NFA lancerer Danmarks første AI-podcast om arbejdsmiljø
”Forskning på farten – 4 minutter fra NFA” skal give fagfolk mulighed for hurtigt at blive opdateret på ny viden og gode råd fra NFA om et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Den nye podcastserie er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, men lever stadig op til høje krav om troværdighed og kvalitet.

At holde sig opdateret på den nyeste viden om arbejdsmiljø kan være en udfordring i en travl hverdag. Med den nye podcastserie ”Forskning på farten – 4 minutter fra NFA” vil Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gøre det lettere at få viden, gode råd og indsigter om et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Hver episode varer cirka fire minutter og formidler et forskningsresultat eller relevant arbejdsmiljøtema. Det første afsnit er udkommet i dag, tirsdag 21. oktober. Lyt til det her.
Den nye podcastserie bliver produceret med hjælp fra kunstig intelligens (AI), så NFA kan udkomme med flere podcast, som kan lyttes på vej i bilen, på cyklen eller i færd med madlavningen.
– Vi har et mål om at udnytte de digitale potentialer til at bringe vores forskning tættere på dem, der kan bruge den i praksis. Kunstig intelligens har et stort potentiale på flere planer inden for forskning, og i vores kommunikation kan det hjælpe os med at producere podcasts hurtigere og dermed bringe vigtig viden ud til endnu flere, siger Rikke Thoning Solaas, vicedirektør for NFA.
Høje krav til troværdighed og kvalitet
De nye, korte AI-podcasts er et supplement til NFA’s normale podcastproduktioner, hvor forskere, praktikere og andre fagpersoner sætter fokus på større arbejdsmiljøtemaer – uden brug af kunstig intelligens.
Målgruppen for ”Forskning på farten – 4 minutter fra NFA” er arbejdsmiljøprofessionelle såsom arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), rådgivere, tilsynsførende, ledere, undervisere og HR-medarbejdere.
I det nye format hjælper kunstig intelligens blandt andet med at generere manuskript og de to værters stemmer. Men alt indhold redigeres og kvalitetssikres fortsat af NFA’s forskere og kommunikationsmedarbejdere, så faglighed og troværdighed sikres.
– Kunstig intelligens er en hjælpende hånd i produktionen ved at stå for lyd og til at effektivisere den redaktionelle proces. Men alt materiale gennemgås manuelt for at sikre, at budskaber og begreber gengives korrekt. Vi sætter store krav til kvalitetstjek af de produkter, som kunstig intelligens hjælper med, så vi fastholder den høje troværdighed, vi har – og skal have – som forskningsinstitution, siger Rikke Thoning Solaas.
Ny måde at ramme flere
Rikke Thoning Solaas håber, at podcasten kan være et eksempel på, hvordan AI kan bruges til at bringe forskning ud til flere. Podcastene har også været forbi en gruppe testlyttere, som har taget godt imod det nye tiltag.
– Vi har arbejdet systematisk med at teste og finjustere de ny podcasts, og vi håber, at lytterne vil blive glade for at få mere endnu viden fra NFA direkte i øregangen, siger Rikke Thoning Solaas.
De nye AI-podcasts kan lyttes via NFA’s Godt Arbejde-podcast, som kan findes på NFA’s hjemmeside og de mest brugte podcastplatforme såsom Apple Podcast og Spotify.
Fakta om NFA's AI-podcast
- ”Forskning på farten – 4 minutter fra NFA” er udviklet af NFA.
- Podcasten er produceret med hjælp fra kunstig intelligens, men alt indhold er redigeret og kvalitetssikret af NFA’s forskere.
- Podcasten kan høres på nfa.dk/podcast og bl.a. Apple Podcasts og Spotify.
Kontakter
NFA's pressetelefon (modtager ikke SMS)
Tlf:+45 39 16 52 10Om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler, uddanner forskere og rådgiver myndigheder for at bidrage til et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
NFA er en uafhængig sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet (BM) og den største forskningsinstitution på arbejdsmiljøområdet i Danmark. Vi vægter faglighed og nytænkning højt, og er anerkendt både nationalt og internationalt for at udføre forskning indtil højeste internationale niveau. Vi har næsten 200 videnskabelige publikationer årligt, og ca. 70 procent bliver offentliggjort i toptidsskrifter, der er relevante for NFA's forskningsområder.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Bedre psykisk arbejdsmiljø kan give samfundet en årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner om året1.12.2025 15:33:33 CET | Pressemeddelelse
Et forbedret psykisk arbejdsmiljø kan potentielt give samfundet en samlet årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner, viser ny forskning.
Ny politisk aftale sikrer fortsat forskning i arbejdsmiljøøkonomi7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om forskningsreserven giver fem millioner kroner til NFA’s forskningsområde Arbejdsmiljøøkonomi, der sætter kroner og ører på investeringer i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Data fra en million gravide: Det psykiske arbejdsmiljø kan være forbundet med risiko for spontan abort6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie viser øget risiko for abort blandt gravide kvinder i jobs med høje følelsesmæssige krav eller risiko for fysisk vold på arbejdspladsen.
Sikker start for lærlinge: Landmænd og erhvervsskoler får næsten 100 gode råd og redskaber31.10.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som led i et nyt forskningsprojekt fra NFA er der udviklet en pjece og webside med næsten 100 gode råd, redskaber og tjeklister, som landbrug og erhvervsskoler kan bruge til at skabe de bedst mulige rammer for lærlinges trivsel, sikkerhed og faglige udvikling. Projektet skal senere udvides til uddannelser inden for industri samt bygge- og anlæg.
Høje krav til jobbet tynger lederes egen trivsel30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mellemledere på offentlige arbejdspladser oplever tunge arbejdsbyrder og store krav til at håndtere stigende sygefravær blandt medarbejderne. Når det gælder deres egen trivsel, føler de sig overset. Det viser forskning fra NFA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum