Belastning af hjerte-lunge-kredsløbet kan afsløre tidlig hjertesygdom

27.5.2026 12:04:34 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Del

Mads Jønsson Andersen er overlæge, klinisk lektor og nu også doktor på Institut for Klinisk Medicin. Han har undersøgt, hvordan belastning af hjertet kan afsløre sygdom, som ikke viser sig ved almindelige undersøgelser.

Mads Jønsson Andersen forsvarede sin doktordisputats ved Aarhus Universitet den 8. maj 2026.
Mads Jønsson Andersen forsvarede sin doktordisputats ved Aarhus Universitet den 8. maj 2026. AU Foto.

Åndenød kan være tegn på hjertesygdom, men hos nogle patienter er det vanskeligt at finde årsagen, når undersøgelserne foregår i hvile. Hos nogle mennesker viser problemerne sig nemlig først, når hjertet og kredsløbet bliver belastet.

Det har Mads Jønsson Andersen fra Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital undersøgt i sin doktordisputats. Ved hjælp af invasive målinger direkte i hjerte-lunge-kredsløbet har han undersøgt, hvordan hjertet og blodkarrene reagerer under forskellige former for belastning.

”Målet er, at patienterne får en mere præcis diagnose tidligere. Det kan hjælpe lægerne med at finde årsagen til åndenød i de tilfælde, hvor undersøgelser i hvile ikke giver et sikkert svar,” siger Mads Jønsson Andersen.

Forskningen kan bidrage til tidligere og mere præcis diagnostik af patienter, hvor hjertesygdom er en mulig forklaring på symptomerne. Det gælder blandt andet for tidlige former for hjertesvigt eller sygdomme i hjerteklapperne, hvor symptomerne ofte først opstår, når kroppen bliver belastet.

Kontakt

Klinisk lektor, doktor, ph.d. og overlæge Mads Jønsson Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Hjertesygdomme
Telefon: 23 70 59 25
Mail: andersen.mads@clin.au.dk

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye