Tak for bemærkninger til Nyt elnet Aarhus-Aabenraa
13.10.2025 11:02:39 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Den 8. oktober 2025 var sidste mulighed for at indsende bemærkninger til Energinets projekt Nyt elnet Aarhus-Aabenraa. Energinet har modtaget flere end 800 henvendelser med bemærkninger, hvoraf over 350 indeholder forslag til ændring af placering af anlæggene i projektet. Nu går arbejdet med at behandle de mange input i gang.

Siden det første dialogmøde den 25. august 2025 har det været muligt at indsende sine bemærkninger til Nyt Elnet Aarhus-Aabenraa. Energinet har i perioden til og med den 8. oktober modtaget over 800 henvendelser med bemærkninger til projektet, hvoraf over 350 indeholder forslag til ændring af placering af anlæggene i projektet.
”Jeg vil gerne sige tak til de mange mennesker, der har taget sig tid til at sende bemærkninger til os. Vi ved, at mange bliver påvirket af projektet, og vi er glade for de input vi har fået. Nu vil vi gennemgå alle bemærkninger, og se i hvor høj grad, vi kan imødekomme de ønsker, der er kommet”, siger projektdirektør Søren Damsgaard Mikkelsen.
Behandling af bemærkningerne
Det første arbejde med at danne overblik over de mange bemærkninger er allerede begyndt. Nogle bemærkninger er generelle om projektet, mens andre omhandler specifikke forhold på de enkelte ejendomme. En stor del af bemærkningerne omhandler Energinets forslag til placering af luftledninger og nedgravede kabler samt stationer.
”Vi har fået rigtig mange input til linjeføringen på elforbindelserne og en række i forhold til placering af stationerne. Nu skal vi have samlet de mange input og se, om vi kan finde nogle løsninger, der imødekommer så mange ønsker som muligt. Vi har en masse bindinger i form af lokalplaner, miljøbeskyttelse, fortidsminder og meget andet. Men vi kigger på det med friske øjne, og ser om vi kan finde nogle gode løsninger, der minimerer generne mest muligt”, siger Søren Damsgaard Mikkelsen.
Revideret forslag forventes præsenteret i 2026
Behandlingen af bemærkningerne fortsætter hen over efteråret 2025. Energinet planlægger at offentliggøre en liste med hovedparten af emner, som de indsendte bemærkninger vedrører, samt Energinets svar på dem. Listen offentliggøres samtidig med, at Energinet vil præsentere en revideret placering af anlæggene. Præsentation af en revideret placering af anlæggene forventes i begyndelsen af 2026.
I den forbindelse vil Energinet invitere til en række informationsmøder, hvor den reviderede linjeføring præsenteres. Berørte lodsejere vil modtage en direkte invitation med digital post og møderne vil blive annonceret på Energinets hjemmeside og i lokale aviser.
Læs mere på projektet på www.energinet.dk/aarhus-aabenraa
Nøgleord
Kontakter
Søren Damsgaard MikkelsenHovedprojektleder
Tlf:23338519SDM@energinet.dkOm Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Energinet skal lægge højspændingskabler i jorden på tværs af Amager i 20263.2.2026 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Hovedstadens elnet skal forstærkes og udvides. Derfor lægger Energinet nye højspændingskabler på tværs af Amager mellem H.C. Ørstedværket, Amager Koblingsstation og Amagerværket. Arbejdet forventes at gå i gang i slutningen af februar i år og vil vare hele 2026 og en del af 2027. Trafik og adgangsforhold vil blive påvirket. F.eks. forventes Artillerivej, Amagerbrogade og Holmbladsgade at blive spærret for biltrafik.
Kapacitetssalget for Danmarks kommende brintinfrastruktur er åbnet30.1.2026 09:01:32 CET | Pressemeddelelse
Markedets aktører får nu for første gang mulighed for at reservere transportkapacitet i Danish Hydrogen Backbone 1, også kaldet 7-tallet. Det markerer et centralt skridt i modningen af et dansk brintmarked og i arbejdet med at forbinde grøn brintproduktion med både industrielle forbrugere og fremtidig eksport.
Opdatering på strømafbrud på Bornholm: Bornholm kan igen forsynes fra søkabel21.1.2026 11:19:49 CET | Pressemeddelelse
Bornholm blev kl 10.16 onsdag ramt af en strømafbrydelse. Energinet er i samarbejde med det lokale elnetselskab Trefor Elnet Øst i fuld gang med at genetablere forsyningen. Strømafbrydelsen skete på et tidspunkt, hvor bornholm blev forsynet med el gennem søkablet mellem Sverige og Bornholm. Der er ikke sket en fejl på søkablet. Ifølge Bent Myllerup Jensen, leder af Energints kontrolrum, fungerer søkablet, og bornholm er igen klar til at kunne blive forsynet fra Sverige. Energinet og Trefor Elnet Øst samarbejder lige nu om, at strømmen kan flyde ud til øens forbrugere, så forsyningen dermed bliver genetableret.
Energinet afsluttede rekordmange anlæg og projekter – 29 kom i hus i 202514.1.2026 10:05:55 CET | Pressemeddelelse
Energinet idriftsatte og afsluttede sidste år 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre vigtige projekter for udbygning af elnettet. Det rekordhøje antal betyder, at meget mere grøn strøm kan komme ind i nettet og rundt i landet. I alt blev der afsluttet projekter for ca. 3 milliarder kroner.
Arbejdet med at skifte Øresundskabler går snart i gang8.1.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af 2026 begynder arbejdet med at udskifte 400 kilovolt højspændingskabler på tværs af Øresund. Arbejdet starter op på land mellem Skibstrupgård Højspændingsstation og kysten. Det vil i perioder påvirke trafikken på en kort strækning på Nordre Strandvej. Først til sommer skiftes søkablerne i Øresund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum