskab ejet af 220.000 fynske andelshavere har vi et særligt ansvar for at skabe udvikling på Fyn. Uanset om det handler om udrulning af fibernet, elektrificering, lokale arbejdspladser eller støtte til foreningslivet. Gennem vores fonde omsætter vi fællesskab til handlekraft, fordi andelstanken giver os styrken til at tænke større og mulighed for at gøre tanker til virkelighed, siger Bent Agerholm, adm. direktør i Energi Fyn.
Støtte til mange fynske projekter
Energi Fyns fonde blev stiftet i 2005 med midler fra salget af aktier i det daværende energiselskab Elsam. Siden da har fondene støttet over 300 projekter og initiativer på Fyn.
-Gennem årene har fondene støttet mange spændende projekter. Vi ser det som en naturlig opgave at bidrage til udviklingen på Fyn og de mange gode idéer, der opstår her. Det glæder os, at vi igen i år kan hjælpe nye projekter på vej, siger Bent Agerholm.
En bred vifte af projekter
Energi Fyns Almene Fond og Energi Fyns Udviklingsfond har gennem tiden støttet en lang række projekter på Fyn og de omkringliggende øer.
Ved den seneste fondsuddeling i april modtog 25 fynske ildsjæle, foreninger, virksomheder og forskere støtte. Blandt modtagerne var Rådet for Socialt Udsatte, som fik 150.000 kroner til et minde- og gravsted på Assistenskirkegården i Odense.
–Donationen fra Energi Fyn har gjort det muligt for os at skabe et særligt sted, hvor socialt udsatte kan mindes deres afdøde, og hvor kirkegårdens øvrige besøgende bliver mindet om dem, der ofte lever og dør uden tætte relationer, fortæller Susanne Kvolsgaard, formand for Udsatterådet i Odense.
2,5 millioner kroner til nye idéer
I 2026 uddeler Energi Fyns fonde samlet op til 2,5 millioner kroner til projekter, der skaber værdi for Fyn.
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2026, og fondsmodtagerne offentliggøres i april 2026.
Fakta om Energi Fyns fonde
Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige projekter på Fyn. Projekterne skal have almennyttigt eller almenvelgørende formål, være af blivende karakter og komme et bredt publikum til gavn. Ansøgerne kan være både privatpersoner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og selskaber.
Energi Fyns Udviklingsfond støtter forsknings- og udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske fagområder, herunder projekter, der fremmer den grønne omstilling. Ansøgerne kan være både privatpersoner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder. Projekterne kan med fordel etableres i samarbejde mellem flere parter.
Nøgleord
Kontakter
Bent AgerholmAdm. direktørEnergi Fyn
Tlf:+45 63 17 19 01Tlf:+45 23 63 18 88bag@energifyn.dkIda OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkLinks
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Nu kan lokale projekter i Munkebo søge støtte fra Energi Fyns vindmøllepulje10.10.2025 08:18:24 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns vindmøllepulje uddeler 87.000 kroner til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo.
Er du klar inden næste svindelforsøg?6.10.2025 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år har energibranchens forbrugere oplevet en markant stigning i forsøg på svindel. Det har kunder hos Energi Fyn også mærket, og i forbindelse med Cyber Month får du derfor energiselskabets gode råd, så du undgår at blive snydt.
Energi Fyn: Flyt dit forbrug og spar penge1.10.2025 09:36:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver det dyrere at bruge strøm i de travle aftentimer. Men med enkle greb kan du undgå en høj elregning.
Rekordantal timer med negative elpriser16.9.2025 14:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret har for alvor sat ind med masser af blæst. Det betyder, at vi i dag slår rekord i antallet af timer med negative priser. I 2024 var der samlet 650 timer med negative priser i både Øst- og Vestdanmark. Det antal når vi op på i dag den 16. september 2025.
Energimærket er afgørende: Sådan tænker fynboerne om boligkøb10.9.2025 10:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumper er blevet den næstmest populære varmekilde, når danskerne søger bolig. En luft til vand varmepumpe påvirker energimærkningen til det bedre, og det er noget, der stadig er et brandvarmt emne i bolighandlerne her cirka to år efter energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum