Turbine Forlaget A/S

Claire-Louise Bennetts roman "Kys og farvel" udkommer på dansk

4.3.2026 08:48:00 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Del

En af samtidens mest særegne og kompromisløse litterære stemmer udkommer igen på dansk. Claire-Louise Bennetts roman Kys og farvel er en fortælling om begær, besættelse og om at give slip.

Forsiden af "Kys og farvel" af Claire-Louise Bennett, viser en hånd, der rører ved havoverfladen.
Forsiden til Claire-Louise Bennetts romans "Kys og farvel"

De ting, der holder livet på plads, er blevet løftet op og båret væk. Efter at være flyttet fra en stor by til en mere øde egn, hjemsøges kvinden af de minder og ting, hun har efterladt sig. De mest insisterende minder er dem om Xavier, der altid har været sikker på, at han kender hende bedre end nogen anden. Bedre end hun kender sig selv. Xavier, som hun stadig elsker, men ikke længere begærer, en realitet, han har haft svært ved at acceptere.

Et uventet brev fra en gammel bekendt åbner for minder om andre, hun har elsket eller eftertragtet. Alle har de været både rigtige og forkerte, en frigørelse og en trussel mod hendes selv. Sporene, de har efterladt – en spildt kop kaffe, en uønsket buket, et uforglemmeligt kys – udgør dele af hendes forsøg på at opklare intimitetens essens. Hvad betyder det at have en forbindelse til et andet menneske? Hvad får os til at røre ved nogen, lade dem røre ved os, holde en kontakt? Og hvordan giver man slip på et menneske? 
Kys og farvel undersøger, hvad det vil sige at føle sig knyttet til andre mennesker — og hvordan disse bånd kan fortsætte med at forme os, selv efter at forholdet er slut.

Claire-Louise Bennett fik sit internationale gennembrud med Dam og har siden høstet stor ros for sit særegne blik på kvindelig erfaring, bevidsthed og begær. Hendes prosa er både præcis og vildtvoksende, fuld af humor, raseri og intellektuel energi.
Da hendes roman Kasse 19 udkom på dansk, fik den seks hjerter i Politiken, der skrev: ”Claire-Louise Bennetts ’Kasse 19’ fylder mig med fryd og en snert af misundelse. Hvis blot jeg kunne skrive som Bennett, kan jeg ikke lade være at tænke, mens mit hjerte hamrer hurtigt, og min mund gør en lille smule ondt som ved den allerførste bid af noget længe ventet sødt. Bennetts anden bog er i en klasse for sig.”

Claire-Louise Bennett er født i England og bor i Galway, Irland. Hun er internationalt anerkendt for sin nyskabende prosa. Turbine har tidligere udgivet romanerne Dam og Kasse 19.

 

Fakta om romanen:

Titel: Kys og farvel
Forfatter: Claire-Louise Bennett
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743609728
Sidetal: 175
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 12. marts 2026

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forsiden af "Kys og farvel" af Claire-Louise Bennett, viser en hånd, der rører ved havoverfladen.
Forsiden til Claire-Louise Bennetts romans "Kys og farvel"
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye