Alle kan lære at sy
21.10.2025 09:13:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.

Med ATTER ønsker Stine Højland at give nyt liv til tøj og tekstiler, der allerede er produceret, men ikke bliver brugt. Men det handler også om, at vi alle sammen vil have godt af at slippe kreativiteten løs og finde glæden ved at sy, redesigne og reparere vores eget tøj. Når Stine Højland underviser i syning, så er der ikke mange regler. Målet er, at man får en succesoplevelse ved symaskinen, og at det er sjovt og meningsfuldt undervejs, så man får mod på flere syprojekter.
Stines søn designede og syede sine egne bukser, da han var omkring 9 år. Og tog dem på i skole. ”Det er generelt noget, som jeg glæder mig over; når kursister i alle aldre bruger deres hjemmesyede tøj ude i verden. Det vidner om stolthed over projektet og egne evner og er med til at inspirere en masse andre,” fortæller Stine Højland, der er overbevist om, at alle kan lære at sy. Det behøver ikke være besværligt, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Du bestemmer selv, hvornår resultatet er godt.
I Stines nye sybog er der ingen mønstre. Men der er overskuelige vejledninger med trin for trinilleder til en masse småprojekter, der er hurtige at sy: viskestykker, scrunchies, hagesmække, vimpelranker og stofposer. Det er nemt og hurtigt, og der er allerede masser af stof i genbrugsforretningerne, der bare venter på at få nyt liv. Derudover er der også masser af vejledninger og gode ideer til, hvordan man fornyer det tøj, der måske allerede hænger i skabet og venter på at blive brugt igen – eller repareret.
Målgruppen er både børn, voksne, nybegyndere og mere erfarne – og alle ideerne kan bruges på både børne- og voksentøj. Det hele laves uden symønstre, og du bestemmer selv, om du vil bruge nåle eller kridt i små eller store mængder. Hos Stine Højland er der højt til loftet og plads til at gøre tingene på sin egen måde. For det er godt for os at skabe noget. Når verden buldrer og brager, er det godt at kunne sætte sig ned, bruge hænderne, skabe noget og fordybe sig. Uanset om man gør det alene eller sammen med andre.
Stine Højland deler ud af sin passion for at sy på Instagram, hvor hendes dedikerede følgere lader sig inspirere. Stine Højland er uddannet lærer, underviser i Cirkulær beklædning på Silkeborg Højskole, og derudover afholder hun workshops hos skoler og firmaer.
Fakta om bogen:
Titel: ATTER 2 – upcycling af tøj og simple syprojekter
Forfatter: Stine Højland
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743611448
Sidetal: 204
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdag: 24. oktober 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
Claire-Louise Bennetts roman "Kys og farvel" udkommer på dansk4.3.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
En af samtidens mest særegne og kompromisløse litterære stemmer udkommer igen på dansk. Claire-Louise Bennetts roman Kys og farvel er en fortælling om begær, besættelse og om at give slip.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum