Tænketank: Vismændene er for pessimistiske
21.10.2025 12:02:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.

VISMANDSRAPPORT
Højkonjunkturen er ovre, og Danmark befinder sig i en neutral konjunktur ifølge den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det står i modstrid med de økonomiske vismænds vurdering. I den nye vismandsrapport, der blev udgivet tirsdag, vurderer de, at vi fortsat befinder os i en moderat højkonjunktur.
Den forskel har stor betydning for den samlede vurdering af tilstanden i dansk økonomi.
"Vi mener modsat vismændene, at højkonjunkturen er ovre, og at vi nu er landet i en nogenlunde neutral konjunktur. Det betyder, at den nuværende høje beskæftigelse har lang varighed og altså ikke er udtryk for, at der er ekstra kog på kedlerne lige nu,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis den nuværende beskæftigelse er tæt på at være strukturel, betyder det, at vi har et langt stærkere udgangspunkt, og at råderummet er langt større, end vismændene vurderer. Højere strukturel beskæftigelse betyder, at vi kan regne med flere skatteindtægter, men også at danskerne vil spare mere op i pension, og det vil samlet øge råderummet betydeligt,” siger Michael Rosholm.
Både Nationalbanken og Finansministeriet forventer, at væksten vil være højere end vismændene, og det hænger formentlig også sammen med forskellen i vurderingen af konjunktursituationen, skriver AE i sine kommentarer til vismandsrapporten.
Ulighed i pensionssystemet: Bedre muligheder for dem med lange arbejdsliv og kort levetid
I rapporten har vismændene opdateret beregningerne fra Pensionskommissionen for at belyse uligheden i levetid og tilbagetrækning for forskellige uddannelsesgrupper.
Det giver et bedre udgangspunkt for politiske løsninger på ulighederne i pensionssystemet, mener AE.
For eksempel fremhæver vismændene, at personer på førtidspension tæller med i Pensionskommissionens opgørelse af den tid, forskellige uddannelsesgrupper lever på pension. Men da ufaglærte er stærkt overrepræsenterede blandt førtidspensionister, og særligt blandt de yngre, skævvrider det billedet af, hvem der har de længste pensionsliv.
”Når man taler om tilbagetrækning giver det mest mening at fokusere på dem, der rent faktisk har været i arbejde det meste af livet. Når man regner førtidspension med som del af tilbagetrækning, har ufaglærte de længste pensionsliv. Men tager man i stedet udgangspunkt i personer, som var i beskæftigelse som 40-årige, er billedet helt modsat. Så har ufaglærte kortest levetid på pension,” siger Michael Rosholm.
”Vismændenes rapport er yderligere med til at understrege behovet for fleksible tilbagetrækningsmuligheder for de grupper, der har lange og slidsomme arbejdsliv,” siger Michael Rosholm.
Læs AE's samlede kommentarer til vismandsrapporten her
Hovedpointer fra AE’s kommentarer til vismandsrapporten:
- Danmark er ikke i en moderat højkonjunktur, som vismændene vurderer. Vi er derimod i en nogenlunde neutral konjunktursituation
- Den strukturelle beskæftigelse er dermed undervurderet
- Som følge af den lave vurdering af den strukturelle beskæftigelse er vismændenes vurdering af råderummets størrelse også for lav. Det samme gælder vismændenes forventning til BNP-væksten i de kommende år
- Vismændenes fremskrivning af den offentlige saldo i 2030 er urealistisk
- Der er ikke grund til at frygte, at finanseffekterne sætter gang i en løn/prisspiral som følge af eksempelvis øgede forsvarsudgifter
- AE er enig i, at det er en uskik at regne med arbejdsudbudseffekter af afgiftslempelser
- Holdbarheden påvirkes af lavt skøn for offentlig saldo i 2030
- Tidlige tilbagetrækningsordninger kan kompensere for ulighed i arbejdslivslængde og levealder
Nøgleord
Kontakter
Michael RosholmFormand for AE og professor på Aarhus Universitet
Tlf:22 94 18 47rom@econ.au.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny analyse: Danmarks eksport er mindre følsom over for Trumps told end tidligere24.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks fysiske vareeksport til USA har været faldende i årevis, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld er den tilsvarende eksport til resten af verden steget til et rekordhøjt niveau. Den fysiske vareeksport til USA udgør nu 2,9 procent af den samlede danske eksport, der generelt vokser.
4 ud af 10 unge boligejere i København har velhavende forældre: Se tallet for din kommune19.2.2026 10:17:04 CET | Pressemeddelelse
Børn af velhavende forældre fylder mere og mere på boligmarkederne i storbyerne, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tendensen er særlig tydelig i og omkring København og Aarhus, mens unge uden for de store byer ikke har brug for velhavende forældre for at blive boligejere.
Prognose trodser geopolitisk uro: Dansk eksport vil fortsat vokse17.2.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer med ny prognose, at dansk eksport vil vokse med cirka to procent om året frem mod 2027. Det samme gælder det danske BNP.
Ny beregning af råderummet: De offentlige finanser forværres efter 203010.2.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
De offentlige indtægter kommer til at tabe terræn til udgifterne, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Selvom bruttoråderummet vokser, når man kigger helt frem til 2035, er der ikke øget luft i de offentlige budgetter.
Analyse: Formueforskellene er historisk høje, men holdes i ave af pensioner2.2.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden være steget de seneste tre år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Alligevel er formuekoncentrationen høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum