Kædechef: Vores koncept rammer plet
2025 er startet i et hæsblæsende tempo hos Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING. I årets første otte måneder har kædens mæglere gennemført 5.161 fremvisninger og slået dørene op for 5.094 åbent hus-arrangementer – samtidig er brandet styrket med nye tiltag.

5.161 fremvisninger og 5.094 åbent hus-arrangementer lyder af meget. Det er det også, for sammenlignet med første halvår 2024 er antallet af åbent hus-arrangementer mere end fordoblet, og antallet af fremvisninger er steget med 56 procent.
I de første otte måneder af 2025 solgte &LIVING knap 19 procent flere boliger end året før, mens antallet af vurderinger steg med hele 88 procent. Mange af dem kom via den nye boligprisberegner, som blev lanceret i begyndelsen af året.
Kædechef Thomas Boye Jensen trådte til i sommeren 2024, og siden har han sammen med &LIVINGs indehavere arbejdet målrettet på at styrke og udvikle kædens koncept. Det har båret frugt.
»Boligejere vil mere end bare have en pris. De vil mærke, at vi ser deres hjem som noget særligt, og at vi præsenterer det med æstetik og omtanke. Det viser os, at vores koncept rammer helt plet.«
Vi sælger boliger som en livsstil
I årets første måneder er der skabt en del forandringer i &LIVING. Hjemmesiden er relanceret og opdateret, og den afspejler kædens æstetik og identitet endnu tydeligere. Den visuelle linje følger fotostilen “Natural Nordic”, der er udviklet specielt til &LIVING, og er koblet sammen med boligtekster, der giver boligerne en fortælling og taler til sanser og følelser. Med andre ord: &LIVING går sine egne veje.
»Ejendomsmæglerbranchen er ofte meget konservativ med klassiske salgsopstillinger og standardfotos. Vi vil vise, at det kan gøres på en helt anden måde – med respekt for boligen og blik for detaljerne, der gør den unik,« siger Thomas Boye Jensen.
Når boligsalg også er inspiration
Selv om sociale medier og onlineannoncering er vigtige, når man skal finde boligkøberne, tager &LIVING også andre metoder i brug. I sensommeren 2025 lancerer kæden et livsstilsmagasin med indretningstips, livsstilsartikler og præsentationer af smukke boliger.
»Der er stadig mange, der nyder at bladre i et magasin og lade sig inspirere. Vi ser det som et stærkt supplement til vores digitale indsatser,« siger Thomas Boye Jensen.
Boligkøb med hjerte og omtanke
En bolighandel er altid, hvad enten man køber eller sælger, en stor beslutning. Det stiller krav til mægleren, og derfor bliver der også stillet krav til medarbejdere og indehavere, der alle skal på skolebænken i &LIVING Academy, hvor der bliver arbejdet med kultur, brandidentitet og med at skabe den bedst mulige kundeoplevelse.
»Vi har et stærkt hold af indehavere og medarbejdere, der ved, hvor meget der er på spil i en bolighandel. Derfor uddanner vi løbende vores folk, så de er ordentlige, modige og nysgerrige – og tør gøre tingene anderledes, når situationen kræver det. Kort sagt: forskellen skal kunne mærkes,« siger han.
Siden sommeren 2024 har &LIVING åbnet nye forretninger i Aalborg, Gilleleje og Vejby. Ambitionen er klar: &LIVING skal vækste – og fortsat være Danmarks største livsstilsmægler.
»&LIVING skal vokse sig større med tiden. Vi har et stærkt koncept, og jeg er overbevist om, at det er nøglen til succes,« siger Thomas Boye Jensen.
Vil du se forskellen?
Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan vi gør tingene anderledes, så besøg &LIVINGs Instagram og nyd billederne. Vi har udviklet vores egen fotostil. Vi kalder den Natural Nordic.
Klik her og nyd de flotte boliger.

Nøgleord
Kontakter
PresseEjendomsmæglerfirmaet &LIVING (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Elsker du boligprogrammer? Her er dem du ikke må gå glip af31.10.2025 06:18:00 CET | Pressemeddelelse
Boliger er mere end tag og kvadratmeter. De rummer drømme, følelser og store beslutninger. Måske er det derfor, vi elsker at slå os ned i sofaen og drømme med, når boligprogrammerne ruller over skærmen. Her får du både idéer, indsigt og en fornemmelse af, hvad der faktisk virker i virkeligheden.
Nye tal: Færre boliger på markedet30.10.2025 13:09:10 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Boligsiden blev der i september solgt 9.525 boliger, hvilket er en stigning på 20 procent i forhold til samme måned sidste år. Samtidig er udbuddet på landsplan skrumpet med knap 9 procent. For ejerlejligheder er udbuddet faldet med hele 21 procent.
&Living vil have dig til at drømme9.10.2025 12:41:33 CEST | Nyhed
Design og arkitektur er i fokus i &MAGAZINE. Magasinet skal inspirere og sætte boligdrømmene i gang med et spændende mix af artikler om design, arkitektur og indretning – og masser af lækre fotos.
Gør dit hjem klart til at blive forelsket i28.8.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du åbner døren for en potentiel køber, handler det ikke kun om kvadratmeter og plantegninger. Det handler om, at de kan mærke, hvordan det vil føles at bo netop her. Ofte er det de små detaljer, der skaber den store forskel. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre, uden at det koster en formue. Her er 10 enkle tips til at gøre dit hjem klar til fremvisning:
Når drømmeboligen kommer i budrunde26.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Skønne hjem tiltrækker sig opmærksomhed. Og det sker, at der er flere købere, som ønsker sig den samme bolig. Når det sker, kan sælger vælge at sende den i budrunde. Det giver alle interesserede mulighed for at afgive et bindende bud inden en fastsat frist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum