Forskere finder forklaring på, hvorfor risikogen forårsager Alzheimers

Når vi ældes, mister hjernecellerne gradvist evnen til effektivt at udnytte glukose til energiproduktion – en helt central mekanisme for hjernens sundhed. Ny forskning fra Aarhus Universitet dokumenterer nu for første gang, at cellerne i stedet kan skifte til at bruge lipider som fx fedtstoffer for at overleve, fortæller professor Thomas Willnow fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som står bag studiet:

“Evnen til at udnytte glukose aftager i den aldrende hjerne, og det tvinger nervecellerne til at bruge alternative energikilder. Vores forskning viser nu, at den kilde er lipider,” forklarer han.

Opdagelsen giver banebrydende indsigt i, hvorfor vi med alderen kan udvikle Alzheimers – og især hvorfor det specifikke “Alzheimers-gen” APOE4 øger risikoen så markant. Genvarianten blokerer nemlig for nervecellernes evne til at skifte til lipider som energikilde, når glukoseforsyningen falder.

“Ved at anvende genmanipulerede musemodeller og hjerneceller afledt af menneskelige stamceller har vi vist, at den proces, som gør det muligt for nerveceller at forbrænde lipider til energi, ikke fungerer med APOE4. Genvarianten blokerer simpelthen for den receptor på nervecellerne, som er nødvendig for lipidoptagelse,” siger Thomas Willnow.

APOE4 kom senest i mediernes søgelys, da skuespilleren Chris Hemsworth fortalte, at han er bærer af to kopier af APOE4 og dermed er i højrisiko for Alzheimers. Han er en af omkring 163 millioner mennesker på verdensplan, som er i højeste risiko fordi de netop bærer to kopier af genet. Men indtil nu har man ikke vidst, hvorfor netop denne variant af APOE-genet indebærer så høj en risiko, fortæller Willnow:

“Vores forskning viser, at hjernen i høj grad er afhængig af at kunne skifte fra glukose til lipider med alderen. Bærere af APOE4-genvarianten – der hæmmer netop det skifte – har derfor en langt højere risiko.”

Willnow understreger dog, at bærere ikke skal gå i panik. Resultaterne rummer også håb – og måske endda mulige behandlinger på sigt:

“For det første drejer det sig om en forhøjet risiko, hvis man er bærer af genet – det er ikke ensbetydende med, at man udvikler Alzheimers. Vi ved desuden, at en sund krop i høj grad understøtter en sund hjerne. Selvom det endnu ikke er bevist i patienter, tyder vores data på, at et øget indtag af sunde lipider – især flerumættede fedtsyrer fra plante- eller fiskeolie – kan hjælpe. Selv svækkede celler fungerer bedre, hvis de får mere brændstof.”

Og Thomas Willnow mener faktisk, at en behandling måske allerede kan være på markedet.

“Nu hvor vi forstår, hvorfor hjernens funktion svækkes, kan vi begynde at undersøge, hvordan vi kan forebygge eller forsinke processen. Der findes allerede lægemidler på markedet, der målretter kroppens evne til at udnytte lipider. Det kan vise sig, at et af disse midler kan bruges i behandlingen – eller endda forebyggelsen – af Alzheimers. Jeg er meget optimistisk.”

At genanvende eksisterende lægemidler er en velkendt strategi i jagten på nye behandlinger. Men selv om medicinen er godkendt til andre sygdomme, kræver det grundig forskning og klinisk afprøvning at få dem godkendt til andre behandlinger. Det er netop dér, Willnow og hans team nu vil koncentrere deres indsats:

“Vi har brug for et proof of concept, og det kan vi forhåbentlig opnå ved at bruge menneskelige cellemodeller afledt af stamceller. Hvis vi kan begrænse cellernes adgang til glukose, men samtidig sikre deres overlevelse ved at forbedre deres evne til at bruge lipider, har vi – hvis ikke en kur – så i det mindste en mulig behandling af Alzheimers,” siger han.

Fakta

• Genet APOE findes primært i tre varianter i vores arvemasse. Den mest almindelige er APOE3 og den variant øger ikke risikoen for Alzheimers. Varianten APOE4 er sjældnere, men er den hidtil vigtigste identificerede risikofaktor for Alzheimers.
• Omkring 24 % af verdens befolkning er bærere af mindst én kopi af APOE4 – 2-3 % har to kopier og dermed i højrisiko.
• I Danmark kan op mod 1,5 millioner mennesker være bærere af mindst én kopi af APOE4.
• Forekomsten er højest blandt kaukasiske og afrikanske befolkningsgrupper.
• Der findes i dag ingen kur mod Alzheimers sygdom.
  
  

Bag om forskningsresultatet:

• Studietype: Grundforskning baseret på transgene musemodeller og humane stamceller genetisk konstrueret til at bære apoE3- eller apoE4-gener.
• Samarbejdspartnere: Flere forskningsenheder ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital samt Max-Delbrück-Center for Molecular Medicine i Berlin, Tyskland.
• Finansiering: Støttet af Novo Nordisk Fondengennem Laureate Grant-programmet (NNF180C0033928).
• Uafhængighed: Arbejdet er udført som ikke-kommerciel akademisk forskning. Resultaterne er frit tilgængelige via open access. Ingen af forskerne har interessekonflikter i relation til dette arbejde.
• Publikation: https://www.nature.com/articles/s42255-025-01389-5
  
  

Kontakt

Professor Thomas Willnow
Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Mail:tew@biomed.au.dk