&Living vil have dig til at drømme
Design og arkitektur er i fokus i &MAGAZINE. Magasinet skal inspirere og sætte boligdrømmene i gang med et spændende mix af artikler om design, arkitektur og indretning – og masser af lækre fotos.

Med &MAGAZINE tager ejendomsmæglerfirmaet &LIVING et nyt skridt og går i en utraditionel retning. Magasinet kombinerer den digitale synlighed med det fysiske udtryk, som artikler ledsaget af smukke billeder trykt på papir giver.
&MAGAZINE er skabt til, at boligdrømmene kan folde sig ud i ro og mag.
»Der er noget særligt ved at sidde med et magasin, man kan bladre i og lade sig inspirere af. Vi ser det som et supplement til alt det digitale i vores hverdag. Her er noget, man kan lægge fra sig og vende tilbage til, se nye detaljer, få flere idéer og drømme. Vi indfanger den stemning, vi formidler, når vi præsenterer vores boliger for potentielle købere,« siger Thomas Boye Jensen, kædechef i ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Moderne arkitektur og historiske huse
Du kommer blandt andet tæt på den verdensberømte arkitekt Henning Larsens moderne og stramme vision for et sommerhus i vandkanten ved Dalby på Fyn, og hvordan han med markante glaspartier trækker naturen ind i huset.
Du kan også se, hvordan farver, kontraster mellem nyt og gammelt og kunst kan forvandle en bolig til et personligt hjem og se, hvor smukt man kan forene en historisk bolig med nutidig indretning.
”Vi vil gerne invitere læserne ind i vores univers og dele vores passion for de detaljer, som gør en forskel i en bolig – også når man skal sælge en bolig,” siger Thomas Boye Jensen.
&MAGAZINE ligger klar hos alle &LIVINGs mæglere.
Du kan også læse det online.
Bliv inspireret af &Magazine - Klik her!

Nøgleord
Kontakter
PresseEjendomsmæglerfirmaet &LIVING (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Elsker du boligprogrammer? Her er dem du ikke må gå glip af31.10.2025 06:18:00 CET | Pressemeddelelse
Boliger er mere end tag og kvadratmeter. De rummer drømme, følelser og store beslutninger. Måske er det derfor, vi elsker at slå os ned i sofaen og drømme med, når boligprogrammerne ruller over skærmen. Her får du både idéer, indsigt og en fornemmelse af, hvad der faktisk virker i virkeligheden.
Nye tal: Færre boliger på markedet30.10.2025 13:09:10 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Boligsiden blev der i september solgt 9.525 boliger, hvilket er en stigning på 20 procent i forhold til samme måned sidste år. Samtidig er udbuddet på landsplan skrumpet med knap 9 procent. For ejerlejligheder er udbuddet faldet med hele 21 procent.
Kædechef: Vores koncept rammer plet23.9.2025 06:08:00 CEST | Pressemeddelelse
2025 er startet i et hæsblæsende tempo hos Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING. I årets første otte måneder har kædens mæglere gennemført 5.161 fremvisninger og slået dørene op for 5.094 åbent hus-arrangementer – samtidig er brandet styrket med nye tiltag.
Gør dit hjem klart til at blive forelsket i28.8.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du åbner døren for en potentiel køber, handler det ikke kun om kvadratmeter og plantegninger. Det handler om, at de kan mærke, hvordan det vil føles at bo netop her. Ofte er det de små detaljer, der skaber den store forskel. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre, uden at det koster en formue. Her er 10 enkle tips til at gøre dit hjem klar til fremvisning:
Når drømmeboligen kommer i budrunde26.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Skønne hjem tiltrækker sig opmærksomhed. Og det sker, at der er flere købere, som ønsker sig den samme bolig. Når det sker, kan sælger vælge at sende den i budrunde. Det giver alle interesserede mulighed for at afgive et bindende bud inden en fastsat frist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum